Anvendelse af provenu fra ejerpantebrev tilhørende den ene af de to debitorer.
| Sagsnummer: | 48/2007 |
| Dato: | 11-12-2007 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pant - anvendelse af provenu
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Anvendelse af provenu fra ejerpantebrev tilhørende den ene af de to debitorer. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om provenuet fra et ejerpantebrev pantsat af klagerens ægtefælle i forbindelse med etableringen af en kassekredit, for hvilket klageren var meddebitor, kunne anvendes til afskrivning på overtræk, for hvilket klageren ikke hæftede.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 3. oktober 1994 tilbød Jyske Bank klageren og dennes ægtefælle M en driftskredit på 250.000 kr.. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Renteberegning 12,25 % p.a. - Franko provison. - Rentetilskrivning foregår kvartårlig, bagud.
Anførte rentesats er bankens nugældende, som kan reguleres i opad- eller nedadgående retning, alt efter renteudviklingen i samfundet.
Kreditten ydes for et år af gangen, hvorefter genforhandling vil finde sted. Typisk ved aflevering af årsregnskab.
Ovennævnte kreditfacilitet er bevilget under forudsætning af følgende sikkerhedsstillelse:
- Det i ejendommen eksisterende ejerpantebrev med pant i matr. nr. […], håndpantsættes til Jyske Bank."
Den 4. november 1994 underskrev klageren og M en kassekreditkontrakt vedrørende en kassekredit på 250.000 kr. til hende og M. Kreditten skulle indfries den 1. september 1995. Renten var 12,25 % p.a.; for ubevilgede overtræk var nominel årlig rente 23,0041 %.
M ejede en landbrugsejendom, som ifølge banken blev drevet af klageren og M i fællesskab. Klageren har anført, at hun forestod bogføring og korrespondance med bank, revisor m.fl., men at virksomheden blev drevet af og tilhørte M. Samtidig med kredittens etablering fik banken håndpant i et ejerpantebrev på 800.000 kr. i landbrugsejendommen. Af sikkerhedsstillelsesdokumentet fremgår:
"Pantsætningens omfang
Pantsætningen ifølge dette dokument tjener til sikkerhed for enhver forpligtelse som låntager ved egen medvirken har eller måtte få overfor Jyske Banks filialer og datterselskaber i Danmark og i udlandet."
Den 5. oktober 1995 underskrev klageren og M ny kreditaftale vedrørende kassekreditten. Af aftalen fremgår, at kreditten skulle indfries 1. september 1996, medmindre der blev truffet ny aftale om afvikling. Renten var 12,25 % p.a. Under lånebetingelser var bl.a. anført:
"2. | Ud over lånebeløbet/det trukne beløb samt kreditomkostninger betales: | |
a) | bankens udgifter i tilfælde af lånets/kredittens misligholdelse, herunder et af banken fastsat gebyr for rykkerskrivelser, | |
b) | bankens udgifter til varetagelse af sine interesser som panthaver, herunder eventuelt udlæg til forsikringspræmier, | |
c) | en af banken fastsat overtræks-/morarente for restancer. | |
… | ||
4. | Enhver indbetaling på lån og kreditter - herunder beløb, som hidrører fra sikkerhed stillet af låntager eller andre, og beløb, som indbetales af kautionister - anvendes først til dækning af renter og provision. Hvad låntager ellers indbetaler, anvendes dernæst til dækning af beløb, som låntager måtte have trukket ud over kredittens maksimum (overtræk) og til dækning af forfaldne afdrag." |
M omlagde i 1997 driften af landbruget til produktion af økologiske æg.
Af bankens skrivelser af 8. januar, 16. juni, 5. august og 9. oktober 1997 fremgår, at kassekredittens maksimum uændret var 250.000 kr. Skrivelserne var adresseret til M.
Af skrivelse af 22. januar 1998 fra banken til M fremgår, at kassekredittens afviklingsaftale var ændret, således at afviklingen skulle tages op til drøftelse senest 1. november 1998, hvor ny aftale skulle træffes. Trækningsretten var uændret 250.000 kr.
Af bankens skrivelse af 8. september 1998 til M fremgår, at kredittens maksimum uændret var 250.000 kr.
Efter et kontrolbesøg i december måned 1998 af myndighederne blev autorisationen til økologisk ægproduktion inddraget. Ægproduktionen kunne derfor ikke længere sælges som økologisk, hvorved salgsprisen faldt betydeligt.
Den 26. februar 1999 var klageren og M til møde hos banken. Baggrunden var et ønske om bankens finansiering af indkøb af et hold høns, der var bestilt i januar 1999. Banken har anført, at man meddelte, at banken ikke ville finansiere indkøbet, som man ikke havde haft forhåndskendskab til. Man ville ikke stå med risikoen for, at autorisationen igen blev inddraget. Samtidig blev det aftalt, at et offentligt tilskud vedrørende solenergi på ca. 451.000 kr., der netop var blevet bevilget, skulle deles likviditetsmæssigt, således at kassekreditten kunne trækkes op til 1.250.000 kr. Klageren har anført, at M havde bestilt hønsene efter aftale med banken.
På et møde i februar 1999 meddelte banken, at klageren og M skulle finde et andet pengeinstitut, idet banken ikke længere havde tiltro til projektet om økologisk ægproduktion. Det lykkedes ikke klageren og M at finde et andet pengeinstitut.
Den 20. juli 2000 anmeldte M betalingsstandsning.
Den 20. juni 2001 blev M's bo taget under konkursbehandling efter begæring af banken.
Klageren har anført, at kurator i november 2001 solgte landbrugsejendommen for 4,6 mio. kr. Banken har oplyst, at der i forbindelse med salget blev indbetalt 2.110.393,34 kr. på en lånesagkonto hos banken. Indbetalingen fandt sted 18. december 2001. Frigivelse kunne først ske, når der forelå tinglyst endeligt skøde samt en godkendt refusionsopgørelse. Skødet blev lyst den 5. juli 2002, og ved skrivelse af 7. august 2002 oplyste kurator, at endelig refusionsopgørelse forelå, hvorefter beløbet kunne frigives. Salget gav dækning til banken for 720.120,74 kr. i henhold til ejerpantebrevet. Beløbet blev den 19. november 2002 indbetalt på kassekreditten. At beløbet først blev godskrevet kassekreditten denne dato beroede på en fejl, som efterfølgende er rettet således, at de 720.120,74 kr. er indgået på kassekreditten 8. august 2002.
Af kontoudskrift for lånesagskontoen fremgår, at der den 4. juni 2002 blev overført 700.000 kr. til kassekreditten, og at kontoens saldo på 20.120,74 kr. den 31. december 2002 blev overført ligeledes til kassekreditten. Kontoen er på intet tidspunkt tilskrevet renter.
Den 17. december 2002 afsagde Østre Landsret dom i en erstatningssag anlagt mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i anledning af inddragelsen af M's autorisation til at drive økologisk ægproduktion. M's konkursbo blev tilkendt 700.000 kr. med tillæg af procesrente fra 5. juli 2000.
Ved skrivelse af 14. november 2005 meddelte banken klageren, at M's konkursbo endnu ikke var afsluttet. Pr. 30. september 2005 kunne hendes gældsforpligtelse opgøres til 2.678.998,79 kr.
Klageren indgav i januar 2006 en klage til Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skulle nedsætte hendes hæftelse. Af Ankenævnets kendelse af 29. august 2006 (sag 17/2006) fremgår:
"Det er ubestridt, at klageren hæfter for maksimum på kassekreditten, jf. herved klagerens underskrift af 5. oktober 1995 på kassekreditkontrakten, ligesom klageren hæfter for billånet, jf. herved klagerens underskrift af 25. november 1996 på lånedokumentet. Det forhold, at klageren ved brug af sit dankort tilknyttet kassekreditten disponerede over kreditten også efter, at maksimum på 250.000 kr. var overskredet, kan ikke i sig selv føre til, at klageren hæfter for overtrækket. Det er også uden betydning, at billånets provenu indgik på kassekreditten, idet kreditten alene blev anvendt som en mellemkonto i forbindelse med betalingen af bilen. Selvom klageren må anses for at have udvist passivitet i forhold til indklagedes skrivelser af 14. januar, 16. juni og 21. juni 2000 finder Ankenævnet heller ikke, at dette i sig selv kan føre til, at klageren hæfter for overtrækket.
Ankenævnet finder imidlertid, at klageren hæfter for den del af overtrækket, som hun har stiftet ved brug af sit dankort tilknyttet kassekreditten, såfremt der er tale om hævninger til brug for betaling af private udgifter ved hendes, M's og familiens underhold. Hertil skal lægges ydelserne på billånet. I det omfang klageren har anvendt sit dankort til betaling af sådanne udgifter, bør klageren som udgangspunkt hæfte herfor. Klageren hæfter således ikke for hævninger, der alene må anses at vedrøre landbrugsvirksomhedens forhold.
Da en bevisførelse vedrørende den beløbsmæssige størrelse af klagerens hæftelse i overensstemmelse med det foran anførte ikke kan ske for Ankenævnet men bør ske ved domstolene, afviser Ankenævnet sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 2."
Ved skrivelse af 16. oktober 2006 rettede banken henvendelse til klageren og anførte, at M's konkursbo fortsat ikke var afsluttet, men at klagerens samlede gældsforpligtelse pr. 30. september 2006 kunne opgøres til 3.181.365,07 kr. med tillæg af yderligere renter.
Ved skrivelse af 15. november 2006 til klageren meddelte banken, at man havde foretaget en beregning af, hvad hendes samlede gældsforpligtelser ville være beregnet på grundlag af kassekredittens oprindelige 250.000 kr. med tillæg af rente fra 31. december 2001. Beregningen viste, at klagerens gældsforpligtelse ville være 573.132,17 kr. Banken anførte samtidig, at det fortsat var dens opfattelse, at klageren tillige hæftede for betydelige beløb trukket på kassekreditten ved brug af hævekort, dankort mv., jf. Ankenævnets kendelse. Banken fremkom herefter med to alternative akkorderingstilbud.
Ved skrivelse af 24. januar 2007 rettede bankens juridiske afdeling henvendelse til klageren med krav om betaling af i alt 606.103,67 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 12. februar 2007 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker Jyske Bank tilpligtet at anerkende, at hun intet skylder banken i henhold til kassekreditten.
Banken har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at hun underskrev som debitor ved kassekredittens oprettelse den 4. november 1994 samt den 5. oktober 1995. Hun tilkendegav sin undren over, at hun som ægtefælle til en landmand skulle underskrive som meddebitor, men blev mødt med bemærkningen, at hvordan kunne banken have tillid til M, når hun ikke havde.
Hun underskrev den oprindelige kassekredit under forudsætning af, at kreditten havde et maksimum på 250.000 kr., at renten fulgte renteudviklingen i samfundet, at kreditten var tidsbegrænset ét år, og at M stillede sikkerhed med ejerpantebrevet på 800.000 kr. i landbrugsejendommen, som M da drev som deltidslandbrug. Forudsætningerne fremgår også af bankens skrivelse af 3. oktober 1994.
Da hun den 5. oktober 1995 underskrev ny kassekreditaftale, var det under samme forudsætninger som ved første aftale. Hvordan skulle hun vide, at ejerpantebrevet på 800.000 kr., som indbragte ca. 720.000 kr., ikke ville frigøre hende som meddebitor. Hun bemærker herved, at hun underskrev i den tro, at kassekreditten i overensstemmelse med sit indhold skulle fornyes hvert år med en ny underskrift. Efterfølgende fornyelser skete imidlertid skriftligt ved breve adresseret til M.
Landbrugsejendommen var oprindeligt et deltidslandbrug, hvorfor banken også anså dem for privatkunder, og de fik således en privatkunderådgiver. I 1996 blev kundeforholdet ændret til et erhvervskundeforhold, idet M påbegyndte produktudvikling af landbrugsmaskiner samt var fuldtidsbeskæftiget med dette. Hun antog, at hun ikke længere hæftede for kassekreditten, da hun ved den tredje fornyelse af kassekreditten ikke blev bedt om at underskrive. Dette blev bestyrket af, at banken udelukkende sendte breve om fornyelse/forlængelse til M. Hvorfor sendte banken udelukkende breve til M og ikke til hende. Dog, når banken ønskede at presse hende til at underskrive et for stort beløb, blev der sendt breve.
Hun stiller sig uforstående over for, at banken først omtrent et år efter boets salg af landbrugsejendommen modtog provenuet vedrørende ejerpantebrevet, ligesom hun ikke forstår, at lånesagskontoen, hvorpå provenuet indgik, ikke blev forrentet, uagtet en udtrykkelig skriftlig anmodning fra kurator. Forholdet har betydning for hende, idet M's gæld herved forøges.
Bankens krav i henhold til skrivelsen af 15. november 2006 samt senere er urimelige, idet hendes hæftelse for kassekreditten på 250.000 kr. med tillæg af renter er fuldt dækket ved det provenu, som banken i 2001 fik fra ejerpantebrevet. Beløbet bør endvidere dække de beløb, som banken hævder hun - hvilket hun bestrider - hæfter for vedrørende transaktioner foretaget af hende med dankortet, jf. herved Ankenævnets tidligere kendelse. Hun bestrider bankens ret til at kræve renter med 18 % i 5 år.
Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen omhandler forhold, som blev behandlet ved Ankenævnets kendelse af 29. august 2006, og som Ankenævnet allerede har taget stilling til.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at kravet mod klageren alene gøres gældende for kassekredittens trækningsret på 250.000 kr. med tillæg af fem års renter.
Banken er berettiget til at afskrive provenuet fra ejerpantebrevet på den sidste del af gælden, hvorfor klageren ikke berettiget kunne have en forventning om, at den del af kassekreditten, som hun hæftede for, ville blive inddækket med sikkerheden i ejerpantebrevet. Dette følger af pkt. 4 i kassekreditaftalen. Kreditten blev løbende forlænget ved breve til M, hvilket klageren antages at være bekendt med.
Af sikkerhedsstillelsesdokumentet fremgår, at pantsætningen tjener til sikkerhed for enhver forpligtelse, som låntager har eller måtte få over for banken. Banken er derfor berettiget til at afskrive provenuet af realiserede sikkerheder på den del af gælden, som man vælger at afskrive på, og banken var derfor også berettiget til at afskrive provenuet fra ejerpantebrevet på den del af kassekreditten, som klageren ikke hæfter for.
Det beløb, som banken modtog i forbindelse med salget af ejendommen, blev indsat på en spærret konto, idet beløb først kunne frigives til sælger (konkursboet), når der forelå tinglyst endeligt skøde, ligesom godkendt refusionsopgørelse skulle foreligge. Betingelserne var opfyldt den 7. august 2002, og det er en fejl, at beløbet først den 19. november 2002 blev godskrevet kassekreditten. Fejlen er efterfølgende rettet. Fejlen har ikke haft betydning for klageren, da renteindtægterne vil gå til dækning af den sidste del af gælden i henhold til kassekreditten og derfor ikke påvirker det beløb, som klageren hæfter for.
Af kassekreditkontrakten, som klageren har underskrevet, fremgår, at man ved misligholdelse er berettiget til at lade kreditten forrente med en variabel rente, som på tidspunktet for underskrift af kassekreditten udgjorde 23,0042 % nominelt årlig rente af ubevilget overtræk.
Der er ikke beregnet renter af lånesagskontoen, men til gengæld har man ikke beregnet sig gebyr for ekspedition af sagen, hvilket ellers er normalt i sager af pågældende art. Rentesatsen på lånesagskonti i den pågældende periode var ca. 0,125 %.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for tage bankens afvisningspåstand til følge, idet klagerens indsigelse om, at hendes hæftelse for kassekreditten blev inddækket ved provenuet for ejerpantebrevet, ikke er afgjort ved Ankenævnets kendelse af 29. august 2006.
Det må anses for en typeforudsætning for en af flere solidarisk hæftende debitorer, at et pant stillet af en meddebitor som udgangspunkt ikke kan frigives eller afskrives på andre mellemværender uden pågældende debitors medvirken, idet den pågældende debitors risiko herved forøges. Herfor taler i den foreliggende sag også indholdet af bankens skrivelse af 3. oktober 1994.
Af kassekredittens lånebetingelser pkt. 4 fremgår, at enhver indbetaling først anvendes til dækning af renter og provision, og at hvad låntager dernæst indbetaler anvendes til dækning af beløb, som låntager måtte have trukket ud over kredittens maksimum (overtræk). Bestemmelsen må forstås således, at det fra ejerpantebrevet modtagne beløb først skulle anvendes til dækning af renter og provision af kassekredittens maksimum på 250.000 kr. Da klageren, jf. Ankenævnets tidligere kendelse ikke hæfter for overtræk, som blev bevilget M, kunne banken ikke afskrive det resterende provenu fra ejerpantebrevet på overtræk, men måtte anvende beløbet til dækning af de 250.000 kr., for hvilke klageren hæfter.
Banken bør derfor anerkende, at beløbet på 720.120,74 kr. på det tidspunkt, hvor det tilgik banken, skal afskrives på, hvad kassekredittens maksimum på 250.000 kr. da kunne opgøres til herunder morarenter i forhold til klagerens hæftelse. I det omfang, der måtte være et overskydende beløb, skal dette afskrives på beløb, som klageren eventuelt måtte anses at hæfte for, jf. herved Ankenævnets kendelse af 29. august 2006 vedrørende de beløb, der blev hævet ved brug af klagerens dankort tilknyttet kassekreditten.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at nedsætte bankens forrentning af kassekreditten.
Med hensyn til klagerens indsigelse mod, at banken ikke lod lånesagskontoen forrente, bemærkes, at spørgsmålet er et forhold mellem konkursboet og banken, som klageren ikke kan gøre indsigelse imod.
Som følge heraf
Jyske Bank skal anerkende, at provenuet på 720.120,74 kr. fra ejerpantebrevet skal afskrives som ovenfor anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.