Afgørelse

Opgørelse af lån overgivet til inkasso. Modregning med indestående på selvpensioneringskonto

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører opgørelsen af indklagedes krav mod klageren samt indklagedes modregning i indeståendet på en selvpensioneringskonto.

Sagens omstændigheder.

Den 19. januar 1983 underskrev klageren og dennes ægtefælle M et gældsbrev vedrørende et lån på 16.687,48 kr. Af gældsbrevet fremgår, at dette blev etableret til indfrielse af gælden på to angivne konti. Lånebeløbet skulle afvikles med 500 kr. månedlig, første gang 1. februar 1983.

Klageren hæftede ikke for de to gældsposter, som lånet blev anvendt til at indfri. Indklagede har anført, at tilgodehavendet hos M var oversendt til retslig inkasso, men indklagede havde erklæret sig indforstået med at tilbagekalde sagen mod oprettelse af gældsbrevet med ny aftale om afvikling og mod, at klageren indtrådte som meddebitor.

Indklagede har fremlagt skrivelse af 7. januar 1983 til M, hvori det er anført, at man ønskede lånet til indfrielse af gælden på de to konti underskrevet af såvel klageren som M. I skrivelsen er restgælden opgjort til 16.488,54 kr. pr. 31. december 1982.

Under sagen er fremlagt kontoudtog for lånet for perioden fra dets etablering og til udgangen af 1987, hvor indklagede afskrev beløbet og overførte dette til en intern tabskonto. Det fremgår, at ordinær afvikling af lånet ophørte 1. juli 1983. Kontoen blev opgjort ved udgangen af 1987 med 21.251,54 kr.

Indklagede rykkede i de følgende år klageren og M for lånets afvikling.

Ved skrivelse af 28. april 1998 meddelte indklagede M, at man samme dag havde ophævet M's selvpensioneringskonto og anvendt opgørelsesbeløbet på 7.384,47 kr. til modregning i M's gæld, der herefter udgjorde 13.576,33 kr. med tillæg af renter.

Den 21. november 1998 døde M. Klageren overtog boet ved boudlæg.

Indklagede rettede henvendelse til klageren med anmodning om betaling af gælden til indklagede. Af skrivelse af 22. august 2000 til klageren fremgår, at indklagede opgjorde beløbet således:

"Banken har imidlertid valgt kun at gøre det beløb gældende, som skyldtes i 1987 med fradrag af foretagne indbetalinger og tillæg af skyldige renter jf. gældende lov.

kr. 21.361,54 gæld iflg. gældsbrev 8043 af den 19.1.1983
kr. -400,74 indbetalt i 1988
kr. -7.384,47 ophævet selvpensioneringskonto 8930 den 27-4-1998
kr. 13.576,33 gæld iflg. gældsbrev 8043 af den 19.1.1983
kr. 13.123,27 + 5 års renter
kr. 26.700,00 i alt"

Under en yderligere korrespondance med klageren tilbød indklagede ved skrivelse af 30. januar 2001 at frafalde yderligere krav mod klageren, såfremt denne indbetalte 13.576 kr. inden udgangen af februar måned 2001. Indklagede anførte, at beløbet på 13.576 svarede til indklagedes tilgodehavende uden tillæg af renter for fem år.

Den 7. februar 2001 indbetalte klageren 13.576 kr. til indklagede.

Af årsoversigt af 31. december 1997 tilsendt M fremgår M's selvpensioneringskonto med saldo, og det er anført, at kontoen er bundet til 21. januar 1998.

Indklagede har endvidere fremlagt kopi af en standardskrivelse, som ifølge indklagede automatisk udskrives og fremsendes til kontohavere med selvpensioneringskonto ca. tre måneder før bindingsperiodens udløb. Af skrivelsen fremgår, at selvpensioneringskontoen udløber inden for ca. tre måneder.

Parternes påstande.

Klageren har den 12. februar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale det betalte beløb på 13.576 kr.

Indklagede har under sagens forberedelse betalt 6.476,46 kr. Indklagede har oplyst, at baggrunden er, at der i beløbet på 21.361,54 kr. - saldoen pr. 31. december 1987 - indgik forfaldne renter og omkostninger, som var forældede efter 1908-loven. Beløbet på 6.476,46 kr. fremkommer som summen af debiterede renter og omkostninger i perioden 1. juli 1983 til 31. december 1987, i alt 10.463,02 kr., med fradrag af krediteringer til nedbringelse af gælden i samme periode, 3.986,56 kr. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at gældsbrevet blev underskrevet in blanco, og indklagede forhøjede lånebeløbet med 6.000 kr. vedrørende renter.

Det er ikke rimeligt, at indklagede pludselig forlanger en gæld udlignet, når man ikke har krævet noget i 10 år.

Indklagede har anført, at da gældsbrevet er udstedt for over 18 år siden, har det ikke været muligt at undersøge omstændighederne knyttet hertil.

Forud for lånets etablering havde man orienteret M om størrelsen af gælden ved skrivelse af 7. januar 1983. Beløbet nævnt heri svarer til gældsbrevets hovedstol tillagt renter for perioden 1. januar 1983 til gældsbrevets udfærdigelse.

Modregningen af M's selvpensioneringskonto var retmæssig, idet den blev foretaget mere end tre måneder efter bindingsperiodens udløb den 21. januar 1998.

Modregningen var lovlig og i overensstemmelse med Ankenævnets praksis. Det bemærkes herved, at indklagede standardmæssigt udsender adviseringsbreve inden bindingsperiodens udløb for selvpensioneringskonti.

Efter at indklagede har godtgjort klageren beløbet på 6.476,46 kr., må gælden anses for korrekt opgjort. Indklagedes tilgodehavende er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lovs 5-14-4, og denne frist var ikke overskredet på tidspunktet for klagerens indbetaling.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Hovedstolen i gældsbrevet af 19. januar 1983 svarede til beløbet anført i indklagedes skrivelse af 7. januar 1983 alene med tillæg af renter frem til gældsbrevets etablering. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at indklagede uberettiget havde forhøjet hovedstolen.

Indklagedes modregning med indeståendet på klagerens ægtefælles selvpensioneringskonto i april 1998 var berettiget, idet der var forløbet mere end tre måneder efter bindingsperiodens udløb den 21. januar 1998, jf. herved retsplejelovens § 512, stk. 3. Det bemærkes, at ægtefællen i årsoversigten af 31. december 1997 og ved særskilt skrivelse var blevet erindret om tidspunktet for bindingsperiodens udløb.

Indklagedes krav i henhold til gældsbrevet af 19. januar 1983 var - når bortses fra forfaldne renter - alene omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4, og hovedstolen var således ikke forældet ved klagerens betaling af 13.576 kr. den 7. februar 2001. Opgørelsen af indklagedes krav i skrivelsen af 22. august 2000 var som erkendt af indklagede under sagens forberedelse ikke korrekt, idet der i beløbet på 21.361,54 kr. var indeholdt renter, der var tilskrevet i perioden 1. juli 1983 til ultimo 1987, og som derfor var forældede. Ankenævnet finder imidlertid, at indklagede ved betalingen af beløbet på 6.476,46 kr. har kompenseret klageren fuldt ud herfor.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.