Afslag på anmodning om akkord. Rente på misligholdt lån.
| Sagsnummer: | 225 /1997 |
| Dato: | 26-01-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Leif Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Akkord - afslag |
| Ledetekst: | Afslag på anmodning om akkord. Rente på misligholdt lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Under klagerens ansættelse som postarbejder blev der i 1988 etableret et personalelån i Girobank på 75.000 kr. Lånets rentesats var 12 % p.a. og den månedlige ydelse 1.210 kr. Den 30. november 1990, hvor lånets restgæld var 60.459 kr., fratrådte klageren sin stilling, hvorpå Girobank meddelte, at lånet var forfaldent til indfrielse. Under hensyn til klagerens økonomi blev der aftalt en nedsat månedlig indbetaling på lånet.
Den 24. marts 1992 fremsendte Girobank til klageren et nyt gældsbrev vedrørende lånets restgæld på nu 59.469,06 kr. Rentesatsen var 14,75 % p.a. og ydelsen 1.210 kr. månedligt.
Ved skrivelse af 3. oktober 1992 til Girobank anmodede klageren om en midlertidig nedsættelse af den månedlige ydelse med 500 kr. til 710 kr. Den 16. november 1992, hvor restgælden var 54.137 kr., accepterede indklagede, at ydelsen i perioden 30. december 1992 - 30. december 1993 blev nedsat til 710 kr. hvorefter ydelsen skulle forhøjes til 1.510 kr.
Ifølge et under sagen fremlagt kontokort blev ydelsen pr. 30 december 1992 ikke betalt. Girobank betragtede herefter lånet som misligholdt og registrerede dette i debetfunktionen pr. den 4. januar 1993. Lånets restgæld blev tillagt en negativ saldo på klagerens lønkonto på 3.191,25 kr.
Fra den 3. maj 1993 indbetalte klageren månedligt 710 kr. på lånet.
Ved skrivelse af 29. september 1993 afslog Girobank en anmodning fra klageren om akkordering af gælden. Det blev anført, at klageren kunne fortsætte med at indbetale 710 kr. månedligt indtil videre.
Ved skrivelse af 15. oktober 1993 til Girobank meddelte klageren, at han under henvisning til, at en månedlig indbetaling på 710 kr. kun kunne dække renterne, ikke så sig i stand til at afdrage gælden.
Ved skrivelse af 29. november 1993 til klageren meddelte Girobank med henvisning hertil, at gælden ville blive søgt inddrevet via fogedretten. Gælden blev pr. 30. oktober 1993 opgjort til 61.417,88 kr., og renten blev oplyst til 17,5% p.a.
Den 17. november 1994 opnåede Girobank via fogedretten i Mariager udlæg i klagerens ejendom for 70.494,42 kr.
Girobank er senere blevet sammenlagt med Bikuben til det indklagede pengeinstitut.
Ved skrivelse af 15. maj 1997 afslog indklagede en anmodning fra klageren om akkordering af gælden.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder fremgår bl.a.:
"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Ved klageskema af 10. juni 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere en rimelig akkordering af gælden.
Indklagede har oplyst, at man er indstillet på at lade udlægget respektere optagelse af et kreditforeningslån til finansiering af et nyt tag på klagerens ejendom, ligesom indklagede vil afstå fra at begære tvangsauktion over ejendommen, så længe klageren bebor denne. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har endvidere oplyst, at lånet har været forrentet med sædvanlig udlånsrente fra ansættelsesforholdets ophør til udgangen af 1992, hvorefter gælden frem til sagens foretagelse i fogedretten er blevet forrentet med den til enhver tid gældende overtræks-/misligholdelsesrente, der har varieret mellem 16% og 22% p.a. Gælden er pr. 24. november 1997 opgjort til 89.860,80 kr. svarende til opgørelsen i fogedretten 70.494,42 kr. med tillæg af procesrente.
Klageren har anført, at han er arbejdsløs og snart overgår til efterløn. Et eventuelt salg af ejendommen vil ikke kunne indbringe et provenu til dækning af indklagede. Indklagede bør acceptere et tilbud om betaling af 35.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Dette beløb har han mulighed for at fremskaffe i forbindelse med finansiering af et nyt tag via en kreditforening. Det er hans opfattelse, at indklagede har beregnet sig for høj rente af gælden. Ifølge indklagedes egen opgørelse har renten været på 20% p.a. Den nedsatte indbetaling på gælden efter hans fratræden skete efter forslag fra indklagede, og det var derfor ikke berettiget, at indklagede beregnede sig en særlig høj misligholdelsesrente. Da han blev bekendt med rentens størrelse, rettede han henvendelse til indklagede. Da indklagede fastholdt den høje rente, ophørte han med at betale på gælden, idet der ikke var udsigt til, at gælden kunne blive afviklet. Såfremt gælden var blevet forrentet med indklagedes almindelige rentesatser, ville hans nuværende økonomiske vanskeligheder ikke være opstået.
Indklagede har anført, at man i henhold til de almindelige forretningsbetingelser er berettiget til at beregne sig restance- eller morarente, når et lån kommer i restance. Fordringen blev opgjort inkl. renter og omkostninger på udlægstidspunktet og er således godkendt af fogedretten. Indklagede er ikke forpligtet til at indgå en akkorderingsaftale med klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at indgå en akkordaftale med klageren.
Klagerens gæld blev opgjort i fogedretten i november 1994. Da fogedretten ikke kan antages at have taget stilling til klagerens indsigelse vedrørende den forudgående rentetilskrivning, findes Ankenævnet ikke at være afskåret fra at prøve denne indsigelse.
En betingelse for, at et pengeinstitut kan ændre renten på et lån fra sædvanlig rente til misligholdelsesrente, må være, at lånet er opsagt til indfrielse. Det må efter det foreliggende lægges til grund, at dette ikke var tilfældet i begyndelsen af 1993, da indklagede ændrede renten på klagerens lån til misligholdelsesrente, og der synes heller ikke at være givet klageren meddelelse om renteændringen. Indklagede findes herefter at have været uberettiget til at beregne sig misligholdelsesrente af klagerens gæld - inkl. den tillagte saldo fra lønkontoen - i perioden fra begyndelsen af 1993 til den 29. november 1993, da det blev meddelt klageren, at gælden ville blive søgt inddrevet gennem fogedretten. Indklagede bør derfor ændre rentetilskrivningen i den nævnte periode, således at der alene debiteres sædvanlig rente, og korrigere restgælden i overensstemmelse hermed.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden 4 uger korrigere rentetilskrivning og restgæld som foran anført. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.