Spørgsmål i forbindelse med frigivelse af pant i ejendom i Frankrig.
| Sagsnummer: | 531/1999 |
| Dato: | 05-09-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Pant - frigivelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål i forbindelse med frigivelse af pant i ejendom i Frankrig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I forbindelse med salget af klagernes ejendom i Frankrig, i hvilken indklagede havde sikkerhed, fratrak en fransk notar 5.000 FRF ved fremsendelsen af et beløb til indklagede til frigivelse af indklagedes pant. Klagen vedrører, om klagerne kan gøre krav gældende mod indklagede i denne forbindelse.
Sagens omstændigheder.
Klagerne solgte omkring 1997 en andel af en fast ejendom i Frankrig for 115.000 FRF. Indklagede havde pant i ejendommen til sikkerhed for klagernes lån hos indklagede. Ultimo 1997 var saldoen på lånet 189.027,65 kr.
Ved skrivelse af 26. januar 1998 bekræftede indklagede over for klagernes advokat, at man ville frigive pantet i den franske ejendom under forudsætning af, at man modtog et "forventet nettoprovenu på ca. kr. 115.000" som ekstraordinært afdrag på klagernes lån. Lånets restgæld, der herefter kunne anslås til ca. 67.000 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.200 kr. til en rente på 12,5%.
Indklagede har anført, at skrivelsen gav anledning til drøftelser med klagernes advokat, men at indklagede fastholdt sine betingelser for afvikling af restgælden.
Ved skrivelse dateret 18. februar 1998 fra klagerne til indklagede erklærede klagerne, at restgælden efter modtagelsen af provenuet fra salget af ejendommen samt en ekstraordinær indbetaling på 10.000 kr. ville være ca. 44.000 kr., som klagerne foreslog afviklet med en månedlig ydelse på 1.000 kr. og til rente 12,5%. Ved skrivelse af 2. marts 1998 fastholdt indklagede sine tidligere betingelser for afviklingen af gælden.
Berigtigelsen af ejendomshandlen i Frankrig foregik gennem en fransk notar.
Under sagen er fremlagt en skrivelse af 4. marts 1998 fra notaren. Skrivelsen er stilet til:
"Monsieur le Directeur de la [indklagede] Advokaterne Att. [klagernes advokats navn, adresse]"
Af skrivelsen fremgår, at notaren kunne overføre 110.000 FRF svarende til 115.000 FRF med fradrag af 5.000 FRF til "frais de mainlevée", så snart notaren havde modtaget nogle vedlagte dokumenter, der skulle returneres i underskrevet stand.
Af skrivelse af 25. marts 1998 fra klagernes advokat til klagerne fremgår, at advokaten fremsendte kopi af notarens skrivelse af 4. s.m., idet advokaten anmodede klagerne om at oversætte skrivelsen.
Ved skrivelse af 27. marts 1998 til indklagede fremsendte klagerne notarens skrivelse samt i underskrevet stand de fra notaren modtagne dokumenter. Af skrivelsen fremgår endvidere:
"Forhalingen ved at få provenuet hjem til [indklagede] har hidtil på gr. af den "besværlige postgang" i [indklagede] varet 2 mdr., og det er et faktum, at jeg for banken har været med til at forestå korrespondancen til notaren, en korrespondance, som notaren, som De kan se, tager 5.000 FRF for. Jeg bemærker, at Køber har betalt notarens øvrige arbejde, som det er praksis i Frankrig.
Under de 2 mdrs. forhaling af sagen er der løbet en ekstra renteudgift på [indklagede] lånet på ca. 3.500 kr.
Jeg håber, at den velvilje til at betale en del af de 2 sidstnævnte udgifter, som blev stillet mig i udsigt under vor telefonsamtale vil ske fyldest, og jeg hører gerne fra Dem igen."
Klagerne har anført, at notarens skrivelse af 4. marts 1998 ikke blev modtaget af deres advokat, men at denne på et tidspunkt fik en kopi. De kontaktede på et tidspunkt indklagede for at forespørge om årsagen til den manglende sagsekspedition. Efter nogen tid vendte indklagede tilbage og oplyste, at man nu havde fundet notarens brev, men også at man gerne modtog en dansk oversættelse. De fik herefter en bekendt til at oversætte skrivelsen.
Den 15. april 1998 modtog indklagede fra notaren 110.000 FRF. Samme dag indsatte indklagede modværdien på 124.664,16 kr. på klagernes lån, hvis saldo herefter udgjorde 55.598,47 kr. Ved skrivelse af 20. s.m. til klagerne orienterede indklagede om beløbets modtagelse. Indklagede fremsendte samtidig nyt gældsbrev, hvorefter lånets restgæld skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.200 kr. første gang 31. maj 1998. Lånets rente var angivet til 10,75% p.a.
Ved skrivelse af 30. april 1998 meddelte indklagede klagerne, at man havde undersøgt baggrunden for notarens fradrag på 5.000 FRF. Indklagede anså beløbet for berettiget, idet dette var en individuelt fastsat takst for den enkelte kommune. Indklagede tilkendegav samtidig, at man fandt, at udgiften var et forhold mellem klagerne og køberne.
Under en yderligere korrespondance mellem indklagede og klagernes advokat foreslog advokaten, at mellemværendet kunne afsluttes ved betaling af 50.000 kr. Baggrunden var, at klagerne fandt, at indklagede uretmæssigt havde accepteret alene at modtage 110.000 FRF, ligesom indklagede havde medvirket til en forsinket ekspedition af ejendomshandelen, hvorved der var påløbet yderligere renter. Indklagede afviste klagernes tilbud.
Afviklingen af klagernes lån var indtil indsætningen af modværdien af de 110.000 FRF sket ved kvartalsvise ydelser på 7.000 kr. De 7.000 kr. blev overført fra klagernes grundkonto hos indklagede.
Ved skrivelse af 28. april 1998 havde indklagede rykket for inddækning af et overtræk på grundkontoen på ca. 7.000 kr. Ved skrivelse af 18. september 1998 meddelte indklagede, at såfremt overtrækket på grundkontoen ikke var inddækket inden 29. s.m., ville engagementet blive opsagt, ligesom lånets kautionister ville blive anmodet om at betale.
Efter yderligere korrespondance mellem klagernes advokat og indklagede meddelte indklagede ved skrivelse af 9. juli 1999, at man ikke var indstillet på at akkordere klagernes gæld. Samtidig anmodede indklagede om at returnere et fremsendt gældsbrev i underskrevet stand, idet sagen i modsat fald ville blive overdraget til retslig inkasso. Lånets saldo var på dette tidspunkt på ca. 70.000 kr.; grundkontoens saldo var negativ med ca. 2.200 kr.
Ved skrivelse af 29. september 1999 fremsendte klagernes advokat i check 62.422,27 kr. til indklagede. Heraf indsatte indklagede 3.350,26 kr. til udligning af saldoen på grundkontoen, medens restbeløbet på 59.092,01 kr. blev indsat på lånet. Advokaten protesterede, idet beløbet skulle fordeles med 55.598,47 kr. på lånet og 6.823,80 kr. på grundkontoen. Baggrunden var, at det ifølge klagerne med en medarbejder hos indklagede var aftalt, at hverken lånet eller grundkontoen skulle tilskrives renter efter den 15. april 1998.
Den 12. oktober 1999 omplacerede indklagede beløbet i overensstemmelse med advokatens anmodning; indklagede fastholdt, at kontiene skulle forrentes efter den 15. april 1998.
Den 18. oktober 1999 fremsendte klagernes advokat under protest 13.253,16 kr. til udligning af indklagedes resttilgodehavende opgjort med renter.
Parternes påstande.
Klagerne har den 21. december 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 5.000 FRF og at yde en rentekompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede frigav sikkerheden i den franske ejendom mod betaling af 110.000 FRF, uanset at indklagede skulle modtage 115.000 FRF.
De 5.000 FRF er et ekspeditionsgebyr, som notaren tilsyneladende uden nogen form for ret eller aftale beregnede sig. Notarens krav om betaling af beløbet var indeholdt i dennes skrivelse af 4. marts 1998, som indklagede modtog. Uden at kontrollere eller efterprøve notarens adgang til at fratrække beløbet affandt indklagede sig med, at dette var fratrukket, da man modtog de 110.000 FRF.
Indklagedes langsomme behandling af sagen førte til, at indklagedes medarbejder i april 1998 gav tilsagn om, at gælden efter dette tidspunkt ikke skulle renteberegnes.
Indklagede har anført, at da man i januar 1998 blev opfordret til at tilkendegive sin holdning til et frivilligt salg af ejendommen, fremgik det, at man ikke ville få fuld dækning, ligesom man skulle acceptere, at der fragik omkostninger. Indklagede var indstillet på kun at få en reduceret del af salgssummen, uden at det på nogen måde lå fast, at man skulle have et bestemt beløb.
Tilbageholdelsen af de 5.000 FRF lå klart inden for de rammer, som man accepterede, og indklagede havde ikke særlig anledning til at rejse indsigelse over for klagerne eller notaren i forbindelse med oplysningen om, at der ville blive tilbageholdt 5.000 FRF.
Man modtog først notarens skrivelse af 4. marts 1998 sammen med klagernes skrivelse af 27. s.m. Klagerne havde modtaget notarens skrivelse ved deres advokats skrivelse af 25. s.m. Klagerne var således ultimo marts 1998 bekendt med notarens krav, og hvad dette angik.
Klagerne instruerede ikke indklagede om, at indklagede ikke måtte acceptere et mindre beløb end 115.000 FRF.
Hertil kommer, at indklagede havde gjort opmærksom på, at det restbeløb, der skulle afvikles, var beløbet efter, at nettoprovenuet fra ejendomshandlen var indgået. Det var således klagerne, der havde risikoen for beløbets betaling.
Der er ikke mellem klagerne og indklagede indgået nogen aftale om hel eller delvis nedsættelse af renten vedrørende klagernes mellemværende. Provenuet fra det franske pant indgik mindre end 3 måneder efter, at indklagede accepterede at frafalde en del af pantet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede i forhold til klagerne havde pligt til at undlade at frigive sikkerhedsstillelsen i den franske ejendom alene mod betaling af 115.000 FRF. Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at indklagede var bekendt med, at klagerne forventede, at indklagede alene frigav sikkerheden mod betaling af 115.000 FRF frem for 110.000 FRF.
Det er ikke godtgjort, at indklagede skulle have givet tilsagn om, at klagernes lån ikke skulle forrentes efter den 15. april 1998. Ankenævnet finder heller ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede i øvrigt skal betale klagerne en rentekompensation.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.