Erstatningskrav mod indklagede begrundet i, at indklagede af klageren hævdes at have pålagt ham at antage en bestemt advokat, hvis sagsbehandling var langsommelig.
| Sagsnummer: | 595 /1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Erstatningskrav mod indklagede begrundet i, at indklagede af klageren hævdes at have pålagt ham at antage en bestemt advokat, hvis sagsbehandling var langsommelig. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med drift af sin selvstændige virksomhed som EL-installatør havde klageren en erhvervskassekredit på 150.000 kr. hos indklagedes Søborg Hovedgade afdeling.
I foråret 1991 var der på kassekreditten et overtræk på 150.000 kr., som parterne drøftede en afvikling af. Det aftaltes, at klageren skulle sælge den ejerlejlighed, hvorfra virksomheden blev drevet, med henblik på nedbringelse af engagementet. Gælden til indklagede var sikret ved et ejerpantebrev i ejerlejligheden på 473.612,16 kr.
Klageren fandt selv en køber og udfærdigede i begyndelsen af juni måned 1991 selv en slutseddel.
Ud fra slutsedlen og salgsopstillingen ville ejendomshandelen give klageren en provenu på ca. 290.000 kr. Det aftaltes mellem klageren og indklagede, at kassekreditten, hvis saldo udgjorde 337.193,71 kr. samt renter fra 1. april 1991, skulle nedbringes med salgsprovenuet.
Købers advokat udarbejdede skøde, som blev underskrevet af klageren den 28. juni 1991. Den 9. september 1991 blev der foretaget deponering af 50.000 kr. hos indklagede.
Herefter rettede klageren henvendelse til advokat H, og skødet blev sendt til tinglysning medio november 1991.
Den 30. januar 1992 fremsendte købers advokat 144.635,02 kr. til deponering hos indklagede. Beløbet returneredes den 3. februar 1992.
Ved skrivelse af 2. marts 1992 anmodede afdelingen klageren om hurtigst muligt at overgive sagen til en anden advokat, idet indklagede gentagne gange havde bedt advokat H om at drage omsorg for, at den kontante udbetaling blev deponeret, uden at dette var sket.
Klageren overgav herefter sagen til advokat T., som i juli 1992 indledte retssag mod køberen, idet denne havde misligholdt handelen.
Efter ejendomshandelens og retssagens afslutning i oktober 1994 var saldoen på klagerens kassekredit den 19. december 1994 171.727,71 kr.
Klageren realiserede 2 livspolicer med en tilbagekøbsværdi på 71.448 kr., som blev indbetalt på engagementet. Restfordringen udgjorde pr. 7. april 1995 99.324,49 kr., som blev indfriet i forbindelse med en omprioritering af klagerens sommerhus.
Klageren har ved klageskema af 6. december 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre erlagte renter og provisioner af erhvervskassekreditten for tiden 1. juli 1992 til kontoens ophævelse i august 1995, i alt 178.424,90 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har påtvunget ham at antage en af indklagede udpeget advokat. Denne advokat er også indklagedes advokat. Advokaten har ydet en så ringe arbejdsindsats, at gennemførelsen af ejendomshandelen er forlænget med 2½ år. Indklagede er derfor medansvarlig for det rentetab, han har lidt ved, at kassekreditten ikke blev indfriet senest med udgangen af juni 1992. Han var tilfreds med den advokat, han havde, men indklagede meddelte ham i februar 1992, at man ønskede, at han skulle skifte advokat, og at advokat T skulle varetage hans interesser. Indklagede burde have befrygtet, at der kunne ske en interessesammenblanding, idet advokat T tillige var advokat for indklagede. Forsinkelsen af sagen kan ikke bebrejdes indklagede direkte, men det må formodes, at sagen ikke ville være trukket i langdrag, såfremt han ikke var blevet påtvunget et advokatskifte. Sagen kunne ved en normal behandling have været afsluttet endeligt over for indklagede med udgangen af juni måned 1992.
Indklagede har anført, at klagen reelt vedrører advokat T's behandling af en af klageren anlagt retssag mod køberen af klagerens ejendom. Indklagede er derfor ikke årsag til det eventuelle tab, som klageren måtte have lidt. Indklagede har ikke haft nogen indflydelse på retssagens forløb. Allerede af denne grund er indklagede uden ansvar for, at klageren har lidt et rentetab. Erstatningskravet er alene en sag mellem advokat T og klageren, hvorfor sagen bør afvises. Da problemet omkring deponering af den kontante del af ejendomshandelen endnu ikke var bragt på plads primo marts 1992, anbefalede indklagede klageren at skifte advokat. Klageren kendte ikke andre advokater, og indklagede nævnte advokat T's navn. Indklagede har ikke krævet, at klageren skiftede advokat og heller ikke, at advokat T blev antaget som advokat for klageren. Klageren traf selv beslutning herom. Der er ingen årsagsforbindelse mellem indklagedes handlinger og det af klageren lidte tab. En afgørelse af erstatningsspørgsmålet forudsætter, at samtlige de involverede parter vidneafhøres, hvorfor sagen bør afvises.
Ankenævnets bemærkninger:
Den omstændighed, at indklagede ønskede, at klageren skiftede advokat, kan ikke pådrage indklagede noget ansvar for den nye advokats eventuelle fejl og forsømmelser. Da klagerens modpart i den tvist, som advokaten skulle bistå ham med, ikke var indklagede, men køberen af ejendommen, ses der ikke at foreligge nogen interessekonflikt, fordi den advokat, som klageren skiftede til, også var indklagedes advokat. Klageren henvises til at indgive klage over advokaten til advokatmyndighederne, såfremt klageren mener, at advokaten har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser, eller eventuelt gøre erstatningskrav over for advokaten gældende ved søgsmål ved domstolene.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.