Investeringspleje og - rådgivning.
| Sagsnummer: | 250/1989 |
| Dato: | 20-12-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Investeringspleje og - rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 25. marts 1986 fremsatte Hellerup Bank A/S (nu indklagede) overfor klageren, som er bosiddende i England, tilbud om investeringsrådgivning vedrørende klagerens formue. I skrivelsen opregnedes tre muligheder, for det første etablering af kundeforhold hos Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd. med tilknyttet porteføljepleje, som på grund af de engelske bankregler måtte udføres af Hellerup Bank Trust Corporation (I.O.M.) Ltd., ligeledes på Isle of Man, for det andet etablering af kundeforhold hos Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd. men således, at investeringsrådgivning og porteføljepleje blev overladt til Hellerup Banks Isle of Man kontor i København og endelig etablering af kundeforhold i en af bankens afdelinger i Københavnsområdet.
På grundlag af skrivelsen og senere stedfundne drøftelser valgte klageren at etablere kundeforhold med Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd., således at investeringsrådgivning og porteføljepleje blev overladt til Hellerup Banks Isle of Man kontor i København. Klagerens formue blev herefter overført til Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd.
Ved en engelsksproget skrivelse af 16. juli 1986 bekræftede Hellerup Banks Isle of Man kontor København over for klageren nogle tidligere samme dag telefonisk indgåede aftaler. Det hedder i skrivelsen bl.a.: "If we find that the Danish level of interest on the Danish bonds is going to increase heavily, we may sell your bonds and place the proceeds on deposit until the situation is improving.
If we find it a good investment strategy to sell some of your bonds and buy shares instead, we will contact you for your opinion".
Efter at klageren ved skrivelse af 21. oktober 1986 til Hellerup Banks Isle of Man kontor København havde spurgt, om banken havde glemt at følge hans portefølje, fremsatte Isle of Man kontoret ved skrivelse af 24. oktober 1986 et forslag til ombytning af nogle af klagerens værdipapirer. Det hedder bl.a. i skrivelsen: "Det har været min opfattelse fra start af, at De gerne vil have så høj effektiv forrentning som muligt, men samtidig ikke vil løbe den helt stor risiko ...".
Ved købs- og salgsnotaer af 24. og 25. juni 1987 bekræftede Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd. over for klageren at have foretaget en delvis omlægning af hans obligationsbeholdning.
Ved notaer af 13. juli 1987 oplyste Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd. over for klageren at have solgt ialt nominelt 890.000 kr. obligationer og at have indsat provenuerne herved på klagerens konto med valør henholdsvis den 6. og 7. juli 1987.
Ved skrivelser af 20. og 31. juli 1987 anmodede klageren Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd. om for det indvundne provenu at købe ialt nominelt 79.000 £ Unit Trusts.
Ved skrivelse 22. februar 1988 til Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd. reklamerede klageren over den skete omlægning af hans portefølje fra obligationer til Unit Trusts, idet han oplyste, at han efterfølgende var blevet klar over, at investering i disse var i høj grad risikobetonet og allerede på skrivelsens tidspunkt havde medført et betydeligt tab.
Ved skrivelse af 1. marts 1988 oplyste Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd., at den skete omlægning fra obligationer til Unit Trusts blev aftalt under telefonsamtaler henholdsvis den 22. juni og umiddelbart efter den 13. juli 1987 og blev beordret iværksat af klageren ved skrivelser af 20. og 31. juli 1987. Selskabet afviste at være erstatningsansvarlig i anledning af det indtrådte kursfald på klagerens Unit Trusts.
Klageren rettede herefter skriftlig henvendelse til indklagedes direktion, idet han bl.a. anførte, at han med Hellerup Banks Isle of Man kontor havde indgået en skriftlig aftale om, at der skulle være en minimal risikoprofil på hans investeringer. Ved skrivelse af 18. april 1988 svarede indklagedes direktion, at man fra Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd. havde fået oplyst, at der ikke forelå en skriftlig aftale om porteføljepleje af klagerens værdipapirer, men at det af den foreliggende brevveksling kunne ses, at man telefonisk havde drøftet spørgsmål i forbindelse med klagerens portefølje. Således fremgik det af en skrivelse af 16. juli 1986, at banken havde fuldmagt til at sælge klagerens obligationer, såfremt den vurderede, at der var udsigt til stigende rente. Salget skete med grundlag i denne bemyndigelse, og grunden til, at klageren først blev informeret om de skete salg ved skrivelse af 13. juli 1987, var forsinkelse i postgangen mellem København og Isle of Man. Omlægningen var i øvrigt en følge af en række samtaler, som klageren havde haft med medarbejdere på Isle of Man, og den i skrivelsen af 16. juli 1986 forudsatte kontakt til klageren forud for omlægning af porteføljen havde således fundet sted. Indklagede afviste således at have handlet ansvarspådragende i forbindelse med den skete omlægning.
Under en herefter stedfunden brevveksling mellem klagerens engelske advokat og indklagedes direktion anførte klagerens engelske advokat bl.a., at indklagede havde været uberettiget til at sælge klagerens obligationsbeholdning allerede fordi salget ikke var et resultat af en konstateret rentestigning, men blev foretaget alene på grundlag af indklagedes bedømmelse af den fremtidige renteudvikling. Ordvalget i bankens skrivelse af 16. juli 1986: "If we find ..." tillod ikke udøvelse af et sådant skøn. Heroverfor gjorde indklagedes direktion gældende, at et sådant skøn havde været berettiget, idet udtrykkene "think" og "find" i det store hele måtte betragtes som synonyme, også fordi skrivelsen selvom den var engelsksproget, var konciperet af og sendt til en dansker.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, den foretagne omlægning af hans portefølje har medført, af klageren opgjort til ca. 450.000 kr., omkostninger til advokatudgifter i England, samt at betale en godtgørelse på ikke under 50.000 kr. som kompensation for den store arbejdsbyrde og personlige belastning, som sagen har medført for ham selv og hans ægtefælle.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i forbindelse med drøftelserne forud for etablering af kundeforhold med Hellerup Bank oplyste, at det var væsentligt for ham, at banken fulgte hans investeringer, idet han på grund af betydelige rejseaktiviteter i udlandet ikke selv var i stand hertil. Straks da han modtog nota vedrørende de salg, der havde fundet sted den 1. og 3. juli 1987, kontaktede han Hellerup Bank (I.O.M.) Ltd., som oplyste, at man havde solgt, fordi obligationskurserne var stærkt vigende, og at man forventede at markedet ville bryde sammen, og at den danske krone ville blive devalueret. Han fik det forslag at investere i Unit Trusts, hvilket kunne ske, uden at han bevægede sig uden for den aftalte risikoprofil. I februar 1988 konstaterede han, at de oplysninger, han havde modtaget vedrørende årsagerne til salget af obligationerne i juli 1987, ikke var korrekte, idet det danske renteniveau på salgstidspunktet ikke havde været stærkt stigende. Salget er således forgået uden for den ved skrivelsen af 16. juli 1986 meddelte bemyndigelse. Hertil kommer, at indklagede i tiden efter omlægningen af porteføljen fuldstændig har undladt at foretage den aftalte porteføljepleje.
Han har ingen erindring om at have ført en telefonsamtale med nogen af Hellerup Banks medarbejdere den 22. juni 1987 og ej heller om på noget tidspunkt at have fremsat ønske om at sælge sine obligationer. Han erindrer ikke at have afholdt møde den 25. juni 1987 med en af Hellerup Bank (I.O.M.) 's medarbejdere, og dennes referat af mødet er da også udarbejdet ca. 9 måneder efter dettes påståede afholdelse og ikke tidligere fremsendt. Det er derimod korrekt, at han har afholdt et møde med den pågældende på et tidspunkt efter den 13. juli 1987, men dette havde alene karakter af en høflighedsvisit, og den pågældende optrådte ikke som repræsentant for den for porteføljeplejen ansvarlige.
Han telefonerede til en anden medarbejder den 14. juli 1987 ikke for at anmode om omlægning af sin portefølje, men for at få en forklaring på, at hans obligationer var blevet solgt. Under samtalen anbefalede den pågældende investering i Unit Trusts.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at klageren under en telefonsamtale allerede den 22. juni 1987 havde udtrykt interesse for at omlægge porteføljen fra obligationer til Unit Trusts. Det er ikke muligt med sikkerhed at afgøre, om det herefter gennemførte salg af obligationer skete på baggrund af de førte telefonsamtaler, eller om det skete i henhold til den ved skrivelse af 16. juli 1986 meddelte bemyndigelse for Hellerup Bank til at afhænde klagerens portefølje. Skrivelsen må naturligt forstås således, at den giver banken en beføjelse til på grundlag af et begrundet skøn over den fremtidige renteudvikling at sælge porteføljen. Det er af klageren ikke godtgjort, at det af banken ved omlægningen udøvede skøn har været uforsvarligt.
Købet af Unit Trusts skete på grundlag af klagerens instruks herom, og efter at klageren forudgående såvel under flere telefonsamtaler som ved møder med de implicerede medarbejdere havde fået bred og nuanceret orientering om disse værdipapirer, herunder om de risici, der var forbundet med investering heri.
Indklagede har fremlagt et telefonnotat af 22. juni 1987 vedrørende en samtale mellem klageren og en af Hellerup Bank (I.O.M.) 's medarbejdere og to notater af 29. marts 1988 fra to andre medarbejdere vedrørende dels et besøg hos klageren den 25. juni 1987, dels telefonsamtaler med klageren i perioden 14. - 31. juli 1987 og november 1987 - januar 1988.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren fremsatte ikke efter salget af obligationerne i begyndelsen af juli 1987 krav om retablering af obligationsbeholdningen, men instruerede i slutningen af samme måned indklagede om at anvende det ved salget fremkomne provenu til køb af Unit Trusts. Det er herefter ufornødent at tage stilling til, hvorvidt indklagede begik en fejl ved salget af obligationerne, idet klageren under alle omstændigheder må anses efterfølgende at have accepteret salget.
Beslutningen om køb af Unit Trusts blev truffet af klageren selv, og det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere i forbindelse med deres rådgivning af klageren har begået fejl, der kan pådrage indklagede erstatningsansvar.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.