Afgørelse

Fastkursaftale. Misligholdelse.

I overensstemmelse med registreringer i EDB-systemet af en telefonsamtale den 25. maj 2001 mellem det indklagede realkreditinstitut og klageren fremsendte instituttet samme dag et låneomlægningstilbud til klageren med tilhørende fastkursaftaler på såvel udbetalingen af det nye lån som indfrielsen af det gamle lån. Lånetilbudet var vedlagt diverse produktblade med beskrivelse af fastkursaftaleproduktet. Af bekræftelsen på fastkursaftalen på det nye lån fremgik det med fremhævet skrift, at ”…Hvis De er uenig i en eller flere oplysninger, skal De straks henvende Dem til instituttets Kundecenter…”. Instituttets elektroniske notatark indeholder registreringer vedrørende en telefonisk henvendelse fra klageren den 28. maj 2001 om udfyldelse af aftalen om TinglysningsService og pantebrev samt af telefonsamtaler den 14. juni 2001, hvor klageren afviste at være bundet af fastkursaftalerne og henviste til, at han havde gjort indsigelser mod disse ved en samtale med instituttet den 28. maj 2001. Den 19. juni fremsendte instituttet en opkrævning på misligholdelse af fastkursaftalerne til klageren på 7.291 kr. Klageren indbetalte beløbet med forbehold om tilbagesøgning.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende, at han ikke havde indgået fastkursaftaler den 25. maj 2001, og at instituttet skulle tilbagebetale ham de opkrævede misligholdelsesomkostninger. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet fandt, at den af instituttet etablerede fremgangsmåde, hvorefter fastkursaftaler kan indgås mundtligt, er egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt der er indgået en bindende aftale og på hvilke vilkår. Det var desuden ud fra teksten i bekræftelsen af fastkursaftalen ikke var ganske klart, om kundens uenighed kunne bestå i, at der ikke var indgået en aftale. Flertallet fandt, at bevisbyrden for, at der var indgået en mundtlig aftale af det påberåbte indhold påhvilede instituttet. Flertallet kunne endvidere ikke forkaste klagerens forklaring om, at han den 28. maj annullerede aftalen. Flertallet stemte derfor for at give klageren medhold. Mindretallet fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren ikke havde meddelt instituttet, at han ønskede fastkursaftalen annulleret, da et sådant ønske ville have ført til, at klageren omkostningsfrit var blevet frigjort for fastkursaftalen. Mindretallet tillagde det endvidere betydning, at klageren ikke fulgte op på sagen, men først den 14. juni 2001 påberåbte sig, at han havde annulleret aftalen den 28. maj. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev tilpligtet at tilbagebetale klageren de opkrævede misligholdelsesomkostninger vedrørende fastkursaftalerne.