Rådgivning om kurssikring.
| Sagsnummer: | 21103041/2011 |
| Dato: | 23-06-2011 |
| Ankenævn: | |
| Klageemne: |
Rådgivning - kurssikring
Kurssikring - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning om kurssikring. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
21103041
Rådgivning om kurssikring.
Det indklagede realkreditinstituttet fremsendte i oktober 2010 et tilbud til klagerne vedrørende omlægning af to indestående lån til et 3 pct. obligationslån på 721.000 kr. Af lånetilbuddet fremgik det, at beregningerne var baseret på kurserne den 30. september 2010, at tilbudskursen var foreløbig, at kursen ville blive fastsat endeligt ved indgåelse af fastkursaftale eller på lånets udbetalingstidspunkt, og at ændringer i kursen for kontantlån havde indflydelse på de fremtidige ydelser og for obligationslån på provenuet. Af de generelle oplysninger for lånet fremgik det endvidere, at det ved at indgå fastkursaftale på det nye lån var muligt at fastsætte lånets størrelse på grundlag af den aftalte kurs og dermed fastholde lånets kontantværdi. Lånetilbuddet var vedlagt et rådgivningsskema, som den 7. oktober 2010 blev underskrevet af parterne – angiveligt i forlængelse af et rådgivningsmøde hos instituttet. Af rådgivningsskemaet fremgik det, at det endelige låneprovenu var afhængigt af obligationernes handelskurs, og at klagerne var blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt blev kurssikret. Klagerne indgik efterfølgende en tinglysningsaftale med instituttet. Låneomlægningen blev gennemført i december 2010. Instituttet meddelte i januar 2011 klagerne, at låneomlægningen havde ført til et underskydende provenu på 20.744,82 kr., som skulle indbetales af klagerne. Klagerne rettede efterfølgende henvendelse til instituttet, idet de var utilfredse med resultatet af låneomlægningen. Klagerne redegjorde for forløbet og den løbende dialog, der havde været mellem parterne i perioden frem til låneomlægningen. Klagerne anførte, at de på intet tidspunkt i dette forløb var blevet opfordret til straks at foretage kurssikring. Det havde indebåret, at de nu stod med et kurstab på godt 66.000 kr. og et krav om hurtig indbetaling af 20.744 kr., svarende til ca. 5 års ”besparelser” ved låneomlægningen. Der blev herefter afholdt møde mellem parterne, som ikke førte til en afklaring.
Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet tilpligtet skulle stille dem, som om de havde indgået en fastkursaftale den 1. oktober 2010. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet bemærkede, at det af rådgivningsskemaet, som klagerne og instituttet underskrev i tilslutning til rådgivningsmødet den 7. oktober 2010, fremgik, at klagerne var blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt blev kurssikret. På baggrund heraf og instituttets oplysninger under sagen om rådgivningen, fandt Nævnet, at klagerne ikke havde ført bevis for, at de ikke havde modtaget en sådan rådgivning. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.
K E N D E L S E
afsagt den 23. juni 2011
JOURNAL NR.: 2011-01-03-041-N
INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S
KLAGEEMNE: Rådgivning om kurssikring.
DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 16. juni 2011
SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen
NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Hugo Wendler Pedersen (formand)
Maria Hyldahl
Bent Olufsen
Karen Havers-Andersen
Lars K. Madsen
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klagerne havde i deres ejendom et 6 pct. obligationslån på oprindelig 658.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut 1 samt et 6 pct. obligationslån på 200.000 kr. til realkreditinstitut 2.
Indklagede fremsendte den 1. oktober 2010 et tilbud til klagerne vedrørende omlægning af de to indestående lån til et 18-årigt, 3 pct. obligationslån på 721.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:
”…Beregningerne er baseret på kurserne den 30. september 2010.
Tilbudskursen er foreløbig og 0,10 kurspoint under den officielle gennemsnitskurs på NASDAQ OMX København den 30. september 2010. Kursen fastsættes først endeligt ved indgåelse af Fastkursaftale eller på lånets udbetalingstidspunkt. Ændringen i kursen har for kontantlån indflydelse på de fremtidige ydelser og for obligationslån på provenuet…
Generelle oplysninger
Ved at indgå Fastkursaftale med …(indklagede)… på det nye lån, er det muligt at fastsætte lånets størrelse på grundlag af den aftalte kurs og dermed fastholde lånets kontantværdi. Dette vil medføre, at lånets hovedstol forøges…
I øvrigt kan vi oplyse
…Udfyldt rådgivningsskema som dokumentation for rådgivning er vedlagt. Skemaet bedes returneret til …(indklagede)… i underskrevet stand…
Budget for lånetilbud
Kursværdi ved låneoptagelse
Obligations-annuitetslån 721.000 kr. til kurs 95,92 kr. 691.554
Omkostninger ved optagelse af lån
Lånoptagelse kr. 3.000
Kurtage kr. 1.037
Sagsekspedition kr. 4.000
Anslået garantiprovision kr. 1.000
Tinglysningsafgift til staten (procentdel) kr. 100
Tinglysningsafgift til staten (fast del) kr. 1.400
Gebyr for indhentning af tingbogsattest,
herunder gebyr til staten kr. 175
Anslået gebyr for rykning af efterstående lån kr. 2.900 kr. 13.612
Indfrielse af …(indklagede)…-lån jf. specifikation kr. 519.524
Anslået indfrielse af andre lån jf. specifikation kr. 158.411 kr. 677.935
Anslået beløb til udbetaling kr. 7
Der er ikke taget højde for indfrielse af andre lån end anført. Ligesom der heller ikke er taget højde for det beløb, der skal betales i terminsydelse fra terminsperiodens start til indfrielsestidspunktet. Læs mere om delydelse i Långuiden.
Vi gør opmærksom på, at der kan være y6derligere omkostninger, der ikke er medtaget i budgettet, f.eks.
- hvis der benyttes andre rådgivere.
- hvis lånet bliver udbetalt, før realkreditpantebrevet er tinglyst, idet der skal betales for en garantistillelse. Det er garantistiller, der fastsætter omkostningerne for garantien.
- hvis der indgås en Fastkursaftale.
- hvis der er efterstående panthavere.
- hvis ejendommen ikke er brandforsikret, idet det er en forudsætning for, at …(indklagede)… kan udbetale lånet. Præmien kan oplyses af forsikringsselskabet…”
Lånetilbuddet var vedlagt et rådgivningsskema, som den 7. oktober 2010 blev underskrevet af klagerne. Af rådgivningsskemaet fremgår blandt andet følgende:
”…Om vores risikovillighed:
Vi ønsker en fast ydelse på dette lån og/eller ønsker høj sikkerhed for lånets ydelser og en stor sikkerhed for beskyttelse af boligens friværdi ved rentestigninger. Vi accepterer samtidigt, at den lave risiko på lånet på lånet typisk afspejles i en højere ydelse…
Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet (fastkursaftale og hjemtagelse m.v.):
Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det endelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. I er blevet anbefalet, at lånets som udgangspunkt kurssikres…”
Klagerne indgik efter det oplyste en tinglysningsaftale med indklagede, i henhold til hvilken indklagede skulle forestå tinglysningen og udbetalingen af det nye lån samt indfrielsen af de indestående lån.
Låneomlægningen blev gennemført den 28. december 2010. Af udbetalingsmeddelelse af samme dato fremgår blandt andet følgende:
”…Beregning af provenu
Afregning af
Obligationslån – annuitetslån kr. 721.000,00
Kursværdi 721.000,00 kr. til kurs 90,8000 kr. 654.668,00
Omkostninger ved afregning af lån
Lånoptagelse kr. 3.000,00
Kurtage kr. 982,00
Sagsekspedition kr. 4.000,00
Gebyr for indhentning af tingbogsattest,
Herunder gebyr til staten kr. 175,00
Omkostninger i alt kr. 8.157,00
Indfrielse af …(indklagede)…-lån kr. 507.918,19
Samlet indfrielsesbeløb kr. 507.918,19
Provenu overført til konto i …(banken)… kr. 138.592,81
Eventuel terminsydelse frem til indfrielsen af eksisterende …(indklagede)…-lån indgår i indfrielsesbeløbet…”
Indklagede fremsendte den 10. januar 2011 følgende brev til klagerne:
”… Dit …(indklagede)… lån er nu afregnet.
Opgørelsen af din konto, som blev oprettet, da du indgik tinglysningsaftale med …(indklagede)…, viser, at …(indklagede)… har DKK 20.744,82 til gode. Specifikation af beløbet fremgår af vedlagte kontoudskrift. Beløbet vil blive opkrævet på et indbetalingskort, der sendes særskilt.
Vi gør opmærksom på, at du vil modtage kontoopgørelsen i et særskilt brev.
Vi henviser til specifikke oplysninger om udbetaling af dit lån, hvoraf fremgår, til hvilke kurser lånet er afregnet, og hvordan lånet skal tilbagebetales. Opmærksomheden henledes på betaling af 1. termin, der dækker perioden fra lånets udbetaling og frem til næste termin…
Vi håber, du har været tilfreds med sagsbehandlingen i …(indklagede)…
Såfremt du har spørgsmål til sagen, bedes du kontakte os på telefon …”
Den 18. januar 2011 fremsendte klagerne følgende brev til indklagede:
”…I efteråret blev vi kontaktet i flere omgange af …(indklagede)…, der fortalte os, at det nu var meget fordelagtigt at omlægge vore lån. Vi havde da 2 lån – et hos …(indklagede)… og et hos …(realkreditinstitut 2)… - begge 6% og med restløbetid på ca. 18 år. Disse kunne med fordel samlet i et 4% eller 3% lån.
I første omgang modtog vi 2.9.10 et tilbud på omlægning til et 3% lån, også med en restløbetid på 18 år. Kursen var de 96,92, hvilket ville give et kurstab på ca. 17.000 kr.
En måned senere gik vi i realitetsdrøftelser og fik derfor den 1.10.10 et nyt lånetilbud på et sådant 3% lån. Kursen var nu 95,92 med et kurstab på ca. 29.400 kr. Efter grundige overvejelser og en lang rådgivningssamtale med dig om hele låneomlægningen skrev vi under på alle papirerne og glædede os over, at vi nu – trods store omlægningsomkostninger og det store kurstab – havde sikret os en lavere basishusleje med fast grund under fødderne nu hvor vi begge er oppe i årene (årgang 42 og 49). I rådgivningssamtalen drøftede vi også kurssikring. Direkte forespurgt, ”om hun (medarbejder hos indklagede)… ville kurssikre, hvis det var hende selv – svarede hun, at der jo var lang tid til obligationerne skulle sælges (ult. dec.) og at det ville hun ikke gøre”. I november udviklede kursen sig meget ugunstigt – ex. 3.11 – 94,48, 17.11 – 93,45 og 29.11 – 92,33, og kurstabet ville – hvis dette holdt – være ca. 55.000 kr.
Jeg kontaktede dig i oktober flere gange i telefon – men blev hver gang beroliget med, at der jo var lang tid endnu til årets slutning. På intet tidspunkt i disse samtaler blev vi opfordret til straks at foretage kurssikring. Den 14.12 var kursen faldet til 90,20. I hele dette forløb må …(indklagedes)… professionelle vurdering derfor have været, at kursen kun kunne blive højere inden salgsdatoen.
Da obligationerne blev solgt den 28.12, var kursen 90,80, og vi står nu med et kurstab på godt 66.000 kr. og et krav om hurtig indbetaling af 20.744 kr., svarende til ca. 5 års ”besparelse”.
Vores omlægning til 3% lån giver efter jeres beregning en årlig besparelse efter skat på ca. 3.900 kr. Kurstabet på låneaccepttidspunktet 1.10 var ved kurs 95,92 på kr. 29.400 og ville ”spise” de første ca. 7½ års besparelse. Dette valgte vi ved vores låneaccept at acceptere.
Med slutkursen på 90,80 og et kurstab på mere end 66.000 kr. og omlægningsudgifter i øvrigt på ca. 12.000 kr. vil den årlige besparelse i alle 18 år være væk – og dermed hele fordelen ved låneomlægningen – som vil give os en nettomerudgift på minimum 10.000 kr. De eneste der har overskud på denne omlægning, er således …(indklagede)… og staten.
…(Indklagede)… skriver i sit brev 10.1.11, at I håber vi har været tilfredse. Det har vi af disse grunde naturligvis desværre på ingen måde været – og det vil jeg gerne drøfte med dig og din chef…”
Der blev efter det oplyste efterfølgende afholdt møde mellem parterne. Til brug for dette møde udarbejdede klagerne den 9. februar 2011 følgende oversigt over spørgsmål, som de ønskede drøftet og besvaret:
”…
Sp. 1: Er …(indklagede)… tilfreds med sin rådgivning
a)på låneaccept-tidspunktet 1/10?
b)under tlf.-samtalerne i okt/nov.?
Sp. 2: I hvilken udstrækning bærer …(indklagede)… ansvaret for forløbet og de alvorlige konsekvenser?
Sp. 3: Vil …(indklagede)… betale vores meromkostninger (kurstab) på ca. kr. 36.500,-? …”
På brevet er der med håndskrift anført ”ja” ud for spørgsmål 1 a) og b), ”ingen” ud for spørgsmål 2 og ”nej” ud for spørgsmål 3. Mødet mellem parterne førte ikke til en afklaring mellem parterne.
Klagerne indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klagerne påstår indklagede tilpligtet at stille dem, som om de havde indgået en fastkursaftale den 1. oktober 2010.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERNES FREMSTILLING:
Klagerne oplyser, at de som mangeårige ”kernekunder” gennem årene har fået mange henvendelser om låneomlægning. Med indklagede som rådgiver kan det jo kun blive godt.
Her får man ”kompetent rådgivning” og ”stor tryghed”, ”fast rådgiver fra start til slut” med ”god oplevelse” ”hver gang de er i kontakt med os”. (fra indklagedes Magasin, telefonsvarer og følgebrev).
Alt det er godt, når man en sjælden gang har brug for ”sin” kreditforening. Så er professionel og kompetent information og rådgivning nødvendig.
Som lægfolk følger man jo ikke obligationsmarkedet, og de er ikke ”højrisikospillere”. Derfor er de også mest trygge ved fastforrentede lån – og har aldrig overvejet flexlån.
Ved lånemødet/rådgivningsmødet, som de begge deltog i, blev tilbuddet gennemgået og eventuel kurssikring drøftet. Det siger sig selv, at de i deres alder og med deres risikovillighed naturligvis ville have foretaget kurssikring, hvis dette var blevet dem anbefalet.
Som de beskriver i deres klagebrev til indklagede af 18. januar 2011, skete dette ikke hverken på låneacceptmødet eller i deres telefonsamtaler med rådgiveren hos indklagede i oktober/november – tværtimod!
Ved lånemødet var netop kurssikring et af de vigtigste punkter – se deres brev af 18. januar 2011. Det samme i telefonsamtalerne, som jo kun drejede sig om dette punkt.
Heller ikke her var indklagedes ”professionelle kompetente” råd til dem, at de straks skulle foretage kurssikring, men stadig – ”at der jo var lang tid til 28. december, og at kursen kunne rette sig”.
Ved lånemødets afslutning underskrev de glade og tilfredse alle standardpapirerne – ca. 30 sider – som jo ikke kan læses på stedet.
Senere – da der opstod problemer – kan man så se, at det fremgår, at de er blevet anbefalet, at lånet blev kurssikret. Det passer ikke i deres tilfælde – tværtimod – hverken ved starten eller i telefonsamtalerne.
Ved deres møde hos indklagede den 9. februar var indklagede (2 af indklagedes rådgivere) fra mødets start meget fåmælte og afvisende, tenderende til ”uvenlige”. Man ønskede mødet sluttet, inden det kom i gang. Vel kun fordi de medbragte deres skriftlige spørgsmål, trak det ud, og fordi de fastholdt at få indklagedes svar på hvert enkelt spørgsmål. Begge kunderådgiverne var ualmindelig fåmælte og gentog kun i forskellige varianter, at der ikke var noget at drøfte/komme efter. Da de bad om skriftlige svar på deres klagebrev og spørgsmålene, nægtede rådgiver 2 dette og sagde, at de kunne få indklagedes klare svar nu. Derfor fremgår svarene med hans håndskrift på brevet af 9. februar.
Hvis Realkreditankenævnets medlemmer havde ”overværet” mødet, ville de få sig en aha-oplevelse af professionel kundebehandling og ansvarlighed, og potentielle kunder hos indklagede ville gå i tænkeboks.
Det var en stærkt ubehagelig oplevelse. De kan levende forestille sig, hvordan andre/de fleste har givet op/er blevet skræmt væk, lang tid før de når hertil.
Mødet med de professionelles rygdækning (underskrift på modtagelsen af den gode rådgivning) og efterfølgende ansvarsafvisning er stærk kost.
De håber på Realkreditankenævnets uvildige vurdering og stillingtagen til deres klage.
Til indklagedes udtalelse har de følgende bemærkninger:
Udtalelsen er blot en direkte gentagelse/afskrift af indklagedes påståede behandling/rådgivning i sagen:
”Der er ydet en god, rigtig og grundig rådgivning – som endda er skriftligt bekræftet af os selv – hvor svært kan det være!!”
Deres beskrivelse af rådgivningsforløbet (møde og telefonsamtaler) kommenteres end ikke. Og hvorfor skulle indklagede da også det? Juridisk har de jo en let sag! Deres beskrivelse opfattes både i Esbjerg og København som løgn eller opfundet til lejligheden. Men hvor er virksomhedes etik og moral?
De er stærkt retskafne og moralske mennesker – der blot kan ærgre sig over, at de ikke optog møde og samtaler på bånd.
Det ville have løst deres problem og Realkreditankenævnets dilemma.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede præciserer i relation til klagernes sagsfremstilling, at klagerne såvel til rådgivningsmødet den 7. oktober 2010 som ved deres efterfølgende telefoniske henvendelser til indklagedes medarbejder er blevet rådgivet om fordele og ulemper ved at foretage kurssikring. Dette fremgår endvidere af rådgivningsskemaet, som klagerne underskrev efter mødet hos indklagede den 7. oktober 2010.
På ovennævnte baggrund og til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
At indklagede på rådgivningsmødet den 7. oktober 2010 rådgav klagerne om fordele og ulemper ved at foretage kurssikring,
at indklagede både på rådgivningsmødet og ved klagernes efterfølgende henvendelser har ydet klagerne den fornødne rådgivning om kurssikring, og at indklagede ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med indklagedes rådgivning eller sagens behandling i øvrigt,
at klagerne har været bekendt med de mulige fordele og ulemper ved ikke at foretage kurssikring, herunder også på baggrund af den af indklagede ydede rådgivning,
at klagerne i perioden mellem rådgivningsmødet og salget af obligationerne fulgte kursen på obligationerne tæt. Klagerne var derfor bekendt med kursudviklingen på obligationerne og kunne som følge heraf have valgt at foretage kurssikring,
at beslutningen om foretagelse af kurssikring er en forretningsmæssig beslutning, der i det hele påhviler klagerne, og at indklagede ikke bærer risikoen for et eventuelt kurstab som følge af klagernes undladelse af at foretage kurssikring, og
at indklagede derfor skal frifindes.
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Det fremgår af ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”, som klagerne og indklagede underskrev i tilslutning til rådgivningsmødet den 7. oktober 2010, at ”Vi er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres.”
På baggrund heraf og indklagedes oplysninger under sagen om rådgivningen, finder Nævnet, at klagerne ikke har ført bevis for, at de ikke har modtaget en sådan rådgivning. Nævnet kan derfor ikke give klagerne medhold i klagen.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.
Hugo Wendler Pedersen / Susanne Nielsen