Afgørelse

Indsigelse mod afviklingen af afdød ægtefælles valutaterminsforretninger.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Max Bank skal yde klageren erstatning i forbindelse med afviklingen af valutaterminsforretninger indgået med hendes nu afdøde ægtefælle.

Sagens omstændigheder.

Klagerens dalevende ægtefælle M var gårdejer. M indgik den 23. maj 2006 en aftale med Max Bank om en erhvervsmæssig investeringskredit på 2.000.000 kr. og en pantsætningsaftale vedrørende M’s værdipapirdepot. Investeringskreditten blev den 28. februar 2007 forhøjet til 3.000.000 kr.

M underskrev den 19. oktober 2007 en "Rammeaftale vedrørende valutaterminsforretninger" op til 10.000.000 kr. med Max Bank.

Af de "Almindelige betingelser for valutaterminsforretninger" fremgår blandt andet:

I perioden 11. februar til 17. marts 2008 indgik M fire terminsforretninger med Max Bank, som alle blev aftalt lukket inden udløb med positivt afkast for M.

Den 7. februar 2008 indgik M en terminsforretning om bankens salg af 500.000 TRY til kurs 425,75 = 2.128.750 kr. til levering den 11. marts 2008. Aftalen blev den 7. marts 2008 forlænget ved terminsforretning -263 til kurs 422,29 = 2.111.450 kr. til levering den 11. april 2008.

Den 29. februar 2008 indgik M terminsforretning -065 om bankens salg af 500.000 TRY til kurs 408,84 = 2.044.200 kr. til levering den 4. april 2008.

Af de indgåede terminsforretninger fremgår:

"Vi be’r dig kontakte os senest 2 dage før forfald og meddele os, hvordan valuta-terminen skal afvikles."

M afgav ikke yderligere instruktion til banken vedrørende de to åbne terminsforretninger, idet han døde i en trafikulykke den 30. marts 2008, hvor også hans yngste søn blev kvæstet.

Den 4. april 2008 afregnede banken terminsforretning -065 ved bankens køb af 500.000 TRY til kurs 369,18 = 1.845.900 kr. Differencen på 198.300 kr. blev debiteret M’s konto.

Den 11. april 2008 afregnede banken terminsforretning -263 ved bankens køb af 500.000 TRY til kurs 365,20 = 1.826.000 kr. Differencen på 285.450 kr. blev debiteret M’s konto.

Efter M’s død den 30. marts 2008 og inden bankens afregning den 4. april 2008 havde bankens investeringsrådgiver T og afdødes voksne søn S telefonisk kontakt, hvor M’s dødsfald blev drøftet. Der er ikke enighed om samtaledato og indhold.

Klageren gav efterfølgende udtryk for sin utilfredshed med afviklingen af terminsforretningerne. Klager og dennes bisidder B holdt møder med banken den 24. april og 8. maj 2008. Der har desuden været korresponderet mellem banken og klagers advokat, uden at enighed har kunnet opnås.

Den 16. juni 2008 fik klageren M’s bo udleveret til uskiftet bo.

Parternes påstande.

Klageren har den 26. august 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagen således, at Max Bank skal tilpligtes at betale erstatning i forbindelse med tabene opstået ved afviklingen af terminsforretningerne -065 og -263.

Max Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Max Bank ikke før afvikling af M’s terminsforretninger gav boet lejlighed til at bekræfte opfyldelse af aftalerne og præstere eventuel nødvendig sikkerhedsstillelse indenfor en frist på 3 bankdage, som det følger af punkt 5 i de "Almindelige betingelser for valutaterminsforretninger".

Max Bank skal dokumentere, at klageren blev korrekt underrettet.

Hun rettede efter dødsfaldet henvendelse til Max Bank, som var bekendt med, at parret havde formuefællesskab, hvilket burde have fjernet enhver hindring for, at banken kunne rette henvendelse til hende.

Hun måtte være den rette til at træffe eventuelle beslutninger, indtil skifteretsattest forelå.

Hun blev af skifteretten anmodet om at vurdere, hvorvidt uskiftet bo eller skifte af boet ville være mest hensigtsmæssigt. Det bør ikke komme hende til skade, at hun fulgte denne anvisning, samt at skifterettens sagsbehandlingstid medførte, at skifteretsattest først forelå 2½ måned efter M’s død.

Hun var i dagene efter M’s død travlt optaget med pleje af deres yngste søns kvæstelser og hospital-indlæggelse, hvorfor S tog den første kontakt til banken. S havde desuden et større kendskab til M’s bankforretninger.

S kontaktede Max Bank telefonisk den 1. og 3. april 2008 med instruks om, at banken, indtil anden instruks blev meddelt, ikke skulle foretage sig noget, herunder ej foretage afvikling af M’s terminsforretninger. S påpegede, at terminsforretningerne skulle fortsætte uændret, således som det var "normal praksis" for M. Det blev aftalt, at eventuelle terminsforretninger, som på det pågældende udløbstidspunkt var i underskud, skulle forlænges, indtil handlen var i plus, eller der forelå skifteretsattest.

Max Bank bør fremlægge udskrifter af telefonsamtalerne med S den 1. og 3. april 2008.

Ved mødet i banken den 8. maj 2008 blev det oplyst, at båndmaskinen havde været ude af drift ved telefonsamtalen med S den 1. april 2008. Bankens "ustabile" optage-politik må komme denne til skade, og bevismæssigt må klagers oplysninger lægges til grund.

Der er påfaldende, at T, med hvem S førte telefonsamtalerne, ikke efterfølgende har deltaget i møderne, således at hun kunne konfrontere T direkte.

Hun har flere gange meddelt banken, at hun skulle kontaktes, hvis yderligere sikkerhedsstillelse blev nødvendig.

Bankens tilbud om at indgå valutaterminsforretninger var ikke attraktivt, idet den tilbudte kurs var for ringe. Hun ønskede at indtræde i de omhandlede terminsforretninger på samme vilkår som M.

Max Bank har anført, at fristen i punkt 5 på 3 bankdage i de "Almindelige betingelser for valutaterminsforretninger" overfor M’s bo kun finder anvendelse ved afvikling af terminsforretninger uden hensyntagen til den aftalte valørdato. Den foretagne afvikling er med hensyntagen til den aftalte valørdato, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse.

Der var ikke nogen telefonsamtale med S den 1. april 2008. Banken modtog første gang meddelelse om M’s død den 3. april 2008. Der var da 2 samtaler med S. I den første samtale spurgte S til, hvilket engagement M havde. I den senere samtale orienterede man S herom. Denne dag var der generelle problemer med bankens IP-telefoner. Den første samtale blev derfor ført over mobiltelefon og er derfor ikke blevet optaget. Den anden samtale blev afspillet for klager og B på et møde i banken den 8. maj 2008.

Klageren har ikke tidligere udtrykt ønske om at ville drøfte samtalen den 3. april 2008 med T, hvorfor alene M’s kunderådgiver K deltog i møderne.

Bankens information til S den 3. april 2008 var i overensstemmelse med klagerens eget ønske, idet hun var travlt optaget af andre gøremål. S blev orienteret om M’s igangværende terminsforretninger herunder om det aktuelle underskud. Det blev da aftalt, at der skulle indhentes skifteretsattest hurtigst muligt, så der var enighed om, hvem der kunne disponere over M’s engagement.

Banken modtog ikke nye instrukser inden terminsforretningernes udløb den 4. april og 11. april 2008, hvorfor forretningerne måtte udløbe som aftalt med M, idet enhver anden disposition ville være ansvarspådragende for banken.

Den 14. april 2008 havde banken telefonisk kontakt med B.

Klagerens første kontakt med banken var ved fremmøde den 24. april 2008.

Klagerens tilkendegivelse om sikkerhedsstillelse vedrørte ikke terminsforretningerne, men M’s investeringskredit, for hvilken klageren har stillet yderligere sikkerhed efter bankens anmodning.

Klageren fik tilbudt at etablere terminsforretninger den 14. april, 24. april og den 8. maj 2008. Kursen har ikke ændret sig væsentligt i perioden 14.-24. april, men har tværtimod ligget under indfrielsesniveauet, hvorfor dette ikke skulle være et argument, hvis klager havde ønsket at indgå terminsforretningerne. Det har således været muligt at indgå aftaler på minimum samme niveau som den udløbne forretning. Af hensyn til skattelovgivningen vil en sådan aftale skulle etableres som en ny terminsforretning.

Klageren har modtaget engagementsoverblik og kopi af samtlige dokumenter. Der har været afholdt flere møder med klageren. Bankens orientering af de efterladte har været fuldt betryggende og i overensstemmelse med bankens retningslinjer.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter bestemmelsen i punkt 5 i de "Almindelige betingelser for valutaterminsforretninger" kan banken i tilfælde af kundens dødsfald stille krav om, at hans bo bekræfter, at samtlige indgåede terminsforretninger vil blive opfyldt og i givet fald stiller sikkerhed herfor. Denne bestemmelse giver imidlertid ikke klageren krav på, at eksisterende valutaterminsforretninger forlænges før forfald og således ikke afvikles efter deres indhold.

Ankenævnet finder, at Max Bank har handlet i overensstemmelse med de indgåede aftaler med M ved afviklingen af valutaterminsforretningerne -263 og -065. Det findes således ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende og dermed er erstatningsansvarlig for de tab, der blev realiseret ved afviklingen af forretningerne den 4. og 11. april 2008.

Herudover bemærkes, at det på det foreliggende grundlag ikke kan afvises, at klageren helt eller delvis kunne have genvundet tabet fra de nævnte terminsforretninger, hvis hun i april eller maj 2008 havde valgt selv at indgå nye terminsforretninger i TRY, hvilket må antages at kunne være sket med en risiko, der ikke væsentligt ville have afveget fra risikoen ved at have aftalt en forlængelse af terminsforretningerne -263 og -065, og hun har således under alle omstændigheder ikke begrænset sit tab.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.