Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Betaling af rente af et af banken tilbagebetalt beløb vedrørende en akkordaftale.

Sagsnummer: 145/2014
Dato: 21-01-2015
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Troels Hauer Holmberg, Andreas Moll Årsnes
Klageemne: Rente - øvrige spørgsmål
Akkord - fortolkning af aftale
Ledetekst: Betaling af rente af et af banken tilbagebetalt beløb vedrørende en akkordaftale.
Indklagede: Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om forrentning af et af Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) tilbagebetalt beløb vedrørende en akkordaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans ægtefælle var kunder i Roskilde Bank og førte et engagement i banken.

Den 27. juli 2009 fremsatte Roskilde Bank (nu Finansiel Stabilitet) over for klageren og hans ægtefælle tilbud om akkordering af maksimalt 653.997 kr. af deres gæld på nærmere angivne vilkår, blandt andet indbetaling af et beløb svarende til værdien af deres investeringsforeningsbeviser i Bankinvest Højrentelande opgjort pr. den 27. juli 2009.

Den 11. november 2009 skrev klageren til banken, at den i forbindelse med en opgørelse havde glemt akkorden på 654.000 kr.

Den 27. november 2009 indbetalte klageren et beløb til Roskilde Bank (nu Finansiel Stabilitet) til opfyldelse af akkordaftalen.

Den 26. marts 2010 rejste klagerens advokat krav om betaling af 627.094,25 kr. over for Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) svarende til forskellen mellem det beløb, som investeringsforeningsbeviserne rent faktisk var blevet realiseret til og værdien pr. den 27. juli 2009.

Den 30. december 2010 indbragte klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) for Ankenævnet om (1) et tab på klagerens lånefinansierede investering i Bankinvest Højrentelande, (2) et kurstab efter et valutalån og (3) et tilbagebetalingskrav på 627.401,76 kr. efter at have opfyldt akkordaftalen af 27. juli 2009.

Klagepunktet om investeringen i Bankinvest Højrentelande blev forligt ved, at Finansiel Stabilitet den 8. august 2013 betalte 2.429.959,28 kr. til klageren.

Ved Ankenævnets afgørelse af 12. december 2013 i sag nr. 1042/2010 fik klageren ikke medhold i den del af klagen, der vedrørte valutalånet. For så vidt angår tilbagebetalingskravet på 627.401,76 kr. fik klageren medhold, idet flertallet af Ankenævnets medlemmer udtalte:

”Vedrørende akkordaftalen finder vi, at klageren – der af banken anses for at bære risikoen for eventuelt faldende kurser på papirerne i forhold til den angivne dato – skal have fordelen af eventuelt stigende kurser, hvorfor afregningen med klageren skal tilrettes dette forhold. Vi finder således, at banken som afsender af brevet af 27. juli 2009 må bære risikoen for uklarheden heri.”

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) opfyldte afgørelsen ved betaling af 627.401,76 kr. til klageren den 14. januar 2014.

Den 9. maj 2014 indgav klageren en ny klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank). Den 3. november 2014 betalte Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) 145.760,24 kr. til klageren svarende til renter efter renteloven fra den tidligere sag nr. 1042/2010 blev indbragt for Ankenævnet den 30. december 2010 til den 14. januar 2014, hvor banken opfyldte afgørelsen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale yderligere renter af beløbet på 627.401,76 kr.:

Principalt fra den 27. november 2009 til den 30. december 2010, subsidiært fra den 26. marts 2010 til den 30. december 2010 og tertiært fra 30 dage efter den 26. marts 2010 til den 30. december 2010.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at forfaldsdagen for betaling af det overskydende beløb på 627.401,76 kr. ved akkorden var det tidspunkt, hvor han endeligt havde opfyldt sin del af aftalen, altså den 27. november 2009. Forrentning skal derfor ske fra dette tidspunkt. Akkordaftalen indeholder sådanne bestemmelser om opfyldelse og afvikling, at der må anses for at være aftalt en forfaldsdag, jf. rentelovens § 3, stk. 1.

Allerede i forbindelse med den oprindelige klage påstod han renter fra afviklingstidspunktet på akkorden den 27. november 2009, og som det fremgår af hans mail af 11. november 2009, havde han allerede inden da krævet akkorden overholdt.

Den 26. marts 2010 rejste han endvidere krav om betaling af et beløb på 627.094,25 kr. over for banken.

Subsidiært skal forrentning ske i medfør af rentelovens § 3, stk. 5, hvilket understøttes af dommene U2009.341H, U2004.977H, U2001.1309H, U2000.2291H, U1987.410Ø og U1980.246V.

Som fastslået af Ankenævnet var der tale om en uberettiget tilbageholdelse, og når Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) uberettiget har tilegnet sig hans midler, må Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) betale renter på samme måde, som hvis han hos Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) havde overtrukket sin konto uden tilladelse og dermed skulle betale renter af overtrækket, endda til en forhøjet sats.

I dansk ret gælder en almindelig berigelsesgrundsætning, som må finde anvendelse i denne sag, idet Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) ved ikke at betale renter har beriget sig på hans bekostning.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har anført, at det bestrides, at der var fastsat en forfaldsdato i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk. 1.

Der blev indgået en akkordaftale, hvorefter et af elementerne var, at beholdningen af Bankinvest Højrentelande blev medtaget med værdien pr. den 27. juli 2009. Det var forudsat, at klageren herefter selv skulle afhænde beholdningen. Der er ikke holdepunkter i akkordaftalen for, at der skulle foreligge en forfaldsdato i forhold til banken. Der var alene fastsat frister i forhold til dispositioner, som skulle foretages af klageren.

Heller ikke klagerens mail af 11. november 2009 eller klagerens brev af 26. marts 2010 kan danne grundlag for tidligere forrentning end fra det tidspunkt, hvor klagen i sag nr. 1042/2010 blev indgivet til Ankenævnet.

Det bestrides endvidere, at der foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at rente skal betales fra et tidligere tidspunkt, jf. rentelovens § 3, stk. 5. De domme, som klageren henviser til, ses ikke at være relevante for sagen.

Tilbagebetalingskravet, som blev fastslået ved Ankenævnets afgørelse fremstår som resultatet af en fortolkning af akkordaftalens vilkår. Ved vurderingen bør der også lægges vægt på, at vilkåret om værdiansættelsen af investeringsforeningsbeviserne blev indsat i forbindelse med en akkordering af klagerens gæld. Hertil kommer, at banken havde pant i de pågældende investeringsforeningsbeviser. Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for at fastsætte et tidligere forrentningstidspunkt efter rentelovens § 3, stk. 5.

Ankenævnets bemærkninger

Den 30. december 2010 indgav klageren en klage i sag nr. 1042/2010 over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) til Ankenævnet. Den 12. december 2013 traf Ankenævnet afgørelse om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skulle rette en afregning til klageren, og den 14. januar 2014 opfyldte Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) afgørelsen ved betaling af 627.401,76 kr. til klageren.

I nærværende sag har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) betalt et rentebeløb til klageren på 145.760,24 kr. svarende til renter efter renteloven fra klagen i sag nr. 1042/2010 blev indgivet til Ankenævnet den 30. december 2010 til den 14. januar 2014, hvor Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) opfyldte afgørelsen.

Ankenævnet finder ikke, at der i akkordaftalen er fastsat en forfaldsdag i forhold til Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank), jf. rentelovens § 3, stk. 1, ligesom Ankenævnet heller ikke finder, at klagerens mail af 11. november 2009 eller klagerens brev af 26. marts 2010 kan danne grundlag for en tidligere forrentning end fra det tidspunkt, hvor klagen i sag nr. 1042/2010 blev indgivet til Ankenævnet.

Da der indtil Ankenævnets afgørelse i sag nr. 1042/2010, der blev afsagt med dissens, var tvivl om berettigelsen af tilbagebetalingskravet, finder Ankenævnet endvidere ikke, at der i sagen foreligger særlige forhold i henhold til rentelovens § 3, stk. 5, der kan begrunde, at rente skal betales fra et tidligere tidspunkt end fra det tidspunkt, hvor klagen i sag nr. 1042/2010 blev indgivet til Ankenævnet.

På denne baggrund finder Ankenævnet derfor ikke, at klageren kan kræve yderligere forrentning af beløbet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.