Omlægning af værdipapirbeholdning i juni 1999.
| Sagsnummer: | 329/1999 |
| Dato: | 07-02-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Værdipapirer - forhold vedrørende udenlandske papirer
|
| Ledetekst: | Omlægning af værdipapirbeholdning i juni 1999. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med rådgivning af klageren om omlægning af dennes værdipapirbeholdning.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1928, og som var kunde hos indklagede samt pengeinstituttet J, blev i maj 1999 kontaktet af indklagede.
Klageren har anført, at indklagede opfordrede ham til at rette henvendelse for at aftale et møde med en investeringsrådgiver. På mødet, der blev afholdt medio maj 1999, blev hans formueforhold drøftet.
På mødet aftaltes det at sælge nom. 268.000 kr. 5% statslån 2005, 1.000 stk. Jyske Invest Indeksobligationer og 7.000 stk. investeringsforeningsbeviser i Jyske Invest Obl. og Akt. For provenuet på ca. 1,4 mio. kr. indkøbtes obligationer udstedt af Realkredit Danmark med udløb 2009, 2014, 2019 og 2029.
Ved fondsafregning af 2. juni 1999 afregnede indklagede salget af investeringsforeningsbeviserne i Jyske Invest til kurs 145,9 samt de øvrige fondshandler.
Ved skrivelse af 4. juli 1999 rettede klageren henvendelse til indklagedes investeringsrådgiver. Klageren anførte, at salget af investeringsforeningsbeviserne havde medført et tab på 50.000 kr., idet kursen på investeringsforeningsbeviserne efter salget var steget til kurs 154. Ved skrivelse af 2. august 1999 afviste indklagede klagerens krav med henvisning til, at klageren selv havde truffet beslutning om omlægningen af værdipapirbeholdningen.
Parternes påstande.
Klageren har den 5. august 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 76.300 kr. Efterfølgende har klageren alternativt påstået retablering af de omhandlede værdipapirer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at investeringsrådgiveren overtalte ham til at sælge investeringsbeviserne. Rådgiveren påstod, at han fik sine penge for dårligt forrentet hos J, og at indklagede kunne forrente kapitalen langt bedre. Rådgiveren forklarede, at risikoen var langt større hos J, end hos indklagede, hvorfor klageren roligt kunne betro indklagede administrationen af kapitalen straks; beløbet kunne altid flyttes tilbage igen.
Ved mødet den 2. juni 1999 gjorde han rådgiveren opmærksom på, at kursen på investeringsforeningsbeviserne p.t. ikke var særlig god, men var på vej op igen. Rådgiveren anførte, at det var helt uden betydning, og at det var uden risiko at handle nu. Han forventede, at rådgiveren ville handle ikke kun til indklagedes fordel.
Rådgiverens snakkesalighed har medført, at han har mistet ca. 76.300 kr. i kursstigning. Rådgiveren overhørte hans opfordring om forsigtighed og om at afvente udviklingen.
Indklagede har anført, at på grundlag af klagerens tilkendegivelser med hensyn til ønske til afkast, risiko og investering blev der udfærdiget en risiko- og investeringsprofil, som skulle danne grundlag for den videre rådgivning af klageren. Klageren fik herefter forelagt og gennemgået forslag til sammensætning af værdipapirportefølje.
Det bestrides, at klageren blev presset til at omlægge sine værdipapirer. Klageren blev rådgivet om og forklaret forskellen på en ren obligationsinvestering på individuel basis og investering i en investeringsforening. Klageren valgte herefter at omlægge sine værdipapirer til fire forskellige obligationsserier. Det var kendeligt for klageren, at det var ham selv, der tog den endelige beslutning.
Det bestrides, at man overhørte klagerens bemærkning om betænkelighed ved omlægningen. Indklagedes rådgivning tog udgangspunkt i klagerens tilkendegivelser og der blev lagt vægt på at tydeliggøre for klageren, at det var ham selv, der traf beslutningen. Det var indklagedes klare indtryk, at klageren ønskede at påtage sig minimal risiko, hvorfor det blev anbefalet klageren at omlægge sine papirer til en ren obligationsbeholdning.
Det bestrides, at der i rådgivningen blev inddraget miskrediterende bemærkninger om kollegaer i pengeinstitutsektoren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved mødet den 2. juni 1999 hos indklagede blev der foretaget en drøftelse af sammensætningen af klagerens værdipapirbeholdning, herunder særligt klagerens 7.000 investeringsforeningsbeviser i Jyske Invest.
Det lægges til grund, at klageren på grundlag af denne drøftelse efter indklagedes råd valgte at sælge investeringsforeningsbeviserne.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede herved begik fejl.
Da klageren må anses for at have tiltrådt omlægningen af værdipapirbeholdningen, herunder salget af investeringsforeningsbeviserne, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at de papirer, som han valgte at sælge, efterfølgende kunne vise sig at stige i værdi.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.