Afgørelse

Depot etableret til sikkerhed for aftægtskontrakt.

Sagsnummer:	22/2001
Dato:	27-08-2001
Ankenævn:	Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Grit Munk, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne:	Depot - indsigelse vedr. dispositioner
Ledetekst:	Depot etableret til sikkerhed for aftægtskontrakt.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører et depot etableret til sikkerhed for en aftægtsydelse, som boet efter klagerens ægtefælle påtog sig over for klageren.

Sagens omstændigheder.

Ved sin ægtefælles død i 1981 blev klageren sikret en livsvarig bopælsret. Klageren gav samtidig afkald på arv mod vederlag i form af en livsvarig apanage.

Af skrivelse af 27. maj 1983 underskrevet af eksekutor i klagerens ægtefælles dødsbo fremgår:

"Ifølge aftale af har [klageren] livsvarig bopælsret i ejerlejlighed nr. 11 af matr. ……………., og er desuden sikret en årlig apanage svarende til den til enhver tid gældende højeste pension incl. alle sted- og reguleringstillæg for en oberst i den danske hær.

Deklaration herom er tinglyst på nævnte ejerlejlighed.

Til yderligere sikkerhed for disse rettigheder og til betaling af ydelserne i henhold til forpligtelserne deponeres følgende obligationer:

Nom.	kr.	650.000,00	Danske	Statslån,	1979/91,	10%
-	-	750.000,00	Kreditforeningen		Danmark,	92.	serie,	2004,	12%
-	-	645.000,00	-		-	91.	-	1993	12%

Obligationerne er p.t. deponeret i [indklagede], under depot nr. -127, men kan efter afslutningen af boet efter [klagerens ægtefælle] overflyttes til andet pengeinstitut.

Ved udtrækninger af obligationer skal genkøbes sammen nominelle beløb med samme rentesats som de udtrukne obligationer, men de nyerhvervede obligationer kan have en længere løbetid end de udtrukne. Eventuelt overskud fra udtrækningsgevinsten efter genkøb udbetales boet/arvingerne til fri rådighed.

Depotet kan ikke ophæves uden [klagerens] godkendelse så længe hun lever.

Når [klageren] er afgået ved døden er de deponerede obligationer til fri rådighed for arvingerne [HCS] og [CGS], subsidiært de pågældendes livsarvinger."

Skrivelsen indeholder påtegning af samme dato om, at aftalen er noteret af Aktivbanken, Horsens (nu indklagede).

Af aftægtskontrakt underskrevet af klageren den 30. oktober 1983 og eksekutor den 8. november 1983 fremgår, at boet efter klagerens ægtefælle forpligtede sig til at yde klageren en livsvarig fribolig i en bestemt ejerlejlighed. Af aftalen fremgår endvidere:

"Endvidere påhviler det boet efter [klagerens ægtefælle] og derefter arvingerne i boet at yde [klageren] en årlig apanage svarende til den til enhver tid gældende højeste pension med alle sted- og reguleringstillæg mv. for en oberst i den danske hær.Denne apanage erlægges med 1/12 månedsvis bagud.

………

Til sikkerhed for samtlige ifølge aftægtskontrakten påtagne forpligtelser vil den være at tinglyse pantstiftende på den anførte ejerlejlighed, der pr. 1.4.1981 er vurderet til kontant ejendomsværdi kr. 420.000,00."

Af et tillæg af 25. marts 1992 til aftægtskontrakten fremgår, at aftalen om fribolig blev afløst af en kontant ydelse svarende til renteafkastet af salgssummen af ejerlejligheden. Rentebeløbet skulle udbetales kvartårlig. Obligationerne fra handlen, nominelt 645.000 kr. 10% BRFkredit 2022, blev forudsat indlagt i det etablerede sikkerhedsdepot som yderligere sikkerhed.

Det hos indklagede etablerede depot blev oprettet i boets navn. Klageren modtog meddelelse om ændringer i depotets sammensætning.

Værdien af sikkerhedsdepotet har udviklet sig således:

Pr. 31. december 1996 1.525.417,50 kr.Pr. 31. december 1997 1.224.760,00 kr.Pr. 31. december 1998 1.056.092,00 kr.Pr. 31. december 1999 717.320,00 kr.Pr. 31. december 2000 392.978,70 kr.

Af sagen fremgår, at udbetalingerne til klageren er sket ved successivt salg af depotets aktiver i det omfang, afkastet ikke har været tilstrækkeligt. Til depotet er knyttet en konto, hvortil provenu af solgte papirer er indgået, og hvorfra udbetalinger til klageren er hævet. I år 2000 var de samlede udbetalinger til klageren ca. 325.000 kr.

Den 11. januar 2000 fremsendte indklagede årsudskrift til klageren med oplysning om depotets indhold. Heraf fremgår

"Depotnr………………………..SPÆRRET DEPOT

Aktier:			Udbytte	Kursværdi
1016040	[indklagede]
	Beholdning	5 stk.	0,0	1.525,00
	Kurs	305,0000000
Investeringsforeningsbeviser:		Udbytte	Kursværdi
1010166	SYD INVEST DANNEBROG
	Beholdning	5.352 stk.	0,0	588.720,00
	Heraf kapitalindkomst		29.114,88
	Heraf skattefri indkomst		13.701,12
	Kurs	110,0000000
			Rente	Kursværdi
Obligationer
0342084	4,00% HYPOTEK-BANKEN 2002
	Beholdning	130.000,00	0,00	127.075,00

Ved skrivelse af 13. april 2000 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede. Med henvisning til depotets aktuelle værdi på ca. 590.000 kr. anførte advokaten, at indklagede ikke havde påset, at depotet ikke blev forringet. Advokaten anså derfor forvaltningsaftalen som væsentlig misligholdt og anmodede indklagede om at meddele, hvad indklagede ville foretage for at genetablere depotet.

Ved skrivelse af 25. juli 2000 meddelte indklagede klagerens advokat, at depotets værdi skulle stå såvel til sikkerhed for klagerens rettigheder og anvendes til betaling af ydelser til klageren. Baggrunden for depotets aktuelle værdi var bl.a., at renteniveauet siden 1983 var faldet, hvorfor der ikke havde været tilstrækkelig forrentning til at dække betalingen af de årlige ydelser. Det havde derfor været nødvendigt at realisere depotet til betaling af ydelserne. Indklagede oplyste samtidig, at der ikke af depotet var hævet beløb til andet end til opfyldelse af betalinger til klageren. Indklagede havde alene foretaget dispositioner over depotet efter anmodning fra boets to arvinger.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. januar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes

"dels at anerkende, at enhver ændring af sikkerhedsdepot nr. ……… kræver klagerens udtrykkelige godkendelse, og dels at genetablere den oprindelige sikkerhed på nom. Kr. 2.690.000 i obligationer med så høj rente som muligt og med en kurs sås tæt på 100 som muligt, subsidiært en af Pengeinstitutankenævnet fastsat mindre sikkerhed, der dog ikke kan være mindre end p.t. Kr. 1.283.750,00, mere subsidiært en af Pengeinstitutankenævnet fastsat mindre sikkerhed end Kr. 1.283.750,00."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke har været berettiget til at forringe depotets nominelle værdi uden hendes udtrykkelige accept. Indklagede har således misligholdt forvaltningsaftalen og er derfor erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Det har ikke været muligt at formå boets arvinger til at indlægge den nødvendige sikkerhed til opfyldelse af boets forpligtelser, hvorfor der vil blive udtaget stævning mod arvingerne.

Depotet blev etableret som alternativ til en straks begyndende livrente, hvorved arvingerne kunne have sikret sig mod deres risiko for, at hun blev meget gammel. Hun er 95 år.

Også efter at hun har protesteret mod indklagedes forvaltning af depotet, er indklagede fortsat med at realisere dette, hvilket må anses for en skærpende omstændighed.

Depotets kapitalværdi har ikke været til rådighed for arvingerne i boet, blot fordi dets afkast ikke længere var tilstrækkeligt til at dække arvingernes forpligtelser, idet arvingerne så måtte supplere med egne frie midler.

Depotet tjener ikke blot til hel eller delvis sikkerhed for de løbende ydelser, men skal tillige tjene til sikkerhed for betaling af apanagens kapitalværdi i tilfælde af misligholdelse. Den årlige udbetaling udgør ca. 325.000 kr. Kapitaliseres dette beløb i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 med kapitaliseringsfaktor 3,95 bliver dette beløb på 1.283.750 kr.

Der er tale om antepiceret misligholdelse, hvor hun ikke aktuelt kan vide, om og i givet hvilket omfang hun har lidt et tab som følge af indklagedes ansvarspådragende adfærd.

Hun har ikke været bekendt med, at udbetalinger fremkom ved realisation af depotet, og at udbetalingerne skete via den tilhørende konto. Hun har med føje haft grund til at tro, at indklagede påså, at arvingerne betalte af egne midler, i det omfang depotets afkast ikke var tilstrækkeligt til at dække ydelserne.

Indklagedes realisation af depotet er i strid med indklagedes egne bestemmelser for depotet. Det fremgår således af årsoversigten for 1999, at kontoen ikke kan ophæves uden rettighedshavers samtykke, ligesom den er spærret til sikkerhed for betaling af ydelser i henhold til aftægtskontrakt til fordel for hende.

Det bestrides, at hun har udvist passivitet. Under de foreliggende omstændigheder har der påhvilet indklagede en særlig forpligtelse til at sikre sig, at hun forstod betydningen af meddelelser om udtrækninger uden samtidige eller senere meddelelser om genplaceringer. Indklagede kunne have stillet krav om positiv tilkendegivelse fra hende i form af accept af dispositionerne.

Klageren har opfordret indklagede til at fremkomme med redegørelse og dokumentation for, hvornår depotets afkast ikke længere dækkede ydelserne samt hvad indklagede foretog sig i anledning heraf.

Klageren har endvidere opfordret indklagede til at dokumentere arvingernes instrukser vedrørende ændringer i depotet, og hvad indklagede foretog sig i hvert enkelt tilfælde.

Indklagede har anført, at depotets indhold tilhører arvingerne i boet efter klagerens ægtefælle.

Af skrivelsen af 27. maj 1983 fremgår, at depotets indhold kan anvendes til betaling af ydelserne i henhold til boets forpligtelser over for klageren.

Det bestrides, at klageren skal godkende ændringer i depotets værdi, der alene sker som følge af betalinger til klageren. Ønsker klageren ikke, at depotet nedbringes på denne måde, kan klageren nægte at modtage beløbene.

Af aftalen fremgår yderligere, at der ved udtrækninger af obligationer skulle genkøbes samme nominelle beløb med rentesats som de udtrukne obligationer. På grund af det faldende renteniveau har det ikke været muligt at genplacere udtrukne obligationer med samme nominelle rente.

Klageren har løbende modtaget meddelelser om ændringer i depotet. Ved passivitet må klageren anses for at have mistet retten til at gøre krav gældende. Klagerens passivitet har endvidere ført til, at formindskelsen af depotet ikke er begrænset.

Omlægningen til den obligationsbaserede afdeling af Syd Invest har ikke medført et mindre afkast end obligationsmarkedet i øvrigt.

Den af indklagede på kontoen og depotet anførte tekst kan ikke påberåbes af klageren, idet denne alene er til indklagedes interne brug for at være opmærksom på, at midlerne ikke er frie.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, hvorvidt der måtte påhvile indklagede et selvstændigt ansvar som følge af, at indklagede efter anmodning fra arvingerne har tilladt, at disses ydelser til klageren delvis er blevet finansieret ved realisation af værdipapirer i depotet, bør afvente en afgørelse af, hvorvidt det efter aftalen fra 1983 mellem klageren og boet (arvingerne) i forholdet mellem disse parter har været berettiget, at ydelserne blev finansieret på denne måde. Ankenævnet finder derfor, at sagen for tiden er uegnet til afgørelse i Ankenævnet, og afviser derfor sagen i medfør af vedtægterne § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.