Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kurssikring.

Sagsnummer: 591/1992
Dato: 17-05-1993
Ankenævn: Niels Waage, Bjørn Bogason, Niels Busk, Søren Geckler, Ole Simonsen
Klageemne: Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I marts måned 1992 rettede klageren henvendelse til indklagedes Tølløse afdeling i forbindelse med gennemførelsen af klagerens salg af sin ejendom til sin ægtefælle. I forbindelse med handlen skulle der optages et ejerskiftelån, og afdelingen gav tilsagn om, at et til indklagede håndpantsat ejerpantebrev kunne rykke for omprioriteringen. Ifølge klageren tilbød afdelingen samtidig at hjemtage ejerskiftelånet, hvilket klageren accepterede.

Den 14. april 1992 underskrev klageren og ægtefællen slutseddel om overdragelsen. Ifølge slutseddelen skulle der hjemtages et ejerskiftelån på 465.000 kr. mixlån i Kreditforeningen Danmark. i slutsedlens pkt. 6.2 om ejerskiftelånet var fortrykt:

"Sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring".

Ved skrivelse af 26. maj 1992 fremsendte den medvirkende ejendomsmægler til klageren bl.a. tilbud på ejerskiftelån fra kreditforeningen. I skrivelsen herom er anført:

"Endvidere vedlægges tilbud på ejerskiftelån fra Kreditforeningen Danmark som skal bringes til jeres pengeinstitut, hvor I begge skal underskrive lånedokumenterne.

Pengeinstituttet sørger så for lånets hjemtagelse samt for indfrielse af nuværende pantegæld".

Den 29. maj 1992 underskrev klagerens ægtefælle fuldmagt i indklagedes afdeling om udbetaling af kreditforeningslånet gennem indklagede. Ejerskiftelånet skulle optages i ægtefællens navn. Samtidig afleverede klageren slutseddel om handlen.

Ifølge indklagede havde klageren forinden telefonisk anmodet afdelingen om at foretage omprioriteringen i henhold til slutseddelen samt tinglyse kreditforeningspantebrevet, når den berigtigende advokat gav meddelelse herom.

Ifølge indklagede er skødet vedrørende overdragelsen underskrevet hos berigtigende advokat den 11. juni 1992 og den 23. juni 1992 indleveret til tinglysning. Den 7. juli 1992 kontaktede indklagede advokaten om tinglysning af skøde og pantebrev og fik da oplyst, at kreditforeningspantebrevet ved en fejltagelsen ikke var fremsendt til tinglysning, hvilket herefter skete.

Den 30. juli 1992 modtog indklagede kreditforeningspantebrevet fra tinglysningskontoret, og samme dag anmodede afdelingen om udbetaling af lånet. Udbetaling skete ved overførsel af obligationerne til indklagede. Obligationerne blev afregnet den 11. august 1992 til henholdsvis kurs 91,85 og 92,85.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren erstatning som følge af manglende kurssikring.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i forbindelse med gennemførslen af omprioriteringen har undladt at oplyse klageren om mulighed for at kurssikre ejerskiftelånet. Lånet kunne ved kurssikring ultimo maj have været hjemtaget til kurs 95,60 henholdsvis 96,30, hvorfor klageren har lidt tab herved. Uanset slutsedlens bestemmelser om, at sælger er gjort bekendt med muligheden for at kurssikre, finder klageren, at indklagede i forbindelse med klagerens henvendelse, hvor han medbragte alt relevant materiale om handlen, burde have rådgivet klageren om muligheden for kurssikring.

Indklagede har anført, at ved modtagelsen af slutseddelen ultimo maj 1992 var det afdelingens opfattelse, at klageren selv havde taget stilling til indgåelse af kurskontrakt, idet det af slutseddelen fremgik, at sælger var gjort bekendt med mulighederne herfor. Klageren har selv taget initiativ til gennemførslen af handlen, og afdelingen har ikke rådgivet herom, men har blot ekspederet omprioriteringen på anmodning fra klageren og dennes rådgivere, ejendomsmægleren og advokat.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter de oplyste omstændigheder, herunder at det fremgik af slutseddelen, at klageren var gjort bekendt med muligheden for kurssikring, finder Ankenævnet ikke, at indklagede har handlet ansvarpådragende ved ikke at have rådgivet klageren om kurssikring, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.