Garanti for boligskiftkonto.
| Sagsnummer: | 20811118/2008 |
| Dato: | 25-05-2009 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Jes Zander Brinch og Karen Havers-Andersen |
| Klageemne: |
Garanti - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Garanti for boligskiftkonto. |
| Indklagede: | BRFkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde sat sin ejendom 1, hvori der indestod lån til det indklagede realkreditinstitut, til salg med henblik på køb af ejendom 2. I oktober 2008 bad klageren pr. e-mail instituttet om at bekræfte, at hun samme dag havde fået tilsagn om 100 pct. finansiering af køb af den nye ejendom, herunder 80 pct. realkreditlån, uanset resultatet af en økonomivurdering af hende. Dette bekræftede instituttet samme dag pr. e-mail, idet instituttet dog samtidig gjorde opmærksom på, at der ikke var taget stilling til karakteren af og vilkårene for efterfinansieringen. Klageren anførte over for instituttet, at hun tidligere havde fået tilsagn om en Boligskiftkonto på 60 pct. af det budgetterede overskud ved salg af ejendom 1, hvilket svarede til en hovedstol på 586.000 kr. Dette tilsagn bekræftede ejendomsmægleren over for instituttet. Der var herefter en del korrespondance mellem klageren, ejendomsmægleren og realkreditinstituttet vedrørende etablering af en boligskiftkonto. Det koncernforbundne pengeinstitut accepterede den 28. oktober 2008 at etablere en Boligskiftkonto, men ikke af den ønskede størrelse. Pengeinstituttet henviste til, at størrelsen skulle beregnes forskelligt – alt afhængig af, om ejendommen var solgt eller ej. Den 29. oktober 2008 fik klageren etableret en BoligskiftKonto på 355.000 kr. fra det koncernforbundne pengeinstitut.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at hun var blevet garanteret en BoligskiftKonto i det koncernforbundne pengeinstitut på 60 pct. af det budgetterede provenu fra salget af ejendom 1, svarende til en hovedstol på 586.000 kr. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet forstod klagen således, at klageren ønskede meromkostninger betalt som følge af, at instituttet ikke havde opfyldt en garanti over for hende om BoligskiftKonto på 60 pct. af provenuet af den budgetterede salgspris vedrørende klagerens ejendom. Nævnet fandt det ikke bevist, at instituttet havde givet klageren en sådan garanti, og Nævnet frifandt derfor instituttet.