Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod omlægning af værdipapirer i frit opbevaringsdepot.

Sagsnummer: 76 /2005
Dato: 15-09-2005
Ankenævn: John Mosegaard, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen.
Klageemne: Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Indsigelse mod omlægning af værdipapirer i frit opbevaringsdepot.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod en omlægning af værdipapirerne i hans frie opbevaringsdepot hos indklagede i januar 2005.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1922, er kunde hos indklagede, hvor han har bl.a. et frit opbevaringsdepot.

Klageren havde en depotplejeaftale med indklagede, som den 26. november 2002 blev ændret til en grundaftale. Den 24. juni 2004 blev aftalen fornyet. Klageren underskrev i forbindelse hermed et tillæg om sin investeringsstrategi, hvoraf det bl.a. fremgår, at risikoprofilen var mellemrisiko, og at investeringshorisonten var 3-5 år. Af grundaftalen fremgår bl.a.:

"Med denne aftale giver du [indklagede] tilladelse til at kontakte dig telefonisk og skriftligt. Lige som du naturligvis til enhver tid er velkommen til at kontakte din investeringsrådgiver i [indklagede].

Du har dog med denne aftale valgt ikke at modtage løbende eller periodisk investeringsrådgivning eller -opfølgning fra [indklagede].

[Indklagede] giver investeringsforslag ud fra forventninger til fremtiden, derfor kan vi ikke garantere et bestemt afkast af investeringerne.

Køb og salg af værdipapirer

Køb og salg af værdipapirer sker kun, hvis du har godkendt det forinden.

Banken gennemfører de aftalte køb og salg."

Pr. den 31. december 2004 havde klagerens opbevaringsdepot en værdi på 1.488.007,20 kr. fordelt med 23.296 kr. i aktier, 538.740,19 kr. i aktiebaserede investeringsbeviser og 925.970,70 kr. i obligationsbaserede investeringsbeviser.

På baggrund af en telefonisk henvendelse fra indklagede i begyndelsen af januar 2005 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede den 17. s.m. På baggrund af drøftelserne på mødet fremsendte indklagede den 18. januar 2005 et kort referat af mødet samt en investeringsrådgivningsaftale og en finansiel plan, som klageren blev anmodet om at underskrive og returnere. Indklagede gennemførte endvidere følgende handler i klagerens opbevaringsdepot:

Klagerens salg

Dato

Papir

Kurs

Kursværdi

18. januar 2005

Nordea Invest Verden

72,10

108.366,30 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest USA

72,60

60.403,20 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest Direct

102,80

256.486,00 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest Danmark

165,40

157.295,40 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest aktier

97,30

111.603,10 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest Europa

74,60

33.495,40 kr.

I alt

727.649,50 kr.

Klagerens køb

Dato

Papir

Kurs

Kursværdi

18. januar 2005

Nordea Invest Japan

67,60

67.600 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest Højrente Lande

108,10

108.100 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest Global Value

114,20

114.200 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest Fjernøsten

77,00

53.900 kr.

18. januar 2005

Nordea Invest Emerging Markets

111,90

44.760 kr.

18. januar 2005

4 % BRFkredit 2007

102,74

51.370 kr.

18. januar 2005

4 % Totalkredit 2006

101,55

50.775 kr.

25. januar 2005

Nordea Invest USA

73,20

87.840 kr.

25. januar 2005

Nordea Invest Danmark

163,50

98.100 kr.

I alt

676.645 kr.

Omkostningerne ved handlerne var på i alt ca. 6.000 kr.

Ved skrivelse af 26. januar 2005 rettede klageren henvendelse til indklagede i anledning af de tilsendte dokumenter. I skrivelsen udtrykte klageren utilfredshed med indklagedes rådgivning og tilkendegav, at han ikke ønskede at underskrive den tilsendte investeringsrådgivningsaftale. Klageren anførte endvidere, at den investeringsrådgiver hos indklagede, der deltog i mødet den 17. januar 2005, ikke skulle "handle flere papirer for mig". Som begrundelse anførte klageren, at "det virker som om papirerne handles bare for at blive handlet uden hensyn til hvad der godt kunne blive stående." Det fremgår, at skrivelsen var vedlagt en opgørelse, som ikke er fremlagt under sagen.

Ved skrivelse af 2. februar 2005 beklagede indklagede, at klageren tilsyneladende ikke følte sig tryg ved investeringsrådgivningen. Det afvistes, at de gennemførte salg og genkøb var sket med henblik på indklagedes indtjening i kurtage, idet formålet var, at opnå en skattebesparelse for klageren. Vedrørende den af klageren vedlagte beregning anførte indklagede, at der heraf fremgik et tab på 55.000 kr. Hertil bemærker indklagede, at tabet blev modsvaret af 143.821 kr., som klageren i samme periode havde fået udbetalt i udbytte. Afkastet i 2004 var på 6,3 %. Indklagede tilbød hjælp til de skattemæssige beregninger og bad klageren om at genoverveje sit ønske om at afslutte samarbejdet.

Ved skrivelser af 8. februar 2005 og senere uddybede klageren sine indsigelser mod forløbet.

Parternes påstande.

Den 11. marts 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at drøftelserne på mødet den 17. januar 2005 ikke gav grundlag for den omfattende omlægning, som blev gennemført ved fondsafregningerne af 18. og 25. januar 2005.

På mødet blev han tilbudt investeringsbeviser i Nordea Invest Japan og Nordea Invest Fjernøsten. Han accepterede købet af disse papirer og et samtidigt salg af papirer til finansiering af købet. Endvidere blev det aftalt, at der skulle overføres 50.000 kr. til hans bankkonto. Hans øvrige papirer blev ikke drøftet, selv om han havde med­bragt sin mappe med samtlige papirer.

Efterfølgende konstaterede han, at der var blevet gennemført handler, der både i antal og værdi oversteg, hvad han havde accepteret. Han konstaterede også, at der var realiseret et kurstab på ca. 55.000 kr., og at han var blevet pålagt omkostninger på 6.000 kr.

Han var ikke hjemme i de dage, hvor indklagedes skrivelse og fondsafregningerne kom. Da han kom hjem og så brevene, blev han overrasket over antallet af dokumenter, som han skulle sætte sig ind i for at finde ud af, hvad der var foregået. Han sendte derfor først klagen den 26. januar 2005.

Han accepterede kun købet af Nordea Invest Japan og Nordea Invest Fjernøsten og salg af papirer for ca. det samme beløb plus 50.000 kr., som skulle ind på hans bankkonto. De øvrige handler har han ikke givet samtykke til. Det fremgår af grundaftalen, at der kun handles værdipapirer med hans godkendelse.

De gennemførte handler var ufornuftige og unødvendige. De samme papirer blev købt og solgt, hvilket tyder på, at indklagede har varetaget sin egen interesse for at tjene kurtage.

Det kurstab på ca. 55.000 kr., der blev realiseret ved handlerne, blev ikke nævnt på mødet. Der blev nævnt et tab, som kunne trækkes fra på selvangivelsen, men tabets størrelse blev ikke oplyst.

Møderne hos indklagede blev tidligere afholdt i november måned. Han formoder, at indklagede rykkede mødetidspunktet til januar for at undgå, at oplysningerne om tabet kom frem.

Indklagede har anført, at formålet med mødet var at tilbyde klageren en aftale om investeringsrådgivning og at gennemgå depotets sammensætning, idet dette ikke var sket siden 2002. At mødet kom til at ligge i januar og ikke i efteråret var en tilfældighed.

Det blev grundigt gennemgået, hvordan risikoen ved investeringer skal forstås, og hvor vigtigt det er at have den korrekte fordeling mellem aktier og obligationer.

Klageren havde en større overvægt af danske og europæiske aktier og blev derfor anbefalet at omlægge nogle af disse til aktier i Japan og Fjernøsten. Med henblik på en bedre styring af regionssammensætningen blev klageren også anbefalet at sælge sine investeringer i de globale afdelinger Nordea Invest Aktier og Nordea Invest Verden. Med henblik på at undgå at omlægningen udløste beskatning i 2005 blev klageren anbefalet at sælge nogle af de aktier, han havde et tab på. Det blev forklaret for klageren og aftalt, at disse papirer skulle "skattesælges" for derefter efterfølgende at blive genkøbt, da de fortsat burde indgå i depotet for at opnå en god bred regionsfordeling. For at sikre klageren den fornødne likviditet blev det endvidere aftalt, at der skulle omlægges nogle obligationer, således at der hvert år udløber obligationer for 50.000 kr.

Klageren gav på intet tidspunkt udtryk for, at han ikke forstod det, der blev drøftet, eller de foreslåede omlægninger, og klageren traf selv beslutningen om de drøftede og efterfølgende gennemførte handler.

Klageren blev informeret om, at såfremt han ønskede et fremtidigt samarbejde med investeringsafdelingen skulle der laves en investeringsrådgivningsaftale, der fremover ville koste penge. Prisen blev drøftet, og klageren accepterede aftalen.

Det bestrides, at papirerne blev handlet med det formål at opnå en indtjening på kurtage. Formålet med handlerne var strategisk skattemæssigt og i klagerens interesse.

Det bestrides, at nogle tal skulle være holdt hemmelige for klageren, eller at man i øvrigt skulle have forsøgt at skjule noget for klageren. Tværtimod har man på fuldt oplyst grundlag rådgivet klageren om investeringerne ud fra klagerens ønskede risikoprofil med henblik på at varetage klagerens interesser bedst muligt.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt i forbindelse med rådgivningen af klageren handlet ansvarspådragende og er derfor ikke erstatningsansvarlig over for klageren. Hertil kommer, at klageren ikke har lidt noget tab som følge af rådgivningen.

Klageren har isoleret set haft et tab på aktier over de seneste år - både realiseret og urealiseret - men dette tab er ikke en følge af den rådgivning, klageren fik den 17. januar 2005. Tabet er derimod opstået i den periode, hvor der for engagementet kun var indgået en grundaftale, og der derfor ikke bestod en pligt til at yde løbende investeringsrådgivning.

Samlet set har klageren ikke lidt noget tab på sine investeringer, idet han, i samme periode som tabet på aktierne er opstået, har haft gevinst på obligationer og således har fået udbetalt ca. 143.000 kr. i udbytte. Klageren har haft et positivt afkast af depotet. Alene i år 2004 havde klageren et positivt afkast på 6,3 %.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har anført, at der under mødet med klageren den 17. januar 2005 blev indgået aftale om investeringsrådgivning og om den omlægning af klagerens depot, der blev gennemført med handlerne den 18. og 25. januar 2005. Klageren har anført, at der for så vidt angår omlægningen af depotet alene blev aftalt køb af investeringsbeviser i Nordea Invest Japan og Nordea Invest Fjernøsten og et salg af værdipapirer af tilsvarende værdi plus 50.000 kr., som skulle indsættes på hans bankkonto.

Ved skrivelse af 26. januar 2005, hvor klageren havde fået tilsendt investeringsaftalen og fondsnotaerne for de gennemførte handler, gjorde klageren indsigelse imod indklagedes rådgivning. Det fremgår ikke klart af skrivelsen, hvad klageren konkret var utilfreds med eller ønskede at opnå, og Ankenævnet finder det derfor ønskeligt, såfremt indklagede straks havde søgt afklaret, om klageren bestred aftalerne, herunder de gennemførte handler, eller om han vedstod disse, således at der ikke efterfølgende kunne opstå tvivl herom.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klageren fortrød indgåelsen af investeringsrådgivningsaftalen, og at han i første omgang vedstod de gennemførte handler og først efterfølgende bestred nogle af handlerne. For så vidt angår investeringsrådgivningsaftalen accepterede indklagede, at klageren havde fortrudt denne. For så vidt angår den gennemførte omlægning, som ikke synes ufordelagtig for klageren, finder Ankenævnet, at klageren er afskåret fra nu at gøre gældende, at denne blev gennemført uden hans accept.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.