Afgørelse

Gebyr for indfrielse. Tilbageholdelse af kvitteret pantebrev.

Klageren optog i 1988 et lån hos det indklagede realkreditinstitut. Lånet var oprettet på justitsministeriets pantebrevsformular B, hvoraf det fremgår, at debitor er underkastet de til enhver tid for realkreditinstituttet gældende vedtægter, og at kreditor har panteret for krav ifølge pantebrevet på betaling af kapital, renter og andre ydelser af tilsvarende karakter - herunder administrationsbidrag, indskud, bidrag til fonds og kautionsforsikringspræmier - samt morarenter m.v. Af realkreditinstituttets vedtægter fremgår det, at bestyrelsen fastsætter vilkårene for udlånet, herunder gebyrer for serviceydelser.

Efter opsigelse af lånet fra klagerens side bekræftede instituttet i marts 1994, at lånet var opsagt pr. 1. juli 1994 mod betaling af 167.455 kr., hvoraf 200 kr. var indfrielsesgebyrer. Instituttet påførte den 1. juli 1994 pantebrevet en kvitteringspåtegning og fremsendte derefter indfrielsesafregning til klageren, hvoraf det fremgik, at lånet var indfriet, men at der var indsendt 200 kr. for lidt, som skulle indbetales. Det fremgik endvidere af indfrielsesafregningen, at det kvitterede pantebrev var sendt til aflysning og ville blive tilsendt klageren.

Efter at have rykket for indfrielsesgebyret meddelte instituttet i oktober 1994 klageren, at manglende betaling kunne føre til overgivelse af kravet til inkasso, og at pantebrevet ikke ville blive sendt til aflysning, førend indfrielsesgebyret var betalt.

Klageren stillede sig tvivlende over for realkreditinstituttets ret til at opkræve indfrielsesgebyr uden eksplicit hjemmel i lånekontrakten og protesterede forgæves over tilbageholdelsen af pantebrevet. Herefter indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at instituttet blev pålagt uden forsinkelse at fremsende pantebrevet til aflysning samt til at yde ham erstatning for det tab, han havde lidt som følge af tilbageholdelsen af det kvitterede pantebrev. Instituttet påstod frifindelse.

Et flertal i Nævnet fandt ikke, at der forelå omstændigheder, der afskar realkreditinstituttet fra at betinge ekspeditionens færdiggørelse af, at klageren indbetalte det af instituttet fastsatte gebyr for indfrielse. Mindretallet stemte for at tage klagerens påstand til følge, idet mindretallet lagde vægt på, at der var et misforhold imellem tilbageholdelsen og realkreditinstituttets krav. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev derfor frifundet.