Afgørelse

Indsigelse mod gæld overgået til inkasso.

Sagsnummer:	187 /2006
Dato:	21-12-2006
Ankenævn:	John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Erik Sevaldsen
Klageemne:	Inkasso - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod gæld overgået til inkasso.
Indklagede:	Sparbank Vest
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod hæftelsen for et lån etableret i 1989.

Sagens omstændigheder.

Den 8. november 1989 underskrev klageren og dennes dalevende ægtefælle, M, et gældsbrev, hvorefter indklagede ydede parret et lån på 13.590 kr., der skulle afvikles med 400 kr. månedligt, første gang den 30. s.m. Renten var p.t. 17 % p.a.

Den 3. august 1992 døde M.

Ved skrivelse af 31. august 1992 anmeldte indklagede kravet vedrørende lånet i M's dødsbo med 6.387,24 kr. med tillæg af renter 232,89 kr., i alt 6.620,13 kr.

Ved rykkerskrivelser af 9. oktober, 11. november og 11. december 1992 rykkede indklagede for indbetalinger på lånet. Restgælden var i rykkerskrivelserne anført med 6.326,07 kr.

Ved skrivelse af 6. januar 1993 til klageren opsagde indklagede lånet til indfrielse. Lånet blev opgjort til 6.911,31 kr.

Den 19. februar 1993 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte at skylde indklagede 7.146,91 kr. inkl. renter pr. den 17. s.m. Lånets rente var anført med p.t. 22 % p.a. med bemærkning om, at "renten nulstilles fra d.d. og frem til den 01.01.1994, hvor afvikling endelig aftales."

Ved skrivelser af 25. november og 16. december 1993 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse med henblik på at aftale en fremtidig afvikling.

Ved skrivelse af 5. januar 1994 redegjorde klageren for sine økonomiske forhold og oplyste, at hun ikke p.t. var i stand til at afvikle gælden.

Ved skrivelse af 3. februar 1994 opsagde indklagede lånet til indfrielse. Restgælden blev opgjort til 7.531,66 kr.

Efter yderligere korrespondance parterne imellem bekræftede indklagede ved skrivelse af 7. april 1994, at klageren fra den 1. maj 1994 indbetalte 200 kr. månedligt.

Ved skrivelse af 28. april 1994 meddelte klageren indklagede, at hun alligevel ikke havde mulighed for at overholde afviklingsaftalen. Indklagede gav herefter tilsagn om, at man foreløbigt ville stille sagen i bero med henblik på en senere genoptagelse.

Ved skrivelse af 15. marts 1999 meddelte indklagede klageren, at sagen var genoptaget, og at restgælden pr. dato kunne opgøres til 17.910,01 kr. Af en renteberegning med en årlig rentesats på 19 % og med månedlig rentetilskrivning fremgår, at restgælden var beregnet med udgangspunkt i et beløb 7.231,66 kr. pr. 25. april 1994.

Ved skrivelse af 24. september 1999 anmodede indklagede klageren om at rette henvendelse med henblik på en drøftelse af gældens afvikling. Ved skrivelse af 28. s.m. anførte klageren, at hun ikke mente at hæfte for gælden, da hun ikke havde vedgået gælden efter M. Hertil kom, at indklagede havde holdt sig passiv siden 1994. Der fandt derefter en yderligere korrespondance sted mellem parterne, hvor klageren gjorde indsigelse mod opgørelsen af gælden bl.a. med henvisning til, at restgælden pr. 3. august 1992 udgjorde 4.355 kr. Indklagede, der bestred klagerens indsigelser, har oplyst, at man uden at tage yderligere kontakt til klageren besluttede at henlægge sagen i endnu et tidsrum.

I juni 2006 overgav indklagede kravet til inkasso ved advokat. Ved skrivelse af 23. juni 2006 anmodede advokaten klageren om at betale gælden, som blev opgjort til 11.071,70 kr. (restgæld pr. 24. maj 1994 5.930,65 kr. med tillæg af fem års rente 17 % årligt 5.041,05 kr. samt 100 kr. i administrationsgebyr).

Klageren protesterede over for advokaten mod opgørelsen samt anførte, at hun i flere år havde været på førtidspension og således ikke kunne betale. Hun havde tidligere forsøgt at opnå ordning med indklagede.

Den 8. september 2006 indgav indklagedes advokat rekvisition til fogedretten. I rekvisitionen opgjorde advokaten kravet til 11.421,70 kr. (hovedstol 6.030,65 kr., rente 17 % fra 30. august 2001 5.041,05 kr. og fogedgebyr 350 kr.).

Parternes påstande.

Klageren har den 31. august 2006 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klageren således, at indklagede skal anerkende, at hun ikke skylder indklagede noget beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun i flere år har været på førtidspension og ikke længere har mulighed for at afvikle gælden.

Indklagede var ikke interesseret i at få restgælden, da hun havde mulighed for at afvikle den.

I sin skrivelse af 8. november 1999 gjorde hun opmærksom på, at indklagedes anmeldelse til skifteretten, hvor gælden blev opgjort til 6.387,24 kr., ikke stemte overens med, at restgælden da var på 4.355 kr. Hun var ikke ved skifterettens behandling blevet gjort bekendt med indklagedes anmeldelse i boet.

Indklagede har anført, at klageren er meddebitor på lånet og fortsat hæfter som sådan.

Indklagedes advokat har ved opgørelsen af kravet fejlagtigt anvendt det oprindelige gældsbrev i stedet for det forlig, som klageren underskrev. Dette har ingen betydning for sagen ud over, at det på fogedrekvisitionen opgjorte beløb er mindre end det burde have været. Dette accepteres af indklagede.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 8. november 1989 sammen med sin dalevende ægtefælle gældsbrev til indklagede, hvorefter klageren og ægtefællen erkendte at skylde 13.590 kr. til indklagede. Klageren og dennes ægtefælle hæftede solidarisk for lånet, jf. gældsbrevslovens § 2, stk. 2. Klagerens hæftelse for lånet er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4 og er således ikke forældet. Ikke-betalte forfaldne renter forældes på fem år i medfør af 1908-loven om forældelse.

Klageren har ikke godtgjort, at gælden til indklagede er nedbragt til 4.355 kr.

Klageren underskrev den 19. februar 1993 et frivilligt forlig, hvorefter hun erkendte at skylde indklagede 7.146,91 kr. Indklagede har imidlertid ved sagens fremsendelse til fogedretten taget udgangspunkt i et mindre beløb nemlig 6.030,65 kr. Hertil har indklagede tillagt rente i fem år beregnet til 5.041,05 kr. ved en rentesats på 17 %.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at nedsætte det samlede beløb på 11.071,70 kr., idet der ikke kan anses at indgå beløb i hovedstolen på 6.030,65 kr., som nu må anses for forældet.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at give afkald på beløbet som følge af, at klageren modtager førtidspension og derfor ikke mener at have mulighed for at afvikle gælden.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.