Rådgivning om ændring af en del af en portefølje bestående af hovedsageligt obligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser til investeringsbeviser i aktiebaseret afdeling og afdeling baseret på erhvervsobligationer.
| Sagsnummer: | 496/2002 |
| Dato: | 30-09-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om ændring af en del af en portefølje bestående af hovedsageligt obligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser til investeringsbeviser i aktiebaseret afdeling og afdeling baseret på erhvervsobligationer. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrørende klagerens indsigelse mod indklagedes rådgivning om en omlægning af klagerens værdipapirdepot i oktober 2000. Depotet bestod da af hovedsageligt obligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser, som indklagede for en del foreslog omlagt til aktiebaserede investeringsbeviser samt investeringsbeviser i afdeling med erhvervsobligationer.
Sagens omstændigheder.
Klageren er født i 1926 og har gennem en årrække haft et åbent depot hos indklagede.
Den 3. august 1995 underskrev klageren en aftale om depotpleje. Af aftalen fremgår:
"1. Formål
Formålet med aftalen er gennem regelmæssige eftersyn af porteføljen at opnå højst muligt afkast ved indgåelse af investeringsforretninger indenfor de aftalte investeringsrammer. Banken garanterer ikke et bestemt afkast.
2. Advisering
Det aftales at eftersyn foretages af banken hvert kvartal, første gang 01.11.1995.
På grundlag af hvert eftersyn påtager banken sig efter bedste skøn at rådgive kunden om køb og salg. Køb og salg sker i hvert tilfælde efter kundens forudgående godkendelse, som kan være såvel skriftlig som mundtlig.
……
4. Investeringsramme og kundens risici
Kunden er blevet orienteret om, at enhver investering er forbundet med risici. Kundens risici afhænger af de valgte investeringsrammer, samt hvilket investeringer, der konkret foretages inden for rammerne.
Investeringsanbefalinger afgives efter bankens frie skøn og inden for nedenstående grænser angivet i procent af den samlede investerede kapital. Kundens risikovillighed følger derfor af de valgte investeringsrammer.
Procentfordelingen for porteføljen beregnes ud fra de enkelte aktivers opgjorte eller skønnede værdi på tidspunktet for depoteftersyn.
Min. | Max. | |
1. Danske obligationer | % | 100% |
2. Danske aktier | % | % |
3. Uni-invest | ||
- obligationer | % | 100% |
- aktier | % | 100% |
4. Kontantindskud | % | 100% |
……
6. Gebyrer og satser
Gebyret for Aftale om depotpleje følger bankens til enhver tid gældende satser p.t. kr. 1.000,00 pr. år.
……
7. Ansvarsfraskrivelse
Beslutning om at indgå henholdsvis undlade at indgå forretninger træffes alene af kunden for dennes regning og risiko. Tab, der måtte opstå som følge af sådanne dispositioner påhviler alene kunden. Banken yder rådgivning om forretninger efter bedste skøn, og er derfor ikke ansvarlig for tab, der måtte opstå for kunden som følge heraf."
Af et bilag til aftalen vedrørende klagerens investeringsprofil fremgår, at klagerens investeringshorisont var over tre år, og at risikoprofilen var "høj".
Pr. årsskiftet 1999/2000 var kursværdien af depotet ca. 1,5 mio. kr. Bortset fra en mindre post aktier med en kursværdi på knapt 6.000 kr., var depotet placeret i obligationer eller obligationsbaserede investeringsbeviser, herunder 5 % Unikredit 2019 til en kursværdi på ca. 500.000 kr. og Uni-invest Direct til en kursværdi på ca. 893.000 kr.
Ved skrivelse af 2. februar 2000 meddelte indklagede klageren, at klageren burde overveje forholdet mellem aktier og obligationer i depotet. Indklagede fandt, at klageren burde have en større andel af aktier med henblik på en spredning af risikoen samtidig med muligheden for at opnå et bedre afkast. Af indklagedes medarbejders notat på skrivelsen fremgår, at der den 17. samme måned havde været møde med klageren, som ikke ønskede at ændre beholdningen; endvidere var noteret "vil kun have obligationer". Klageren ønskede at afvente renteudviklingen i år 2000.
Ved skrivelser af 29. maj og 1. august 2000 orienterede indklagede klageren om depoteftersyn. Dette gav ikke anledning til ændringer i depotets sammensætning.
På et møde den 5. oktober 2000 anbefalede indklagede klageren en ændring af depotets sammensætning til en kombination af aktier og obligationer med henblik på et højere afkast og spredning af risikoen. Indklagede har fremlagt kopi af bilag til investeringsprofilen underskrevet af klageren den 3. august 1995, hvorpå der med håndskrift er foretaget rettelser i klagerens risikoprofil samt sammensætning af investeringerne. Ifølge de håndskrevne notater er klagerens risikoprofil ændret til "lav for aktieandelen - mellem risiko på obl." Fordelingen af investeringerne er i procent: Danske obligationer 45-55, udenlandske obligationer 25-35, danske aktier 0-10 og udenlandske aktier 10-20; endvidere er ud for "Krav til løbende likviditet" med håndskrift anført "Så højt afkast - så muligt". Klageren bestrider at have tiltrådt den på bilaget anførte fordeling af investeringen, eller at påtegningen er påført af ham. Han er først under klagesagen blevet bekendt med noteringerne.
Indklagede har anført, at på baggrund af den aftalte ændring af klagerens investeringsprofil anbefalede medarbejderen, at klageren solgte obligationer og købte investeringsbeviser i Uni-invest High Yield Bonds og Uni-invest Aktier. For så vidt angår Uni-invest High Yield Bonds har indklagede henvist til, at et fremlagt prospekt for disse papirer, der havde tegningsperiode 25. september - 13. oktober 2000, blev gennemgået med klageren. Afdelingen er baseret på virksomhedsobligationer, fortrinsvis udenlandske.
Efter mødet gennemførte indklagede salg af nominelt 519.000 5 % Unikredit 2019 med et provenu på 471.525 kr. samt 3.026 stk. Uni-invest Direct med et provenu på 300.031 kr. Samtidig blev der købt 4.600 stk. Uni-invest High Yield Bonds, kursværdi 471.500 kr., samt 1.680 stk. Uni-invest Aktier, kursværdi 299.860 kr.
I februar og maj 2001 gennemgik indklagede klagerens depot. Indklagede fremkom ikke med anbefalinger om ændringer i denne forbindelse.
Af indklagedes skrivelse af 28. november 2001 til klageren om gennemgang af depotet fremgår bl.a., at udviklingen i Uni-invest High Yield Bonds tidligere havde været drøftet. Indklagede anbefalede ikke ændringer vedrørende Uni-invest Aktier.
Den 5. februar 2002 afhændede klageren beholdningen af investeringsbeviser i Nordea Invest High Yield Bonds til kurs 96,5. Provenuet på 443.900 kr. anvendte klageren til køb af investeringsbeviser i Nordea Invest Direct (obligationsbaseret).
I oktober 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede vedrørende rådgivningen om omlægningen af depotet i oktober 2000. Klageren stillede krav om erstatning. Indklagede afviste klagerens krav.
Parternes påstande.
Klageren har den 24. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede betaler erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han indgik aftalen om depotpleje med indklagede med det formål at få det bedste renteafkast ved investering alene i obligationer. Hans primære interesse var et højt løbende og sikkert afkast af investeringerne.
Frem til oktober 2000 forløb aftalen til hans tilfredshed. Fra januar 2000 varetog en anden medarbejder kontakten til ham. Han gav over for denne udtryk for, at han skulle leve af renteafkastet og foreslog selv i oktober 2000 at sælge 5 % Unikredit papirer og i stedet købe 7 % obligationer. Medarbejderen anbefalede i stedet, at han købte Nordea Invest aktier og Nordea High Yield Bonds. Han fulgte medarbejderens råd. High Yield Bonds var et nyt papir, hvor der blev lovet op til 11 % i udbytte.
I forbindelse med omlægningen gjorde han opmærksom på, at han inden for to år skulle bruge en del likviditet til køb af en ny bil.
Han bestrider, at han har tiltrådt den fordeling af investeringen, der med håndskrift er påført det fremlagte notat om ændringerne i investeringsprofilen. Han har heller ikke påtegnet dokumentet som af indklagede hævdet.
I forbindelse med skift af investeringsrådgiver blev indklagedes anbefalinger ændret markant, og der blev ikke længere taget udgangspunkt i hans ønske om en sikker investering med et højt løbende afkast. Han har stort set intet afkast fået af placeringen i de aktiebaserede investeringsbeviser og slet intet afkast af Uni-invest High Yield Bonds.
Han er uforstående over for, at medarbejderen anbefalede placering i aktier, henset til det tidligere notat om, at han kun ønskede placering i obligationer. Ved en samtale i efteråret 2002 indrømmede hans rådgiver, at aktierne aldrig skulle være købt.
Hans kurstab ved omlægningen kan opgøres til ca. 200.000 kr., hvortil kommer et mistet afkast på ca. 100.000 kr.
Indklagede har anført, at på baggrund af klagerens ønske om et så højt afkast som muligt anbefalede indklagedes medarbejder i oktober 2000, at klageren solgte 5 % Unikredit obligationerne og i stedet købte investeringsbeviser i Uni-invest High Yield Bonds. Dette ville - uanset købet af Uni-invest Aktier - fastholde det hidtil løbende afkast, da de obligationsbaserede investeringsbeviser havde et forventet højere afkast i sammenligning med klagerens aktuelle obligationsbeholdning. Klageren fik grundigt forklaret og gennemgået, hvilke typer obligationer der blev investeret i via High Yield Bonds. Medarbejderen anbefalede papirerne, der ville give mulighed for større afkast end statsobligationer.
Det blev endvidere anbefalet at sprede risikoen ved at omlægge en del af klagerens Uni-invest Direct til Uni-invest Aktier. Klageren blev orienteret om, at aktierne ikke ville give større løbende udbetalinger, men ville medføre kursændringer. Klageren blev endvidere vejledt om, at aktieinvesteringen var mere risikabel end den hidtidige investering i obligationer. Omlægningen skulle ske således, at klageren havde samme afkast fra obligationer som inden købet af Nordea Invest Aktier.
Der blev under hele forløbet, herunder ved omlægningen i oktober 2000, taget højde for klagerens primære interesse i at opnå et højt, løbende og sikkert afkast.
Tilføjelserne på depotplejeaftalen skete på mødet hos indklagede den 5. oktober 2000 i samråd med klageren. Klageren påførte selv, at han ønskede at opnå "et så højt afkast som muligt".
Indklagede har ikke begået fejl eller forsømmelser ved rådgivningen i forbindelse med omlægningen af depotet. Ved rådgivningen blev der taget højde for klagerens ønsker og behov, og klageren blev informeret om risikoen ved investeringerne.
Klageren traf selv beslutningen om, hvilke papirer der skulle sælges og købes. Han måtte indse, at indklagedes rådgivning om sammensætningen af investeringerne baserede sig på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Indklagede bestrider, at klageren inden købet af aktierne skulle have gjort opmærksom på, at han skulle bruge likviditet til køb af ny bil.
Det bestrides, at indklagedes medarbejder i 2002 skulle have indrømmet, at omlægningen til aktier aldrig skulle være sket.
Udviklingen i klagerens investeringer er en konsekvens af, at markederne ikke kunne levere det afkast, der var forventet, hvilket ikke var muligt for indklagede at forudsige.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Forud for omlægningen af klagerens depot i oktober 2000 var den samlede værdi på ca. 1,5 mio. kr. næsten udelukkende placeret i obligationer og investeringsbeviser baseret på almindelige obligationer (Uni-invest Direct). Ved omlægningen blev klagerens 5 % Unikredit 2019 obligationer til en kursværdi på ca. 471.500 kr. omlagt til investeringsbeviser i Uni-invest High Yield Bonds, der er baseret på virksomhedsobligationer, medens investeringsbeviser i Uni-invest Direct til en kursværdi af ca. 300.000 kr. blev omlagt til investeringsbeviser i Uni-invest Aktier.
Selv om klageren hidtil havde tilkendegivet, at han ikke ønskede at investere i aktier, kan det efter Ankenævnets opfattelse ikke kritiseres, at indklagedes medarbejder anbefalede klageren at omlægge en mindre del af midlerne til investeringsbeviser i Uni-invest Aktier, og Ankenævnet lægger til grund, at klageren var bekendt med den forøgede risiko, han herved påtog sig. Klagen tages derfor ikke til følge for så vidt angår disse investeringsbeviser.
To medlemmer - Peter Blok og Kåre Klein Emtoft, som i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler herefter:
Indklagede har ikke bestridt, at medarbejderen var bekendt med, at klagerens primære interesse bestod i at opnå et løbende afkast som tilskud til sin pension. Indklagede har da også anført, at omlægningen blev foretaget således, at klageren skulle kunne opnå det samme afkast af obligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser som hidtil, idet investeringsbeviserne i Uni-invest High Yield Bonds forventedes at give et højere afkast end de hidtidige 5 % Unikredit obligationer. Vi finder det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder fremhævede, at der var knyttet væsentlig usikkerhed til denne forventning om samme afkast, og at investering i virksomhedsobligationer i det hele er mere risikobetonet end investering i almindelige obligationer. Vi finder derfor, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin anbefaling af, at klagerens beholdning af 5 % Unikredit obligationer blev omlagt til investeringsbeviser i Uni-invest High Yield Bonds. For så vidt angår denne omlægning stemmer vi derfor for at tage klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at klageren afhændede investeringsbeviserne den 5. februar 2002.
To medlemmer - Peter Stig Hansen og Bjarne Lau Pedersen - udtaler:
Vi finder, at det må lægges til grund, at indklagedes medarbejder gennemgik prospektet vedrørende Uni-invest High Yield Bonds med klageren, og at denne således blev gjort bekendt med, at investering i virksomhedsobligationer er mere risikobetonet end investering i almindelige obligationer, og at forventningen om, at han kunne opnå et højere afkast end af Unikredit obligationerne, var behæftet med usikkerhed. Vi finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder begik ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin anbefaling af, at klagerens beholdning af Unikredit obligationer blev omlagt til investeringsbeviser i Uni-invest High Yield Bonds.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klageren betale en kompensation, således at klageren stilles, som om han ikke i oktober 2000 havde omlagt sin beholdning af 5 % Unikredit 2019 obligationer til investeringsbeviser i Uni-invest High Yield Bonds og først den 5. februar 2002 havde solgt obligationerne.
I øvrigt tages klagen ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.