Afgørelse

Tilbagelevering af dokumenter.

I klagerens ejendom indestår et lån til det indklagede realkreditinstitut samt et ejerpantebrev, som ligger til sikkerhed for et engagement i klagerens pengeinstitut. Den 27. april 2006 fremsendte instituttet et lånetilbud til klageren. Af lånetilbudet fremgik det blandt andet, at udbetalingen af lånet var betinget af, at der blev foretaget en besigtigelse af ejendommen, der gav grundlag for det tilbudte lån. Lånetilbudet var vedlagt en tinglysningsaftale, i henhold til hvilken instituttet skulle forestå ekspeditionerne. Klageren underskrev den 2. maj 2006 aftalen med angivelse af, at han ønskede låneomlægningen gennemført hurtigst muligt. Den 5. maj 2006 bad instituttet klageren om til brug for den videre behandling af sagen at fremsende yderligere et originalt dokument i form af BBR-ejermeddelelse eller brandpolice. Instituttet oplyste samtidig, at instituttet samme dag havde anmodet den lokale ejendomsmægler om at kontakte klageren med henblik på en vurdering af ejendommen. Ligeledes den 5. maj 2006 anmodede instituttet klagerens pengeinstitut om at acceptere tilbagerykning af ejerpantebrevet. Rykningsaccepten blev givet den 9. maj 2006. Efter det oplyste blev der efterfølgende foretaget en besigtigelse af ejendommen, som ikke gav grundlag for det tilbudte lån. Instituttets kundecenter fremsendte den 3. juli 2006 et brev til klageren, hvoraf det fremgik, at brevet var vedlagt skøde, ejendomsskattebillet samt BBR-ejermeddelelse.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle anerkende at havde været i besiddelse af hans skøde og således var ansvarlig for dets eventuelle bortkomst. Instituttet påstod frifindelse.

Over for Nævnet afviste instituttet at have været i besiddelse af klagerens originale skøde og henviste i den forbindelse til en håndskreven seddel fra klageren, hvori det blev oplyst, at han ikke kunne finde sit skøde. På baggrund af denne besked havde instituttet den 5. maj 2006 til brug for tinglysning anmodet klageren om alternative dokumenter, der kunne bruges til forevisning sammen med en bortkomsterklæring.

Efter det oplyste begivenhedsforløb fandt Nævnet det ikke godtgjort, at instituttet i forbindelse med lånesagen havde været i besiddelse af det originale skøde. Nævnet frifandt derfor instituttet.