Afgørelse

Spørgsmål om akkordaftale var misligholdt.

Sagsnummer:	260/2005
Dato:	11-04-2006
Ankenævn:	John Mosegaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Akkord - fortolkning af aftale
Ledetekst:	Spørgsmål om akkordaftale var misligholdt.
Indklagede:	BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører, om en akkordaftale kan anses for misligholdt.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes samlever S blev i januar/februar 2002 på anmodning af indklagede tilsagt til fogedretten. Mødet i fogedretten blev afholdt den 11. marts 2002 og vedrørte klagerens og S's gæld opgjort til ca. 225.000 kr. Fogedsagen blev udsat for så vidt angår klageren, mens der blev foretaget udlæg hos S.

Indklagede har anført, at fogedsagen for så vidt angår klagerens vedkommende ikke blev fortsat, formentlig fordi en afviklingsordning tilbudt af S blev påbegyndt.

Den 13. maj 2004 indberettede indklagede klageren til RKI.

Den 28. oktober 2004 underskrev klageren og S et frivilligt forlig vedrørende deres gæld til indklagede opgjort til i alt 257.626,07 kr. Forliget er påført en håndskrevet påtegning om, at klageren skulle slettes af RKI "mod at afdragsordningen overholdes, ellers er det aftalt, at [klageren] bliver sat i RKI igen". I et tillæg til forliget blev der indgået en akkordaftale, hvorefter klageren og S skulle afvikle 200.000 kr. med 1.000 kr. månedligt, første gang 1. oktober 2004, idet beløbet på 200.000 kr. ikke skulle forrentes i afviklingsperioden, såfremt afviklingsaftalen blev overholdt. Det fremgik, at såfremt en ydelse udeblev mere end otte dage, forbeholdt indklagede sig ved påkrav at gøre sit fulde krav gældende.

Klageren har anført, at hun i november måned 2004 i indklagedes Greve afdeling ville indbetale 2.400 kr. i henhold til aftalen, men fik oplyst, at gælden var på ca. 250.000 kr., ligesom det ikke kunne bekræftes, at der var nogen afviklingsaftale.

Ved skrivelse af 11. marts 2005 opsagde indklagede akkordaftalen af 28. oktober 2004 med henvisning til, at afviklingsaftalen ikke var overholdt.

Ved skrivelse af 12. marts 2005 anførte klageren og S, at de forgæves havde forsøgt at indbetale i Greve afdeling, men var blevet oplyst om, at gælden ikke var nedsat og ikke var gjort rentefri. Parret ønskede dog fortsat at afvikle med 1.000 kr. månedligt. Ved e-mail af 14. s.m. anførte indklagedes inkassoafdeling, at indklagedes afdelinger ikke kunne se i systemet, at der var en akkord. Indklagede forespurgte samtidig, om klageren og S kunne betale en restance på 3.000 kr., eller om restancen skulle slettes, således at de påbegyndte afvikling pr. 1. april 2005.

Ved e-mail af 18. marts 2005 anførte klageren, at "vil tilslutter os en ny aftale med start den 1. maj 2005". Indklagede bekræftede samme dag den indgåede aftale.

Ved skrivelse af 31. maj 2005 opsagde indklagede akkordaftalen som følge af, at klageren og S ikke overholdt afviklingen.

Ved e-mail af 2. juni 2005 meddelte S indklagede:

"…

Men akkordaftalen den 28.10.05 er tidligere blevet forkastet af dem, og derfor er den ikke et gyldigt dokument som de oplyser i deres skrivelse af 31. maj 2005.

De har oplyst i tidligere mails at [indklagede] har rettet i akkordaftalen, ifølge advokatvagten skal vi godkende akkordaftalen hvis [indklagede] tilretter den, og jeg i tidligere mail til [indklagede] bedt om at få fremvist det rettede, og har oplyst at vi ikke kan betale før denne er blevet os fremvist, og underskrevet på ny.

Vores bank har kodet ind at der bliver overført 1000,00 kr. men først når der er lavet en ny akkordaftale som ikke er blevet forkastet tidligere.

Når denne er underskrevet og [klageren] er fjernet fra RKI, vil vi overføre 1000,00.

…"

Ved skrivelse af 3. juni 2005, hvori indklagede henviste til e-mailen af 2. juni 2005, fastholdt indklagede opsigelsen af akkordaftalen, hvis restancen på 2.000 kr. ikke blev indbetalt inden 10. s.m. Indklagede anførte endvidere, at der aldrig havde været tale om, at der skulle underskrives en ny aftale, men at aftalen var blevet rettet til, restancen slettet og girokort fremsendt. Klageren ville blive slettet i RKI, når restancen var betalt.

Ved skrivelse af 7. juni 2005 meddelte indklagede klageren og S, at indklagede fastholdt skrivelsen af 3. juni 2005, hvori vilkår for fortsættelse af akkorden var skitseret. Ved e-mail af 8. s.m. anførte S til indklagede:

"Som svar på Deres skrivelse, skal jeg igen oplyse at der ikke nogen akkord aftale som er gældende, da [indklagede] tidligere har misligholdt den og opsagt den.

Derfor kan jeg desværre ikke overføre 2000,00 kr. før der er en akkord aftale som er gældende.

…"

Den 8. juni 2005 fremsendte klageren 2.000 kr. til indklagede med anmodning om at blive slettet i RKI.

Ved skrivelse af 9. juni 2005 anførte indklagede, at man afviste modtagelsen af checken på 2.000 kr., da akkordaftalen var en fælles akkord med S, og idet S ikke længere mente, at akkordaftalen var gældende. Indklagede anså derfor den tidligere indgåede akkordaftale for ophævet. Ved skrivelse af 16. s.m. anførte indklagede, at klageren og S kunne afvikle 198.000 kr. uden løbende renter med 1.000 kr. månedligt, første gang 1. august 2005, men således at registreringen i RKI blev opretholdt.

Ved e-mail af 21. juni 2005 meddelte klageren, at hun fastholdt indklagede i henhold til aftalen af 28. oktober 2004/15. marts 2005. Ved skrivelse af 22. juni 2005 meddelte indklagede, at man fastholdt sit tilbud af 16. juni 2005.

Ultimo juni 2005 indgav klageren klage til Datatilsynet vedrørende registreringen af hende i RKI.

Ved skrivelse af 26. september 2005 meddelte Datatilsynet klageren, at betingelserne for registrering af klageren i RKI var opfyldt.

Den 30. september 2005 indgav klageren klage til Ankenævnet over indklagede.

Ved skrivelse af 13. januar 2006 meddelte RKI klageren, at man havde slettet indklagedes registrering af klageren, idet indklagede ikke havde en retslig afgørelse i sagen, hvorfor registreringen var fejlagtig.

Indklagede har meddelt Ankenævnet, at man ikke vil foretage sig yderligere over for RKI i anledning af klagerens sletning i RKI. Indklagede vil ikke på ny indberette klageren på grundlag af opgørelsen af gælden i fogedretten den 11. marts 2002.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at klageren ønsker indklagede tilpligtet at anerkende, at akkordaftalen af 28. oktober 2004 fortsat er gældende.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at efter at de i november 2004 forgæves havde forsøgt at indbetale i henhold til akkordaftalen, fik de den opfattelse, at indklagede havde ophævet aftalen.

Efter fornyelsen af aftalen i marts 2005 blev S usikker på, om aftalen fortsat var gældende, og om indklagede skulle fremsende en ny skriftlig aftale på, at aftalen kørte videre. Dette undlod indklagede.

Hun kontaktede telefonisk indklagedes inkassoafdeling, der oplyste, at man ikke kunne fremsende det ønskede skriftligt. Hun tøvede derfor med at betale, da hun var i tvivl om, hvorvidt aftalen var gældende eller ej. Dette fik hun imidlertid efterfølgende bekræftet.

Som meddebitor var det hendes ønske at afvikle gælden og fremsendte derfor 2.000 kr. til indklagede, som imidlertid afviste modtagelsen af beløbet med henvisning til korrespondancen mellem S og indklagede.

Da hun havde interesse i at vedstå akkordaftalen, ønskede hun at fastholde indklagede på denne, jf. hendes e-mail af 21. juni 2005, men nu ville indklagede ikke lade hende slippe for registreringen i RKI.

Under klagesagens forberedelse har hun via fogedretten opnået dokumentation for, at fogedsagen i 2002 for hendes vedkommende ikke blev afsluttet, og på denne baggrund er registreringen i RKI slettet.

Registreringen i RKI har medført en krænkelse af hendes rettigheder, idet hun er blevet frataget Dankort, mulighed for at tegne forsikringer samt bestille Internet m.v.

Indklagede har anført, at man berettiget kunne opsige akkordaftalen den 31. maj 2005, da aftalen var misligholdt.

Der var tale om en fælles akkordaftale indgået mellem indklagede, S og klageren. Det var derfor nødvendigt, at såvel klageren som S tiltrådte en fortsættelse af aftalen på de hidtidige vilkår.

S meddelte imidlertid, at han ikke kunne tiltræde vilkårene, og akkordaftalen kunne derfor ikke fortsætte. Som følge heraf var det berettiget at returnere beløbet på 2.000 kr. modtaget fra klageren.

Klageren og S må henvises til at rette henvendelse til indklagedes inkassoservice med henblik på at indgå ny akkordaftale.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at fastsætte vilkår for en akkordaftale.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grund af klageren og S's manglende betaling i henhold til akkordaftalen var det berettiget, at indklagede den 11. marts 2005 opsagde akkordaftalen af 28. oktober 2004.

Indklagede tilbød en fortsættelse af akkordaftalen, således at den opståede restance blev nulstillet, og således at betaling skulle ske fra 1. maj 2005. Med disse ændringer vedstod indklagede således aftalen fra oktober 2004, der derfor fortsat var gældende, alene med ændringerne aftalt mellem parterne i marts 2005.

Da klageren og S ikke genoptog betalingen pr. 1. maj 2005, var indklagede berettiget til at opsige akkordaftalen som sket ved indklagedes skrivelse af 21. maj 2005.

Indklagede tilbød på ny at sætte akkordaftalen i kraft, men ved e-mail fra S af 8. juni 2005 meddelte S, at han ikke fandt, at der var nogen akkordaftale gældende længere. Da akkordaftalen var indgået mellem indklagede på den ene side og klageren og S på den anden side, var det berettiget, at indklagede returnerede klagerens betaling på 2.000 kr. Ankenævnet har i øvrigt noteret sig, at indklagede ikke er afvisende overfor muligheden af, at klageren og S på ny retter henvendelse til indklagedes inkassoservice med henblik på at drøfte mulighederne for at indgå en ny akkordaftale.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.