Afgørelse

Indsigelse mod renter på andelsboligkredit i 2006-2018 og mod afslag i 2012 på at omlægge kreditten til et andelsboliglån.

Sagsnummer:	114/2021
Dato:	04-03-2022
Ankenævn:	Vibeke Rønne, George Wenning, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Forældelse - øvrige spørgsmål Kassekredit - øvrige spørgsmål Rente - udlån Rådgivning - låneomlægning Udlån - rente
Ledetekst:	Indsigelse mod renter på andelsboligkredit i 2006-2018 og mod afslag i 2012 på at omlægge kreditten til et andelsboliglån.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører indsigelser mod renter på andelsboligkredit i 2006-2018 og mod afslag i 2012 på at omlægge kreditten til et andelsboliglån.

Sagens omstændigheder

I 2006 oprettede Danske Bank en andelsboligkredit med maksimum på 250.000 kroner til klageren. Renten var variabel, for tiden 5,50 % om året. Til sikkerhed for kreditten fik banken pant i et ejerpantebrev på 250.000 kroner med pant i klagerens andelsbolig.

I 2012 blev kreditten drøftet mellem parterne. Drøftelserne førte ikke til ændringer vedrørende kreditten.

I oktober 2018 blev der afholdt to møder mellem klagerens datter, D, og banken om kreditten. Banken har anført, at den fejlagtigt oplyste, at banken ikke havde pant i klagerens andelsbolig, og at rentesatsen på andelsboligkreditten ville have været lavere, hvis kreditten havde været sikret ved pant.

Den 23. oktober 2018 blev kreditten indfriet.

Den 30. november 2018 afviste banken en klage fra klageren og D. På baggrund af de forkerte oplysninger på møderne tilbød banken pr. kulance at refundere rentetilskrivningerne på kreditten i 2018, i alt 16.289,35 kroner.

Den 19. december 2018 blev der afholdt et møde mellem banken og D.

Den 20. december 2018 sendte D en mail til banken. D anførte blandt andet:

”…

Vi kom desværre ikke tættere på vores klage over dårlig bankrådgivning og for høj rentesats på min mors lån i Danske Bank i perioden 2006 til 2018.

Bankrådgivning og rentesats

På mødet informerede I om, at I har set på rentesatserne fra 2012 og at I mener at den rente som der er betalt er korrekt. I kunne ikke give os “rabat” i forhold til en lavere rentesats end de 8,85% som min mor har betalt. Rentespændet er pt. 2,95%-8,00% og vi vil gerne høre hvorfor min mor skal betale 8,85%. I første telefonsamtale med [navn] bad jeg om, at I kikkede helt tilbage til 2006, fordi her var renten noget lavere.

I sagde også at I intet kan gøre ved rentesatsen fra 2012 til 2018 siden min mor havde møde i banken om den høje rente. Den variable rente på lånet i perioden 2006 - 2012 er varieret lidt både op og ned, men siden 2012 har der ikke været udsving i renten. Den har ligget konstant på 8,85%. Hvad skyldes det?

…

I en artikel herunder beskrives renterne på andelsbolig som de laveste længe i perioden 2015-2017.

Jeg har i dag chattet med en ansat i Danske Bank om Andelsboliglån og hans sidste replik var: Renten ligger mellem 2,95% - 5.0% jeg har aldrig lavet et lån på 8,0%.

…”

Ved mail samme dag til D anførte banken blandt andet, at den havde betalt de 16.289,35 kroner til klageren. Banken oplyste endvidere, at rentespændet på andelsboligkreditter ifølge bankens prisliste var 5,00 % - 11,60 %, da andelsboligkreditter – i modsætning til andelsboliglån – kunne sidestilles med lån til nedsparing. Rentespændet for andelsboliglån med belåningsværdi 0 % - 80 % var 2,95 % - 8,00 %.

Den 2. marts 2021 indgav D på vegne klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

D har blandt andet fremlagt en oversigt over posteringer på andelsboligkreditten i perioden 12. juli 2006 - 23. oktober 2018 med reference til kontoudtog, som ikke er fremlagt i sagen. Af oversigten fremgår blandt andet, at klageren i perioden 13. september 2006 - 11. januar 2012 hævede i alt 153.633 kroner og indsatte i alt 13.000 kroner på kreditten. Saldoen den 11. januar 2012 udgjorde -187.001,62 kroner.

Den 6. februar 2013 indsatte klageren 59.076 kroner på kreditten. I perioden fra den 12. januar 2012 til indfrielsen den 23. oktober 2018 blev der ikke hævet på kreditten. Indfrielsesbeløbet udgjorde 241.505,02 kroner. Renter i hele kredittens løbetid (2006-2018) udgjorde i alt 151.248,02 kroner, heraf var 16.289,35 kroner renter for 2018, som pr. kulance blev godtgjort af banken.

D har endvidere blandt andet fremlagt klagerens budget for perioden november 2017 - oktober 2019, en oversigt over klagerens henvendelser til banken i perioden 15. oktober 2008 - 8. januar 2014 og nogle låneberegninger.

Parternes påstande

Den 2. marts 2021 har D på vegne klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale rentekompensation, hvorved hun stilles som om, at andelsboligkreditten i 2012 var blevet omlagt til et andelsboliglån.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

D har anført, at klageren har været kunde i banken i over 65 år. I 2006 fik banken overtalt klageren til at optage en andelskredit til at forsøde alderdommen.

Klageren talte ikke om kreditten før i 2018, hvor familien blev kaldt sammen, fordi klageren skulle sælge sin andelsbolig, da banken skulle have sine penge. Salget blev undgået, da familien i fællesskab indfriede kreditten.

I 2011/2012 stoppede klageren med at hæve på kreditten, fordi hun kunne se, at det gik galt med renterne. Hun spurgte banken flere gange, om kreditten kunne konverteres til et lån som hun kunne afdrage pr. måned, men det var ikke en mulighed.

Klageren har hævet i alt 187.001 kroner inklusive gebyr for oprettelse af kredit plus renter for perioden 12.07.2006 - 11.01.2012. I perioden 12.01.2012 til slutningen af 2018 steg beløbet til 322.076 kroner. Klageren fik i denne periode som følge af et indbrud udbetalt en erstatning, som hun indsatte på kreditten.

Hvis banken i 2012 havde imødekommet klagerens anmodninger om et lån, ville hun have skullet betale cirka 3.300 kroner pr. måned i 72 måneder, i alt 237.600 kroner. I stedet har klageren og familien måttet betale i alt 473.325,02 kroner. Banken bør derfor godtgøre differencen, som udgør 235.725,02 kroner, hvoraf banken har betalt 16.289,35 kroner.

Banken har forsømt at rådgive klageren de mange gange, hun har været i banken for at få hjælp. Banken burde have imødekommet klagerens anmodning om at omlægge kreditten og hjulpet hende for eksempel med at lægge et budget. I så fald kunne klageren have klaret boligen uden, at familien skulle indfri gælden. Det var tydeligt, at det havde være betydeligt billigere med et lån fra 2012, men det har banken ikke været interesseret i.

Der var tale om grov udnyttelse af en gammel kunde, som har brugt Danske Bank gennem rigtig mange år.

Rentekompensationen på 16.289,35 kroner var utilstrækkelig.

Banken bør tilbagebetale de renter, som klageren har betalt for meget i perioden 2006 - 2011. Det må være forskellen mellem rentesats på andelsboligkredit med pant i hus og rentesats uden pant i hus, som klageren har betalt selvom Danske Bank havde pantebrev.

Derudover bør banken stille klageren som om, at andelsboligkreditten med restgæld på 187.001,62 kroner i 2012 var blevet konverteret til et andelsboliglån, som klageren anmodede om flere gange.

Rentesatsen på 8,85 % var urimeligt høj i forhold til, at banken havde pant i klagerens andelsbolig.

Familien blev ikke bekendt med sagen før i 2018. Familien fik mistanke om at klageren var ramt af fejl i banken, som blev omtalt i pressen.

Danske Bank har anført, at klageren selv traf beslutningen om at etablere andelsboligkreditten. Efterfølgende anvendte klageren kreditten efter behov.

Renten på andelsboligkreditten blev fastsat blandt andet under hensyn til, at banken havde pant i klagerens andelsbolig. I perioden efter oprettelsen gennemførte banken flere generelle renteændringer i henhold til de aftalte retningslinjer herfor.

Gennem årene var banken og klageren løbende i dialog om kredittens udnyttelse og rentesatsen. I 2012 drøftede banken og klageren andelsboligkreditten, hvor muligheder og konsekvenser blev vendt, da kreditten inden for en overskuelig fremtid ville være fuldt udnyttet. Det er bankens opfattelse, at klageren ikke ønskede at omlægge kreditten til et lån, da hun ikke havde likviditeten hertil, herunder ville hun for eksempel ikke kunne betale de månedlige afdrag på et lån.

Banken har ingen noteringer i sine systemer om, at banken skulle have krævet, at klageren solgte sin andelsbolig.

Det bestrides, at banken skulle have handlet ansvarspådragende, og at klageren skulle have lidt et tab.

Banken har rådgivet klageren i overensstemmelse med gældende regler og god skik. Rådgivningen har taget udgangspunkt i de oplysninger, som klageren har givet, og rådgivningen har været relevant, retvisende og fyldestgørende.

Den omstændighed, at klageren, hvis hun havde haft økonomien og lysten dertil, eventuelt kunne have haft et andet engagement med banken, for eksempel et lån, medfører ikke, at klageren har lidt et tab.

Bankens fejlagtige oplysning i oktober 2018 om, at banken ikke havde pant i klagerens andelsbolig, medførte heller ikke noget tab for klageren, idet banken netop havde pantesikkerhed for kreditten, og idet renten på kreditten netop var fastsat under hensyntagen til pantet.

Klageren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at erstatningsbetingelserne er opfyldt. Enhver bevismæssig tvivl bør komme klager til skade, idet klagen først blev indgivet knap 15 år efter den omtvistede kredit blev etableret og cirka ni år efter, at klageren mener, at banken skulle have rådgivet anderledes.

Hvis Ankenævnet kommer frem til, at banken har handlet ansvarspådragende, bestrides klagerens tabsopgørelse.

Et eventuelt ansvar for rådgivning i perioden 2006 - 2012 er forældet. Klageren har været bekendt med de forhold, hun klager over, siden henholdsvis 2006 og 2012. Forældelsen påvirkes ikke af, at klagerens familie først senere blev informeret.

Klagerens andelsboligkreditsag har været gennemregnet af banken, og banken har ikke fundet fejl i sagen.

Ankenævnets bemærkninger

Efter det oplyste varierede rentesatsen lidt både op og ned i perioden 2006 - 2012. Siden 2012 var rentesatsen til stadighed 8,85%.

Det er ikke godtgjort, at banken ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med, at aftalen om andelsboligkreditten blev indgået i 2006. Det kan ikke lægges til grund, at banken efterfølgende burde have rådgivet klageren om eventuelle muligheder for at omlægge kreditten med henblik på at opnå en rentebesparelse. Banken var endvidere ikke forpligtet til at imødekomme en eventuel anmodning fra klageren om omlægning af lånet.

Klageren får derfor ikke medhold i sin påstand om, at banken skal stille hende som om, at andelsboligkreditten i 2012 var blevet omlagt til et andelsboliglån. Det må endvidere som anført af banken lægges til grund, at et eventuelt erstatningsansvar nu er forældet, jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen er tre år.

I efteråret 2018, hvor klageren via sin datter indfriede kreditten og gjorde indsigelse mod renterne på kreditten, refunderede banken pr. kulance rentetilskrivningerne på kreditten i 2018, som udgjorde i alt 16.289,35 kroner.

Den 2. marts 2021 indgav klageren via datteren en klage over banken til Ankenævnet med krav om yderligere rentekompensation. På det tidspunkt var et eventuelt krav om rentekompensation for perioden før 2018 imidlertid forældet, jævnfør forældelseslovens § 3, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen er tre år.

Allerede som følge heraf får klageren ikke medhold i, at banken skal yde en rentekompensation.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod renter på andelsboligkredit i 2006-2018 og mod afslag i 2012 på at omlægge kreditten til et andelsboliglån.