Kurssikring for lånetilbud forelå vedrørende obligationslån, hvor obligationsrenten steg til over pari. Tab.
| Sagsnummer: | 130/2004 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Kurssikring for lånetilbud forelå vedrørende obligationslån, hvor obligationsrenten steg til over pari. Tab. |
| Indklagede: | Roskilde Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes indgåelse af kurssikringsaftale forud for, at lånetilbud forelå i en situation, hvor realkreditlånet ikke kunne udstedes på basis af de forudsatte 5 % obligationer som følge af, at kursen steg til over pari.
Sagens omstændigheder.
I april måned 2003 rettede klagerne henvendelse til indklagede med henblik på at foretage en omlægning af deres eksisterende realkreditlån.
Den 1. maj 2003 indgik klagerne med indklagede følgende aftale:
"KurskontraktKonverteringssikring
Teminsrekvirent | Banken |
[Klagerne] | [Indklagede] |
1. maj 2003 | Bankens reference:… |
Kundenummer … | Depotnummer |
Nyt Lån | |
Ovennævnte terminsrekvirent og [indklagede] har indgået aftale om at banken afregner obligationer der modtages fra Totalkredit i forbindelse med udbetaling af lån: | |
Ejendommen matr.nr. … | |
Pantnummer: | … |
Løbenummer: | |
Obligationsbeløb: | 1.375.000 kr. |
Afviklingsdato: | 30.05.2003 |
Til kurs: | 98,85 |
Fondskode: | 471453 Rente: 5% Serie/afd.: 111 C.s. Årgang: 2025 |
VP-depot: | |
Betingelser | |
| MARGIN: 0cm 0cm 0pt">Denne kursaftale er indgået før der foreligger endeligt lånetilbud fra Totalkredit. Aftalen er ingen garanti for at Totalkredit eller et andet realkreditinstitut vil udstede et lånetilbud på den forudsatte størrelse. MARGIN: 0cm 0cm 0pt">Hvis Totalkredit ikke kan yde det forudsatte lån, er I forpligtet til at søge tilbuddet i en anden kreditforening. Hvis det forudsatte lån kun kan ydes af et andet realkreditinstitut end Totalkredit, opretholdes denne aftale uændret. …… Hvis det forudsatte lån hverken kan tilbydes af Totalkredit eller af noget andet realkreditinstitut, bliver denne aftale annulleret uden at parterne har noget krav på hinanden." | … |
Forinden endeligt lånetilbud kunne udstedes, skulle klagernes ejendom besigtiges, hvilket skete den 6. maj 2003.
Som følge af at kursen på 5 % obligationerne anført i aftalen af 1. maj 2003 efterfølgende steg til over kurs 100, kunne Totalkredit ikke tilbyde et 20-årigt 5 % obligationslån, men 20-årigt 4 % obligationslån.
Klagerne ønskede fortsat at foretage en omprioritering og indgik den 27. maj 2003 ny kurskontrakt/konverteringssikringsaftale med indklagede. Klagerne underskrev tilsvarende aftale som etableret 1. maj alene med den ændring, at obligationsbeløbet nu var på 1.463.000 kr., afviklingsdatoen 16. juni 2003, kursen 92,90, og at obligationerne vedrørte 4 % obligationer årgang 2025.
I løbet af juni og juli 2003 måned blev omprioriteringen gennemført.
Klagerne rettede efterfølgende henvendelse til indklagede, idet de fandt, at afviklingskursen på 92,90 i kurskontrakten af 27. maj 2003 for lav set i forhold til markedskursen denne dag.
Ved skrivelse af 15. august 2003 tilbød indklagede klagerne en kompensation på 6.739 kr. Beløbet svarede til forskellen mellem den akkumulerede nettoydelse i de første 10 år på det hjemtagne lån sammenholdt med den tilsvarende ydelse for det ikke effektuerede lån. I de sidste 10 år af løbetiden var 4 % lånets ydelse mindre end ydelsen på 5 % lånet.
Klagerne rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 26. september 2003 oplyste, at klagerne overvejede indklagedes tilbud af 15. august 2003. Forinden klagerne tog endelig stilling, anmodede advokaten indklagede om nærmere oplysninger vedrørende den indgåede kurskontrakt.
Ved skrivelse af 30. oktober 2003 oplyste indklagede:
"Da det ikke var muligt at tilbyde lånet i 5 % obligationer jfr. kontraktens bestemmelser herom gik man i stedet i 4 % obligationer. Der blev - fordi der blev taget udgangspunkt i, at den først indgåede kurskontrakt skulle følges - taget afsæt i kursen pr. 1. maj 2003 og med samme fradrag som i kurskontrakten indgået denne dato."
En yderligere brevveksling mellem parterne førte ikke til en bilæggelse af tvisten.
Parternes påstande.
Klagerne har den 23. april 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 36.575 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at det af kurskontrakten af 1. maj 2003 fremgår, at hvis det forudsatte lån hverken kunne tilbydes af Totalkredit eller noget andet realkreditinstitut, var aftalen annulleret uden, at parterne havde krav på hinanden. Da 5 % lån ikke kunne tilbydes af Totalkredit eller noget andet realkreditinstitut, var det ikke muligt at opfylde aftalen. Aftalen bortfaldt derfor uden videre.
De bestrider, at det mellem dem og indklagede flere gange og indgående blev drøftet, hvordan man skulle løse den opståede situation, og at det nøje blev aftalt, at der skulle tages udgangspunkt i kursen for 4 % obligationer pr. 1. maj 2003 og med samme kursfradrag som i kurskontrakten indgået denne dag.
Størrelsen af kursfradraget ved indgåelsen af kurskontrakten den 27. maj 2003 svarer ikke til et normalt fradrag. Fradraget er på 2,72 kurspoint (den aftalte kurs på 92,90 set i forhold til dagskursen på 95,62). Ved kurskontrakten af 1. maj var fradraget 0,21 % point. Kursfradraget er således 2,5 kurspoint for stort svarende til et tab på 36.575 (1.463.000 x 2,5 %).
Det bestrides, at de opnåede en uberettiget option. Hvis låneomlægningen ikke var blevet gennemført, kunne indklagede ikke have pålagt dem nogen omkostninger. Var de gået i et andet pengeinstitut for at gennemføre omlægningen, ville en kursaftale være blevet indgået i forhold til en aktuel kurs.
Risikoen for, at indklagede solgte obligationerne på tidspunkt for indgåelsen af kurskontrakten, påhviler alene indklagede, idet der ikke er taget forbehold for at gøre omkostninger gældende, hvis betingelserne for kursaftalen svigtede.
Indklagede har anført, at efter, at det viste sig, at der ikke kunne udstedes et lånetilbud på basis af 5 % obligationer, var klagerne fortsat meget interesseret i en omlægning. Det blev derfor indgående og flere gange drøftet, hvordan omlægningen kunne ske.
Et 4 % obligationslån blev drøftet og anset som det bedste alternativ. I forhold til 5 % lånet havde et 4 % lån totalt set en mindre nettoydelse, dog blev ydelsen i de første 10 år større end ved 5 % lånet.
Ved indgåelsen af kurskontrakten den 27. maj 2003 til kurs 92,90 blev det nøje aftalt, at man skulle tage udgangspunkt i kursen for 4 % obligationerne den 1. maj og med samme fradrag som i den tidligere kurskontrakt, idet der ikke var tale om en annullation af denne, men om en fortsættelse af kontrakten.
Indklagede har ikke begået fejl eller handlet ansvarspådragende.
Klagerne vil få en uberettiget option, hvis kursgevinsten i perioden fra 1. maj til 27. maj 2003 tilfalder dem. Såfremt den oprindelige kontrakt kunne have været gennemført, havde klagerne ikke en forventning om at få del i kursstigningen.
En eventuel kursstigning i perioden mellem kurskontraktens indgåelse og udbetaling tilfalder derfor indklagede. Indklagede solgte obligationerne på indgåelsestidspunktet i forventning om at modtage dem på afviklingsdatoen for kurskontrakten.
Havde klagerne valgt at annullere den oprindelige kontrakt, skulle de have inddækket indklagedes kurstab.
Klagerne har ikke lidt et tab. Klagernes formål var en besparelse og nedsættelse af den samlede løbetid, og begge dele er opfyldt. Totalt set er det hjemtagne lån ikke dyrere end det, som oprindelig blev kurssikret, eftersom 4 % lånet har den laveste nettoydelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indgåelsen af aftalen af 1. maj 2003 mellem klagerne og indklagede skete på et tidspunkt, hvor Totalkredit ikke havde udstedt et lånetilbud på et 20-årigt 5 % obligationslån på 1.375.000 kr., men hvor parterne forventede, at Totalkredit ville tilbyde et sådan lån. Af aftalen fremgår, at hvis det forudsatte lån hverken kunne tilbydes af Totalkredit eller noget andet realkreditinstitut "bliver denne aftale annulleret uden at parterne har noget krav på hinanden".
Da hverken Totalkredit eller noget andet realkreditinstitut kunne tilbyde et 20-årigt 5 % obligationslån, finder Ankenævnet, at klagerne herefter ikke var bundet af aftalen af 1. maj 2003. Det forhold, at indklagede muligt lider tab som følge af, at indklagede ikke ville modtage de forudsatte obligationer i henhold til aftalen, kan ikke føre til et andet resultat, idet indklagede findes nærmest til under de foreliggende omstændigheder at bære risikoen herfor.
Mod klagernes benægtelse kan det ikke anses for godtgjort, at det ved indgåelsen af kurskontrakten den 27. maj 2003 nøje blev aftalt, at der skulle tages udgangspunkt i kursen for 4 % obligationerne den 1. maj og med samme fradrag i forhold til dagskursen som i den tidligere kurskontrakt. Herved bemærkes, at en sådan aftale formentlig kunne tilsidesættes efter aftalelovens § 36, jf. § 38c, idet aftalen af 1. maj som foran anført måtte anses for bortfaldet.
Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør betale klagerne en erstatning svarende til forskellen mellem kurs 92,90 og den kurs, hvortil klagerne den 27. maj 2003 i forhold til dagskursen ville have kunnet indgå kurskontrakt med indklagede med afvikling 16. juni 2003.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale klagerne en erstatning som foran anført med rente efter renteloven fra den 23. april 2004. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.