Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Solidarisk hæftende debitorer/kautionist.

Sagsnummer: 495/1992
Dato: 05-03-1993
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Solidarisk hæftende debitorer/kautionist.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I sommeren 1990 ydede indklagedes Korinth afdeling klageren et lån på 71.000 kr. Til sikkerhed for lånet afgav en tredjemand selvskyldnerkautionserklæring. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.350 kr., første gang den 1. august 1990. Låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af en gæld opstået i forbindelse med, at klageren og kautionisten havde drevet erhvervsvirksomhed i fællesskab.

Ved skrivelse af 26. juni 1991 rettede klageren ved sin advokat henvendelse til kautionisten og mindede denne om en mellem parterne indgået aftale, hvorefter kautionisten månedligt skulle indbetale halvdelen af lånets ydelse, 675 kr. Som følge af at kautionisten havde undladt dette, var klageren den 12. juni 1991 af indklagede blevet rykket for den resterende ydelse. Advokaten anmodede kautionisten om at drage omsorg for, at kautionistens andel af ydelserne blev indbetalt snarest muligt, samt rette henvendelse til indklagede med henblik på at opnå en opdeling af lånet i to selvstændige lån. Efter at klagerens advokat havde anmodet indklagede herom, meddelte indklagede den 8. august 1991, at man ikke kunne acceptere en opdeling af lånet.

Efter yderligere brevveksling meddelte indklagede ved skrivelse af 14. juli 1992, at man var indstillet på at oprette et lån på 30.633,16 kr., som skulle afvikles over ca. 5,5 år med en månedlig ydelse på 675 kr., medens restengagementet på 47.000 kr. henstod rente- og afdragsfrit til førstnævnte lån var afviklet. Efter at klageren havde afslået at acceptere dette, meddelte indklagede ved skrivelse af 30. juli 1992, at lånet var blevet misligholdt fra klagerens side og ville blive opsagt til fuld indfrielse. Endvidere meddeltes, at såfremt afviklingen af klagerens engagement ikke blev overholdt, ville der ikke blive indberettet renteudgifter til skattevæsnet for skatteåret 1992.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren alene hæfter for afvikling af et lån på 30.633,16 kr. med en månedlig ydelse på 675 kr. i 5,5 år.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at det aftaltes internt mellem klageren og kautionisten, at de hver skulle afvikle halvdelen af lånet og således hver indbetale halvdelen af den månedlige ydelse. Kautionisten undlod imidlertid at overholde sin del af forpligtelsen. Indklagede nægtede herefter at opdele lånet i to lån under henvisning til kautionistens ringe økonomi. Klageren finder det uacceptabelt, at hun skal pålægges hele byrden, og at indklagede kan lade hendes tidligere kompagnon alene hæfte som kautionist, når man i forvejen var bekendt med hans ringe økonomiske situation. Indklagede har endvidere afvist at opgive renterne til skattevæsnet for 1992, såfremt klageren ikke betaler ydelserne.

Indklagede har henvist til sit forligstilbud af 14. juli 1992 og har for så vidt angår fradrag for renter anført, at klageren indbetaler 675 kr. pr. måned på lånet, som er en midlertidig ordning på grund af klagerens økonomiske vanskeligheder. I takt med klagerens afvikling af lånet vil der blive indberettet renter til skattevæsnet. Indklagede er af den opfattelse, at debitor ikke har fradrag for renter, som debitor ikke betaler.

Ankenævnets bemærkninger:

Ifølge lånedokumentet, hvilket ikke er bestridt af klageren, er klageren enedebitor, mens hendes tidligere kompagnon er kautionist. En aftale mellem klageren og kautionisten om, at de skulle hæfte ligeligt for lånet, findes ikke at kunne gøres gældende overfor indklagede. Klageren hæfter derfor som debitor for hele det skyldige beløb.

Spørgsmålet om indberetning af renteudgifter til skattevæsnethenhører alene under skattemyndighedernes afgørelse.

Som følge af det anførte

Den indgivne klage tages ikke til følge.