Afgørelse

Krav om eftergivelse eller nedsættelse af gæld i henhold til lån.

Indledning

Sagen vedrører krav om eftergivelse eller nedsættelse af gæld i henhold til lån.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans ægtefælle optog i 1990’erne et lån (konto nummer -074) hos Andelskassen Himmerland (nu Danske Andelskassers Bank). Den månedlige ydelse var 3.000 kr.

I februar 2005, hvor restgælden på lånet udgjorde 135.077,03 kr., blev den månedlige ydelse nedsat til 2.000 kr. Af gældsbrev underskrevet af klageren den 15. februar 2005 fremgik, at renten var variabel, for tiden 11,75 % p.a., og at lånet var forudsat at være afviklet i juni 2014.

I december 2007 rejste klageren indsigelse mod renten på lånet. Banken har oplyst, at den indvilligede i at nedsætte renten mod en forhøjelse af ydelsen, således at løbetiden kunne afkortes med tre år. Banken har endvidere oplyst, at den fremsendte et revideret gældsbrev i overensstemmelse hermed, men at klageren ikke returnerede dette.

Af en fremlagt posteringsoversigt vedrørende lånet for perioden fra januar 2006 til juli 2016 fremgår, at renten ved den kvartalsmæssige rentetilskrivning pr. 31. marts 2008 udgjorde 3.519,51 kr., svarende til ca. 13 % p.a., at renten derefter faldt, og at renten ved den kvartalsmæssige rentetilskrivning pr. 30. juni 2008 udgjorde 2.348,69 kr., svarende til ca. 8,9 % p.a. Endvidere fremgår, at klageren indbetalte en månedlig ydelse på 2.000 kr. frem til marts 2010.

Banken har oplyst, at klageren i starten af 2010 meddelte, at den månedlige ydelse skulle nedsættes til 1.000 kr., da han ikke havde økonomi til at betale 2.000 kr. Banken efterkom klagerens anmodning og nedsatte fra marts 2010 den månedlige ydelse til 1.000 kr. Det fremgår endvidere af posteringsoversigten, at renten blev nedsat fra marts 2010 og fremefter. Ved den kvartalsmæssige rentetilskrivning pr. 31. marts 2010 udgjorde renten således 901,01 kr., svarende ca. 4,3 % p.a. Endvidere fremgår, at restgælden på lånet den 16. februar 2011 var nedbragt til 74.590,20 kr., og at klageren i perioden fra den 16. februar 2011 til juli 2016 alene indbetalte i alt 3.100 kr. på lånet.

I 2015 overgik lånet til bankens inkassoafdeling, som ved et brev af 23. september 2015 til klageren opgjorde gælden til 84.168,14 kr. (Saldo pr. 1. januar 2012 74.590,20 kr., med tillæg af rente på 4,048 % p.a. fra 23. september 2012 til fra 23. september 2015). Ved et brev til klageren af 16. marts 2016 meddelte banken, at beløbet var taget til inkasso med tillæg af inkassoomkostninger på 2.000 kr. Banken har under sagens forberedelse frafaldet disse inkassoomkostninger.

I et brev til klageren af 5. april 2016 meddelte banken, at en yderligere gæld, som klageren havde til banken i medfør af en kreditaftale (konto nummer -643), var taget til inkasso. Af brevet fremgik, at klageren i perioden fra marts 2011 til juni 2014 havde indbetalt i alt 30.000 kr. vedrørende kreditten (konto nummer -643).

I e-mails af 1. juni 2016 og 4. august 2016 tilbød banken klageren rentefrihed på lånet mod betaling af en månedlig ydelse på ca. 1.000 kr., indtil gælden på lånet var indfriet.

Parternes påstande

Den 29. august 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Andelskassers Bank skal nedskrive hans gæld vedrørende lånet helt eller delvist.

Danske Andelskassers Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at lånet blev optaget i 1992. Han har gentagne gange forgæves bedt banken om dokumentation for tiden før 1998.

Banken pressede ham til at underskrive gældsbrevet i 2005. Han var meget syg i på det tidspunkt. Banken oplyste, at der var tale om et godt og fornuftigt tilbud vedrørende gælden.

Han har afdraget fast på lånet hver måned, først med 3.000 kr., dernæst med enten 2.000 kr. eller 1.000 kr. Det er på baggrund heraf uforståeligt, at gælden, der oprindeligt var på 135.000 kr., kun er nedbragt til ca. 76.000 kr.

Han forstår ikke, hvordan banken kan fastsætte en så høj rente.

Han kan ikke acceptere bankens forligsforslag, da han har afdraget på gælden i så mange år. Han er førtidspensionist og har ikke mulighed for at tilbagebetale en gæld på 76.000 kr.

Banken har uberettiget afvist et tilbud fra ham om at betale 10.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet.

Danske Andelskassers Bank har anført, at klageren hæfter for hele restgælden.

Sagen vedrører indfrielse af gæld i henhold til et underskrevet gældsbrev. Banken har fremlagt gældsbrevet fra 2005, men er - grundet den forløbne tid og udstedelsen af gældsbrevet i 2005 - ikke længere i besiddelse af det oprindelige gældsbrev.

Klageren har på intet tidspunkt bestridt gældens størrelse eller eksistens.

Den månedlige ydelse var 2.000 kr. i overensstemmelse med gældsbrevet, indtil ydelsen efter anmodning fra klageren blev nedsat til 1.000 kr. i 2010.

Den lavere ydelse bevirkede en længere samlet tilbagebetalingstid.

Klageren standsede af egen drift alle indbetalinger på lånet i 2014. Klageren har ikke genoptaget indbetalingerne trods opfordringer hertil. Lånet ville stort set have været afviklet, hvis klageren havde fortsat indbetalingerne.

Ankenævnets bemærkninger

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 15. februar 2005 blev den månedlige ydelse på klagerens lån med en restgæld på 135.077,03 kr. hos Andelskassen Himmerland (nu Danske Andelskassers Bank) nedsat til 2.000 kr. Af gældsbrevet fremgik, at renten var variabel, for tiden 11,75 % p.a., og at lånet var forudsat at være afviklet i juni 2014. Klageren indbetalte herefter løbende 2.000 kr. hver måned.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at klagerens underskrift af gældsbrevet skete efter utilbørligt pres fra andelskassen.

I starten af 2010 blev den månedlige ydelse nedsat til 1.000 kr. efter anmodning fra klageren. Klageren indbetalte herefter løbende 1.000 kr. om måneden frem til februar 2011. Af en posteringsoversigt vedrørende lånet fremgår, at klageren i perioden fra februar 2011 til juli 2016 alene indbetalte i alt 3.100 kr. på lånet.

Af posteringsoversigten fremgår, at renten på lånet ved rentetilskrivningen pr. 31. marts 2008 udgjorde ca. 13 % p.a., at renten derefter faldt, og at renten ved rentetilskrivningen pr. 30. juni 2008 udgjorde ca. 8,9 % p.a. Endvidere fremgår, at renten blev nedsat fra marts 2010 og fremefter, således at renten ved rentetilskrivningen pr. 31. marts 2010 udgjorde ca. 4,3 % p.a. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte rentesatserne som urimelige.

Banken har under sagens forberedelse frafaldet et tidligere beregnet inkassosalær på 2.000 kr.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at nedsætte klagerens gæld til banken yderligere.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.