Afgørelse

Politianmeldelse i forbindelse med veksling af USD-sedler, som fejlagtigt blev anset for falske. Godtgørelse af advokat-omkostninger.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav som følge af, at han i forbindelse med veksling af valuta hos indklagede blev anmeldt til politiet.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er brasilianer, henvendte sig den 3. november 2000 i indklagedes Store Torv afdeling, Århus, for at veksle 8 stk. 100 USD-sedler til danske kroner (DKK).

Afdelingens medarbejdere vurderede, at 6 af de 8 USD-sedler var falske og kontaktede derfor politiet.

Klageren blev ført til politistationen og anbragt venterum i tidsrummet kl. 16.02 - 17.11. I dette tidsrum fik politiet med hjælp fra en anden af indklagedes afdelinger fastslået, at sedlerne var ægte.

Ved skrivelse af 18. december 2000 fra statsadvokaten til klagerens advokat blev der i medfør af retsplejelovens § 1018 a ydet klageren en erstatning på 1.700 kr.

Parternes påstande.

Den 27. august 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, "at proceduren forbedres, så der er sikkerhed for, at lignende ikke sker igen", og at indklagede tilpligtes at dække hans omkostninger til gebyr og advokat.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår behandlingen af klageren og frifindelse for så vidt angår klagerens påstand om betaling af gebyr og advokatomkostninger.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han bor i Brasilien, hvor han er uddannet som jurist og i international handel og ansat ved skattevæsenet. På tidspunktet for henvendelsen til indklagede var han på familiebesøg i Danmark.

Sagen bør få konsekvenser for indklagede, som i forbindelse med valutavekslingen udsatte ham for en ærekrænkende og ydmygende behandling.

Indklagede begik fejl ved at anmelde forholdet til politiet uden først at have foretaget en forsvarlig, kompetent undersøgelse af sedlerne, således som en anden pengeinstitutafdeling øjensynlig var i stand til. I givet fald ville situationen aldrig være opstået.

Der var tale om USD, som er den mest anvendte internationale valuta, og der var tale om sedler, der havde været i omløb i længere tid.

Han har afslået et tilbud fra indklagede om en kompensation i form af en beklagelse plus 6 flasker rødvin, idet han ikke ønsker økonomisk erstatning men æresoprejsning i form af sikring mod, at andre tilfælde af denne art kan opstå. Endvidere ønsker han sine omkostninger ved sagen dækket.

Indklagede har anført, at det beklages, at det ikke var muligt straks i forbindelse med klagerens henvendelse at fastslå, at sedlerne var ægte. Personalets tvivl om sedlernes ægthed var imidlertid tilstrækkelig til, at politiet skulle tilkaldes. Det var herefter politiets afgørelse, hvorledes sagens videre forløb skulle være, herunder om klageren skulle tages med på politistationen. Det bestrides derfor, at indklagede har udsat klageren for en ærekrænkende og ydmygende behandling ved at have tilkaldt politiet.

Klageren har afslået et tilbud om en erkendtlighed for det passerede i form af 6 flasker vin eller et gavekort lydende på samme.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at Ankenævnet ikke kan behandle spørgsmålet om indklagedes vurdering af ægtheden af sedlerne og den videre håndtering af sagen, samt at spørgsmålet om indklagedes behandling af klageren ikke er en formueretlig tvist.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at man ikke skal betale omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling, jf. Ankenævnets vedtægter § 16.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har ikke nedlagt påstand om erstatning for det passerede i forbindelse med valutavekslingen den 3. november 2000, men har alene ønsket æresoprejsning i form af sikring mod, at andre tilfælde af den art kan opstå.

Ankenævnet finder herefter, at denne del af klagen ikke vedrører en formueretlig tvist, hvorfor denne del af klagen afvises.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren dennes eventuelle omkostninger til advokat forud for klagesagens rejsning. Det følger af § 16, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at det ikke kan pålægges indklagede at godtgøre sagsomkostninger og gebyr i forbindelse med klagesagens behandling.

Som følge heraf

Klagerens påstand om betaling af omkostninger tages ikke til følge.

Den øvrige del af klagen kan Ankenævnet ikke behandle.