Boliglån/alm. udlån.
| Sagsnummer: | 446/1990 |
| Dato: | 21-05-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Boliglån/alm. udlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede ydede i 1979 klageren et lån på 60.000 kr. Til sikkerhed håndpantsatte klagerens far et ejerpantebrev. Af gældsbrevet fremgår, at gælden forrentes med indklagedes til enhver tid fastsatte rente- og provisionssats, p.t. 14 3/4 % i rente og 2½% p.a. i provision.
Ved skrivelse af 18. september 1985 fra indklagede til klageren tilbød indklagede, at klagerens lån hvis restgæld da var godt 39.000 kr., kunne forhøjes med 21.000 kr., uden at den månedlige ydelse ændredes. Lånet blev herefter ved påtegning af 9. januar 1986 forhøjet med 25.000 kr. fortsat med en månedlig afvikling på 1.100 kr.
Med virkning fra 1. oktober 1980 afskaffede indklagede provisionen, som i stedet blev indregnet i rentesatsen. Den samlede forrentning af lånet har herefter siden lånets etablering svinget mellem 14½% og 22%.
I september 1990 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede med forespørgsel om rentens størrelse. Denne udgjorde da 18 1/4 %. Klageren anmodede om, at renten blev nedsat. Ved skrivelse af 27. september 1990 til klageren bekræftede indklagede, at renten var nedsat til p.t. 14% med virkning for fremtiden.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes med tilbagevirkende kraft at forrente det af klageren optagne lån med en rente svarende til renten for boliglån fra det tidspunkt, hvor indklagede indførte begrebet boliglån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det må bero på en fejl hos indklagede, at renten er opkrævet som rent faktisk sket. Der er tale om et boliglån, hvorfor indklagede bør forrente lånet med den sats, der sædvanligvis anvendes ved boliglån. Det bestrides, at klageren skulle have udvist passivitet, idet klageren har reageret fra det øjeblik, hun blev bekendt med indklagedes dispositioner.
Indklagede har anført, at der er indgået en klar og entydig aftale, hvorefter lånet forrentes med en variabel rentesats, hvilket klageren har været fuldt bekendt med. De foretagne renteændringer er sket i overensstemmelse med generelle renteændringer og har fulgt satserne på tilsvarende lån - privatlån med håndpant - hos indklagede. Den i september 1990 bevilgede rentenedsættelse er ikke et udtryk for, at indklagede mener, at rentesatsen har været for høj, men nedsættelsen er ydet under hensyntagen til forløbet af lånet og kundeforholdet i øvrigt. Klagerens tilbagebetalingskrav må under alle omstændigheder anses for mistet på grund af klagerens passivitet. Klageren har siden lånets etablering kendt eller har haft mulighed for at gøre sig bekendt med forrentningen på lånet. For så vidt angår betegnelsen "boliglån", eksisterende denne ikke på tidspunktet for optagelsen af lånet. Lånetypen "boliglån" blev først indført omkring 1985. Hertil kommer, at låneforhøjelsen på 25.000 kr. ydet i 1986 efter det oplyste ikke er anvendt til boligformal.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Arnold Kjær Larsen og Erik Sevaldsen udtaler:
Klagerens lån er ydet i 1979 som almindeligt privatlån med håndpant, og det må lægges til grund, at lånet til stadighed har været forrentet med den for sådanne lån gældende rentesats. Selv om det oprindelige lån måtte være blevet anvendt til boligformal, findes det forhold, at indklagede omkring 1985 indførte boliglån som en særlig lånekategori, ikke at have givet klageren krav på, at hendes lån herefter henførtes under denne kategori og forrentede, i overensstemmelse hermed. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Niels Busk og Peter Møgelvang-Hansen - udtaler:
Vi, der er enige i, at indklagedes indførelse af boliglån som en særlig lånekategori ikke gav klageren krav på, at hendes lån blev forrentet i overensstemmelse hermed, ønsker at tilføje:
Gældsbrevets rentebestemmelse må forstås således, at lånet skal forrentes efter en variabel sats, der af indklagede skal fastsættes under hensyn til den til enhver tid gældende markedsrente.
Indklagede har fremlagt en oversigt over ændringerne af rentesatsen vedrørende klagerens lån i tiden august 1979 - september 1990 og har anført, at renten har fulgt den, der generelt har været gældende for sådanne lån. Endvidere har indklagede oplyst, at der "inden for hver enkelt lånetype er mulighed for individuelle renteafvigelser afhængig af de konkrete forhold".
Derimod har parterne ikke tilvejebragt nærmere oplysninger om markedsrentens udvikling eller deres synspunkter på spørgsmålet om den nærmere forståelse af aftalens rentebestemmelse. Vi finder det derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt renten på lånet har været fastsat under hensyn til den til enhver tid gældende markedsrente.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.