Spørgsmål om godtgørelse af omkostninger ved indgivelse af konkursbegæring.
| Sagsnummer: | 53/1998 |
| Dato: | 16-06-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Omkostninger - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om godtgørelse af omkostninger ved indgivelse af konkursbegæring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om klageren har et krav på indklagede for godtgørelse af omkostninger i forbindelse med, at indklagede i 2. halvår 1997 indgav konkursbegæringer mod klageren.
Sagens omstændigheder.
Den 4. februar 1993 påtog klageren sig en selvskyldnerkaution over for indklagede til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som en debitor måtte få over for indklagede.
Ved skrivelse af 8. marts 1995 blev klageren, der i oktober 1994 var blevet gjort bekendt med, at debitors kassekredit var opsagt, anmodet om at indfri kautionsforpligtelsen.
I april 1997 blev klageren af indklagede anmodet om en drøftelse vedrørende hendes muligheder for at afvikle mellemværendet.
I juli 1997 overgav indklagede sit krav mod klageren til retslig inkasso.
Den 24. juli 1997 udtog indklagedes advokat stævning mod klageren med påstand om, at klageren på baggrund af kautionen blev dømt til at betale 176.096,08 kr.
Primo september 1997 blev indklagede bekendt med, at klageren var i færd med at sælge en fast ejendom. På baggrund heraf forespurgte indklagedes advokat den 4. september 1997 klagerens advokat, om klageren ville give indklagede transport i nettoprovenuet fra ejendomshandlen. I modsat fald ville indklagede den 8. samme måned indgive konkursbegæring mod klageren.
Den 8. september 1997 indgav indklagede til skifteretten i Viborg konkursbegæring mod klageren. Skifteretten berammede behandlingen af begæringen til den 22. s.m.
Ved skrivelse af 17. september 1997 tilbød klageren et beløb til fuld og endelig afgørelse af sagen. Indklagedes advokat gjorde indsigelse, hvorefter klagerens advokat den 19. september 1997 meddelte klagerens advokat, at han på det foreliggende grundlag fandt det ufornødent at gå videre med akkordforhandlingerne.
Ved mødet i skifteretten i Viborg den 22. september 1997 var tilsigelse ikke forkyndt for klageren, idet denne var fraflyttet retskredsen og nu havde bopæl i Silkeborg.
Der fandt herefter en korrespondance sted mellem parternes advokater, hvor muligheden for at indsætte provenuet fra salget af klagerens ejendom på en spærret konto blev drøftet. Drøftelserne førte ikke til enighed herom. Som følge heraf indgav indklagede den 11. november 1997 til skifteretten i Silkeborg konkursbegæring mod klageren.
Den 20. november 1997 afsagde skifteretten i Silkeborg kendelse om, at konkursbegæringen blev nægtet fremme. I kendelsens præmisser henvises til, at indklagedes krav var bestridt, og at der verserede civil sag herom. Da skifteretten ikke fandt, at klagerens indsigelser under den civile sag var helt grundløse, ansås indklagedes krav ikke at have en sådan klarhed, at det kunne danne grundlag for en konkursbegæring. Skifteretten havde beskikket klagerens advokat for klageren. Retten fastsatte salæret til 2.500 kr. inkl. moms og bestemte, at beløbet skulle betales af indklagede.
Klagerens advokat har den 11. februar 1998 fremsendt faktura for sin bistand i forbindelse med indgivelse af konkursbegæring i september 1997 samt korrespondance og oprettelse af konto m.v. Tidsforbrug er oplyst til 4 timer svarende til 3.900 kr. + moms, hvortil kommer porto og kopi 200 kr. + moms, i alt 5.125 kr.
Det er oplyst, at den civile retssag er berammet til domsforhandling den 22. juni 1998.
Parternes påstande.
Klageren har den 12. februar 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække hendes udgifter til advokat i forbindelse med konkursbegæringerne samt at betale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, 3 timer.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes konkursbegæring må anses for i strid med god pengeinstitutskik som følge af, at parternes tvist, hvorom der verserede sag ved domstolene, endnu ikke har fundet sin afgørelse. Hun havde ikke til hensigt at forstikke sine aktiver til skade for kreditorerne, og salget af ejendommen skete uafhængig af den verserende tvist med indklagede. Retten i Silkeborg tilkendte hende alene delvise omkostninger og kun for advokatens fremmøde, men ikke for udveksling af processkrifter. Hun har ikke andre kreditorer end indklagede. Ud over udgifter til advokat har hun måttet tage fri fra arbejde i 3 timer.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det følger af konkurslovens § 247, stk. 2, at skifteretten har mulighed for at pålægge sagsomkostninger i forbindelse med behandlingen af en konkursbegæring. Klagerens advokat kunne have anmodet skifteretten om at pålægge sagsomkostninger. Behandlingen af spørgsmålet falder derfor uden for Ankenævnets kompetence.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren nægtede at give transport i provenuet fra salget af sin ejendom. Dette kunne i den konkrete situation kun tages til indtægt for, at klageren ønskede at stille hindringer i vejen for indklagedes muligheder for at forfølge sit tilgodehavende. Måtte det vise sig, at klageren i forbindelse med retssagen får medhold i, at hun ikke er forpligtet i henhold til kautionen, vil en transport falde bort. Klageren havde derfor ingen anerkendelsesværdig grund til ikke at give en transport. Indklagede var berettiget til at anvende de retsmidler, som lovgivningen giver mulighed for, og indklagede var derfor berettiget til at indgive konkursbegæring. Måtte Ankenævnet tilkende klageren et beløb til godtgørelse af sagsomkostninger, vil man foretage modregning i sit krav mod klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det af indklagede anførte findes ikke at kunne begrunde, at klagen afvises.
Ankenævnet finder, at indklagede har handlet i strid med god pengeinstitutskik ved gennem sin advokat at indgive konkursbegæring mod klageren den 8. september 1997 og igen den 11. november 1997. Nævnet har herved lagt vægt på, at der allerede verserede en civil retssag mellem parterne vedrørende det krav, som dannede grundlag for konkursbegæringerne, at klagerens indsigelser mod indklagedes fordring ikke på det foreliggende grundlag kunne anses for grundløse, at det sikringsformål, som indklagede angav som begrundelse for konkursbegæringerne, kunne være søgt tilgodeset ved indgivelse af begæring om arrest i klagerens ejendom, og at konkursbegæringerne på denne baggrund må anses for anvendt som et utilbørligt pressionsmiddel.
Når henses til, at klageren kunne have nedlagt påstand om tilkendelse af sagsomkostninger i forbindelse med konkursbegæringen indgivet til skifteretten i Viborg, og at klagerens advokat i medfør af konkurslovens § 106 blev beskikket for klageren i forbindelse med konkursbegæringen indgivet til skifteretten i Silkeborg og fik tilkendt salær, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren omkostninger til advokatbistand i forbindelse med konkursbegæringerne. Der findes heller ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for mistet arbejdsfortjeneste.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.