Tilskrivning af renter.
| Sagsnummer: | 425/1993 |
| Dato: | 18-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Inkasso - forbehold for ikke automatisk tilskrevne renter
|
| Ledetekst: | Tilskrivning af renter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med at indklagedes Østre afdeling i Aalborg ydede klageren en forhøjelse på 6.000 kr. af et eksisterende lån, underskrev klageren den 4. august 1988 et gældsbrev, hvor hun erkendte at skylde indklagede 35.503,33 kr.; lånets rente var p.t. 15,5% p.a. og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 760 kr., første gang den 5. august 1988.
Som følge af klagerens misligholdelse af lånet, blev lånets restgæld senere overført til en inkassokonto, forrentet med 18% p.a. Ved skrivelse af 30. august 1988 meddelte indklagedes advokat klageren, at fordringen var overgivet ham til retslig inkasso, i hvilken forbindelse fordringen inkl. renter og inkassoomkostninger blev opgjort til 38.256,89 kr. Klageren indgik herefter med advokaten en aftale om, at fordringen skulle afvikles med en månedlig ydelse på 900 kr. Klageren har anført, at der i den forbindelse blev udfærdiget et frivilligt forlig, og at hun ved henvendelse til indklagedes Færøgade afdeling den 1. maj 1993 fik oplyst, at restsaldoen udgjorde 344,19 kr. Klageren havde forinden den 31. december 1992 modtaget kontooversigt over inkassokontoen, hvoraf fremgår, at kontoens saldo var på 3.944,19 kr. (negativ). Under "Rente m.v." stod anført: "0,00".
Ved skrivelse af 29. juni 1993 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion om størrelsen af restgælden og anførte, at hendes nye pengeinstitut umiddelbart efter, at hun havde henvendt sig til Færøgade afdeling den 1. maj 1993 ved henvendelse til samme afdeling havde fået oplyst, at restgælden udgjorde 12.000 kr. Klageren anførte, at hun fandt det i strid med god pengeinstitutskik pludselig at hævde, at fordringen pr. 31. december 1992 udgjorde 16.000 kr., idet hun havde indrettet sig på, at hun pr. 1. maj ville være gældfri. Klageren oplyste endvidere, at hun hvert år havde modtaget kontooversigt, hvoraf det fremgik, at der ingen renter var tilskrevet. Indklagede svarede klageren ved skrivelse af 28. juli 1993 og oplyste, at inkassokontoen forrentedes med 18% p.a. nominelt 19,25%, hvilket ikke fremgik af de årlige kontooversigter, idet denne rente beregnedes manuelt. Indklagede anførte endvidere, at klageren ved sin telefoniske henvendelse vedrørende oplysning om saldoen ikke oplyste, at hun ønskede oplysning om hele gældsforholdet eller til hvilket formål, hun skulle bruge oplysningen. På denne baggrund fik klageren oplyst den aktuelle saldo ekskl. renter, hvilket er sædvanlig praksis ved telefoniske forespørgsler. Indklagede tilbød i den forbindelse, at gældsforholdet i stedet for inkassorenten forrentedes med gældsbrevsrenten på 15,5%, hvorefter det skyldige rentebeløb kunne opgøres til 15.303,42 kr.
Indklagede har oplyst, at klageren ikke modtog kontoudtog, da sagen var overgivet til inkasso, men alene årsoversigter, hvoraf restgæld excl. renter fremgik.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke kan gøre rentefordringen gældende mod hende.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun på baggrund af indklagedes oplysninger havde forventet at være gældfri pr. 1. juli 1993, idet hun havde afviklet gældsforholdet som aftalt.
Indklagede har anført, at det er sædvanlig praksis, at en inkassokonto er rentebærende, men at der ikke løbende tilskrives renter. Det måtte stå klageren klart, at den omstændighed, at forrentede misligholdte lån overgives til inkasso, ikke medfører, at debitor bliver fritaget for rentebetalingen, men at renten derimod forhøjes til morarentesatsen, som indklagede tager forbehold for at opkræve i såvel gældsbrev som almindelige lånebetingelser. Indklagede har imidlertid erklæret sig indforstået med, at klageren alene betaler gældsbrevsrenten på 15,5%. Indklagede er ikke bekendt med, at der er indgået et skriftligt frivilligt forlig, men såfremt dette er tilfældet, fremgår renten i overensstemmelse med almindelig praksis af forliget.
Ankenævnets bemærkninger:
Niels Busk, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer, og Gert Bo Gram udtaler:
Indklagedes rentekrav er ikke medtaget på de årlige kontoudskrifter. Dette forhold sammenholdt med de af klageren givne oplysninger i indklagedes afdeling den 1. maj 1993 må derfor føre til, at klageren må antages at være bibragt en sådan berettiget forventning, at kravet ikke kan gøres gældende. Indklagede bør derfor anerkende, at det nu opdukkede rentekrav ikke kan gøres gældende overfor klageren.
Vi stemmer herefter for at tage klagen til følge.
Niels Waage og Niels Bolt Jørgensen udtaler:
I de årlige kontoudskrifter, som klageren modtog af indklagede efter, at fordringen var overgået til inkasso, var renten angivet til "0,00", og den oplyste saldo indeholdt ikke tilskrevne renter. Vi finder, at klageren herved ikke er blevet tilfredsstillende informeret om størrelsen af restgælden. Det må imidlertid have stået klageren klart, at restgælden fortsat ville blive forrentet efter fordringens overgang til inkasso. Vi finder derfor ikke, at den mangelfulde oplysning om restsaldoen kan medføre, at klageren er frigjort for betaling af restgælden, således som den foreligger efter tilskrivning af renter. Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at man ikke kan gøre rentekravet gældende mod klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.