Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Sammenlægning af lån.

Sagsnummer: 209 /2002
Dato: 13-11-2002
Ankenævn: John Mosegaard, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Sammenlægning af lån.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens hæftelse som enedebitor for et lån, som blev etableret ved sammenlægning med et lån, for hvilket klagerens kæreste tillige hæftede som debitor.

Sagens omstændigheder.

Medio 1999 ophævede klageren samlivet med sin kæreste, S. I denne forbindelse blev et billån og et privatlån, som indklagede havde ydet klageren og S som fælleslån, lagt sammen, således at privatlånet blev forhøjet til 203.315,31 kr. Klageren blev samtidig enedebitor, men således at S kautionerede for lånet. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.500 kr., første gang 30. juni 1999.

Indklagede har anført, at klageren primo 2001 begyndte at misligholde lånet.

Ved skrivelse af 14. december 2001 meddelte indklagede S, at lånet var i restance med ydelserne ultimo september, oktober og november. Ved skrivelse af 22. januar 2002 blev S anmodet om at indbetale lånets restance.

Ved skrivelse af 3. maj 2002 opsagde indklagede lånet som følge af misligholdelse. Lånets restgæld blev opgjort til ca. 194.000 kr.

Ved skrivelse af 4. juni 2002 anmodede indklagede S om at indfri kautionsforpligtelsen.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. maj 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun kun hæfter for halvdelen af lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at S i forbindelse med sammenlægningen af de to tidligere lån truede hende til at overtage hele gælden. Det var urimeligt, da de sammen havde optaget de tidligere lån.

I forbindelse med lånets etablering oplyste hun over for indklagedes medarbejder om truslen fra S samt S' onkel G.

Indklagede har anført, at klageren forud for sammenlægningen af lånene til et lån hæftede som debitor for begge lån.

Klageren gav udtryk for, at hun var indstillet på at overtaget lånet som enedebitor og har afviklet lånet i en periode.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at opsplitte lånet.

Det afvises, at indklagede skulle have indset, at klagerens dispositioner skulle være fremkaldt ved tvang.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af gældsbrevslovens § 2, stk. 1, følger, at når "et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederne forpligtet een for og alle for een medmindre andet er aftalt". Klageren hæftede således solidarisk med S for såvel billånet som privatlånet forud for billånets sammenlægning med privatlånet.

Ved klagerens underskrift af gældsbrevet den 2. juni 1999 blev dennes forpligtelse over for indklagede således ikke udvidet, og det er derfor uden betydning for klagerens hæftelse over for indklagede, om S i det indbyrdes forhold til klageren hæfter for halvdelen af lånet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.