Indsigelse mod hævninger på kassekredit i forbindelse med samlivsophævelse.
| Sagsnummer: | 222 /2000 |
| Dato: | 04-10-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Timme Bertolt Døssing, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hævninger på kassekredit i forbindelse med samlivsophævelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Klageren i denne sag har gjort indsigelse mod tre hævninger på sin kassekredit.
Sagens omstændigheder.
I juni 1999 fik indklagede meddelelse om, at klageren og dennes daværende ægtefælle, H, skulle skilles.
Klageren havde bl.a. en kassekredit hos indklagede, og klageren og H havde bl.a. en fælles grundkonto.
Den 26. august 1999 blev der overført 7.800 kr. fra klagerens kassekredit til H's konto hos indklagede.
Den 16. september 1999 blev der overført 8.294,38 kr. fra klagerens kassekredit til H's Mastercardkonto hos indklagede.
Den 24. september 1999 blev der overført 10.000 kr. fra klagerens kassekredit til fælleskontoen. Saldoen på kassekreditten var herefter 47.337,81 kr. (negativ). Saldoen på fælleskontoen var 28,42 kr.
Den 27. september 1999 indgik der løn på fælleskontoen, hvorefter saldoen var 16.142,87 kr.
Krediteringen af de 10.000 kr. på fælleskontoen fremgår af en kontoudskrift vedrørende fælleskontoen, som blev udskrevet den 29. september 1999.
Den 5. november 1999 underskrev klageren og H en bodelingsoverenskomst, hvorefter klageren pr. 27. september 1999 bl.a. skulle overtage kassekreditten med en negativ saldo på 47.337,81 kr. og grundkontoen med saldoen 16.142,87 kr.
Kontoudskrift for kassekreditten, hvoraf de tre hævninger i august og september 1999 fremgik, blev fremsendt til klageren den 26. januar 2000.
Parternes påstande.
Den 2. juni 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 21.100 kr., svarende til hævningerne på henholdsvis 7.800 kr. og 8.300 kr. samt halvdelen af hævningen på 10.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han på grundlag af kontoudskriften af 26. januar 2000 konstaterede, at H i forbindelse med sin fraflytning først hævede 7.800 kr. til sit dankort og senere ca. 8.300 kr. til betaling af sit Mastercard og senere igen overførte 10.000 kr. til fælleskontoen. Han har på intet tidspunkt hverken mundtligt eller skriftligt givet tilladelse til disse hævninger, og han har ikke modtaget bilag vedrørende transaktionerne.
Han rettede forgæves henvendelse til indklagedes direktør med henblik på at få udbetalingerne tilbageført.
Indklagede har anført, at klageren og H i forbindelse med meddelelsen om skilsmissen oplyste, at de havde bestemt sig for at blive boende sammen, indtil ejendommen var solgt, og at de ville tage på sommerferie sammen med børnene.
De 7.800 kr. blev overført til H's konto efter aftale med klageren. Beløbet på 8.294,38 kr. vedrører den fælles sommerferie med børnene. Overførslen på 10.000 kr. skete til inddækning af et overtræk på fælleskontoen på 9.971,58 kr.
Det bestrides, at man uden klagerens accept har overført beløb til H.
Ved underskriften på bodelingsoverenskomsten har klageren accepteret beløbenes anvendelse, og det har derfor formodningen imod sig, at klageren ikke skulle have givet samtykke.
Et eventuelt krav vedrørende de tre transaktioner må klageren søge gennemført over for H.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at overførslerne den 26. august, 16. september og 24. september 1999 fra klagerens kassekredit til henholdsvis H's konti og fælleskontoen fandt sted med klagerens samtykke. Det bemærkes herved, at indklagede i den konkrete situation, hvor man var blevet orienteret om parternes skilsmisse, havde særlig anledning til at sikre sig bevis for klagerens accept af overførslerne.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klageren ved passivitet har fortabt sin ret til at gøre indsigelse mod overførslerne. Det bemærkes herved, at det efter det foreliggende må lægges til grund, at klageren først blev bekendt med overførslerne ved modtagelsen af kontoudskriften for kassekreditten den 26. januar 2000, og at klageren i umiddelbar forlængelse heraf rettede henvendelse til indklagede herom.
Som følge heraf tages klagerens påstand til følge.
Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om indklagede herefter kan gøre et berigelseskrav gældende mod klageren.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger betale klageren 21.094,38 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 2. juni 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.