Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod indgået forlig.

Sagsnummer: 399 /2001
Dato: 11-06-2002
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Forlig - krav om tilsidesættelse
Ledetekst: Indsigelse mod indgået forlig.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører, om klageren kan anses for bundet af et forlig indgået med indklagede.

Sagens omstændigheder.

I december måned 2000 drøftede klageren med indklagedes Fredensborg afdeling, hvor klageren var kunde, en overførsel af sin pensionsordning i PFA til indklagede.

Via indklagede anmodede klageren ved skrivelse af 19. december 2000 PFA om oplysning om omkostningerne ved en overførsel af sin kapitalpensions- og ratepensionsordning til indklagede, herunder hvilke forsikringsdækninger der var tilknyttet, og på hvilke vilkår disse kunne videreføres. Ved skrivelse af 21. s.m. meddelte PFA klageren, at henvendelsen kunne forventes besvaret i løbet af 6-8 uger.

Den 5. marts 2001 fremsendte PFA 1.796.903 kr. til indklagede.

Om baggrunden for PFA's fremsendelse af beløbet til indklagede fremgår af en skrivelse af 10. april 2001 fra PFA til klageren, at det i hans sag var noteret, at han den 20. februar 2001 rettede henvendelse og gav udtryk for, at han mente at have ventet længe nok, ligesom han den 5. marts 2001 gav udtryk for at ville klage til PFA's administrerende direktør "hvis ikke sagen klares i dag, så der er penge på kontoen i morgen".

Efter modtagelsen af overførselsbeløbet fra PFA kom klageren samme dag til møde i indklagedes afdeling. Indklagedes medarbejder kontaktede telefonisk PFA med henblik på at søge oplyst, om den tilbageværende del af klagerens pensionsordning i PFA omfattede den hidtidige forsikringsdækning. Dette blev ifølge indklagede bekræftet af PFA.

PFA fremsendte efterfølgende ny police til klageren vedrørende den tilbageblevne pensionsordning.

Den 4. april 2001 kontaktede klageren i forbindelse med udarbejdelse af budget indklagede og oplyste, at han havde modtaget ny police fra PFA. På indklagedes anmodning indleverede klageren kopi af policen til indklagede den 5. s.m.

Den 6. april 2001 kontaktede indklagedes medarbejder telefonisk klageren og oplyste, at PFA-ordningen ikke længere omfattede forsikringsdækning ved død. På et møde i afdelingen samme dag med klagerens deltagelse blev der opnået enighed med PFA om, at PFA ved genindbetaling af 1.796.903 kr. ville genetablere den oprindelige pensionsordning, dog med en fremtidig grundlagsrente på 2%. Samme dag fremsendte indklagede beløbet til PFA. Ved påtegning på indklagedes skrivelse tog klageren forbehold for at kunne gøre krav gældende for sit eventuelle tab i forbindelse med genetableringen.

Indklagede har anført, at det fra PFA modtagne beløb efter aftale med klageren havde været placeret i et værdipapirdepot. Som følge af et kursfald i perioden fra depotets oprettelse og til salget var provenuet kun på 1.709.106,80 kr. Ved skrivelse af 8. maj 2001 anmodede indklagede klageren om at betale 87.796,25 kr. Indklagede anbefalede samtidig, at klageren drøftede sagen med en advokat.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som ved skrivelse af 17. maj 2001 til indklagede gjorde gældende, at klageren ikke mente at hæfte for beløbet på 87.796,25 kr. Ved skrivelse af 29. juni 2001 fastholdt indklagede klagerens hæftelse for beløbet.

Ved skrivelse af 10. juli 2001 forslog klageren indklagede, at sagen blev afgjort ved, at han betalte halvdelen af indklagedes krav eller 43.898 kr.

På et møde den 11. oktober 2001 i indklagedes afdeling med klageren og dennes advokats deltagelse blev sagen drøftet. Ved skrivelse af samme dato til klagerens advokat anførte indklagede:

"Vi har forholdt os til Deres klients tilbud om betaling af 43.898 kr. og samtidig vurderet muligheden for kompensation fra vores side.

Da der er tale om inddækning af overtræk på en kapitalpension med mulighed for skattemæssige fradrag for indskud, skal vi skitsere følgende:

* [Klageren] indbetaler straks 36.000 kr. på kapitalpensionen.

* 2/1.2002 indbetaler [klageren] yderligere 37.600 kr. på kapitalpensionen.

Disse indbetalinger er fradragsberettiget i mellemskatten. Dette betyder derfor reelt en udgift på:

2001:Indskud

36.500 kr.

Fradrag i mellemskatten (44,48%)

16.235 kr.

Nettoudgift

20.265 kr.

2002:Indskud

37.600 kr.

Fradrag i mellemskatten (43,73%)

16.442 kr.

Nettoudgift

21.158 kr.

Samlet nettoudgift

41.443 kr.



Restbeløbet op til det tilbudte beløb på 43.898 kr. udgør derfor 2.475 kr., som [klageren] også indsætter straks.

Af [klagerens] samlede indbetalinger på 76.575 kr. udgør nettobeløbet 43,898 kr., som svarer til det tilbudte.

Vi er indstillet på at betale det resterende overtræk på kapitalpensionen - i alt 11.221 kr. ……

……

Dette tilbud om kompensation er vores endelige tilbud og gives uden præjudice for en eventuel retssag.

Hvis Deres klient kan acceptere denne løsning, bedes De inden 14 dage vende tilbage og aftale nærmere omkring de skitserede indbetalinger."

Ved skrivelse af 24. oktober 2001 meddelte klagerens advokat indklagede, at klageren efter omstændighederne accepterede den foreslåede løsning.

Parternes påstande.

Klageren har den 12. november 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 32.677 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ved skrivelsen af 11. oktober 2001 tilbød at betale 11.221 kr., såfremt han indgik på forliget, men på betingelse af, at han inden 14 dage accepterede dette. Han oplevede dette som et pres og mente kun at kunne få det tilbudte beløb ved hurtig underskrivelse og i modsat fald intet.

Indklagede ydede dårlig rådgivning, som i værste fald kunne have spoleret familiens økonomi, hvis det ikke var blevet opdaget, at dødsfaldsdækningen i PFA bortfaldt ved overgangen til indklagedes ordning. Dette var der ikke blevet orienteret om af indklagede, som påstod, at dødsfaldsdækningen var intakt ifølge indklagedes samtale med PFA.

Ved mødet den 11. oktober 2001 fremkom en af indklagedes medarbejdere med spørgsmål om, hvorvidt familien fortsat ville være kunde, såfremt man kunne dele halv skade. Det anså han for acceptabelt og troede dermed, at det kunne være afslutning på sagen. Indklagedes tilbud om betaling af de 11.221 kr. må opfattes som en indrømmelse af egen fejl.

Indklagede har anført, at alle økonomiske mellemværender mellem indklagede og klageren i anledning af den opståede tvist omkring overflytning af pensionsordningen fra PFA må anses for afgjort ved klagerens accept af indklagedes tilbud i indklagedes skrivelse af 11. oktober 2001.

Det bestrides, at klageren blev presset til at indgå forlig. Klageren fik 14 dages betænkningstid ved skrivelsen af 11. oktober 2001, og klageren drøftede indklagedes tilbud med sin advokat, forinden han accepterede det.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved skrivelse af 11. oktober 2001 tilbød indklagede på nærmere angivne vilkår klageren, hvorledes indklagedes krav om betaling af 87.796,25 kr. kunne afklares. Klageren drøftede tilbudet med sin advokat, som i skrivelse af 24. s.m. meddelte indklagede, at klageren accepterede den foreslåede løsning.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at ændre eller tilsidesætte det indgåede forlig, som klageren således er bundet af.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.