Afgørelse

Rådgivning i maj 2008 vedrørende køb af 2 % Kalvebod 2013 obligationer.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører Djurslands Banks rådgivning af klageren om dennes køb af 2 % Kalvebod 2013 obligationer, der er udstedt af et irsk fundingselskab med sikkerhed i en portefølje af ansvarlig lånekapital i 13 danske pengeinstitutter.

Sagens omstændigheder.

I efteråret 2007 solgte klageren, der er født i 1947, en fast ejendom. I forbindelse med salget ville klageren den 1. maj 2008 få udbetalt ca. 5,5 mio. kr..

Klageren er kunde i Djurslands Banks Århus afdeling.

Den 21. februar 2008 deltog klageren sammen med en bekendt B i et møde vedrørende investering af sine midler. Banken havde forud for mødet udarbejdet et investeringsoplæg, hvoraf fremgår, at det investerede beløb var på mellem 5 og 5,5 mio. kr.; tidshorisonten var angivet til 3-4 år og risikoen lav. Der blev foreslået investering i 2 og 3 % realkreditobligationer med udløb i 2011 og 2012.

Klageren har anført, at det på mødet blev drøftet at investere i realkreditobligationer, aftaleindskud, valutahandel med tyrkiske lire samt såkaldte Kalvebod obligationer. Hun tilkendegav flere gange, at der skulle investeres i noget, hvor der ingen usikkerhed var, selvom dette ville indebære en mindre rente. Med hensyn til Kalvebod obligationerne blev det oplyst, at de 13 banker, der stod bag obligationen, hæftede solidarisk.

Djurslands Bank har anført, at der med udgangspunkt i drøftelserne på mødet og konkrete spørgsmål til klageren blev udarbejdet en investeringsprofil, som viste en investeringssammensætning på 70 % obligationer og 30 % aktier. Klageren ønskede ikke en så stor aktieandel, hvorfor fordelingen blev aftalt til 90 % obligationer og 10 % aktier. Klageren gav udtryk for et ønske om en højere rente end den, som realkreditobligationerne kunne give. Bankens medarbejdere orienterede herefter om Kalve­bod ­ob­ligationerne. Solidarisk hæftelse blev ikke nævnt på mødet.

Ved brev af 22. februar 2008 til klageren fulgte Djurslands Bank op på mødet den foregående dag. Af brevet fremgår:

"3. Obligationen – 2 % Kalvebod 2013 – fondskode 3001466, ca. kurs 91 dags dato. I princippet løber obligationen til 2013, men man forventer, at den udløber om ca. 2½ år til kurs 100. Hvis den alligevel ikke udløber i efteråret 2010, bliver den i den resterende periode forrentet med 1,75 % i tillæg til Cibor.

Regner man dette om til en effektiv rente i dag, ved 50 % beskatning, vil det svare til ca. 4,60 % efter skat, under forudsætning af udløb i 2010.

Det er vigtig for os at påpege, at dette merafkast naturligvis hænger sammen med, at det er banker, der står bag obligationsudstedelsen.

Det vil sige, at du får en større effektiv rente ved investering heri, men der er bankrisiko på denne obligation i modsætning til mere sikre statsobligationer og realkreditobligation. Nedenfor har jeg listet de banker, der står bag denne obligation:

DKK 100,000,000 nominal of Roskilde Bank A/S

DKK 75,000,000 nominal of Djurslands Bank A/S

DKK 100,000,000 nominal of Sparbank A/S

DKK 35,000,000 nominal of Vordingborg Bank A/S

DKK 45,000,000 nominal of Totalbanken A/S

DKK 25,000,000 nominal of Sparekassen Farsø

DKK 50,000,000 nominal of Bonusbanken A/S

DKK 100,000,000 nominal of Sparekassen Himmerland

DKK 70,000,000 nominal of Brørup Sparekasse

DKK 100,000,000 nominal of Ringkjøbing Bank A/S

DKK 100,000,000 nominal of Vestjysk Bank A/S

DKK 25,000,000 nominal of Vivild og Omegns

DKK 25,000,000 nominal of Sparekassen"

På et møde den 8. maj 2008 i Djurslands Bank blev placeringen af klagerens midler på ny drøftet. I mødet deltog foruden klageren dennes samlever S. På mødet underskrev klageren skema til fastlæggelse af investeringsprofil vedrørende investering af 5,5 mio. kr. Det fremgår, at klagerens investeringshorisont var 3-7 år, og at klageren ønskede 90 % obligationer eller kontant og 10 % i aktier. Endvidere fremgår:

"[Klageren] ønsker en forsigtig investering derfor valgt ovenstående profil."

Klageren har anført, at på mødet blev det drøftet at investere i realkreditobligationer og Kalvebod obligationerne. Hun forespurgte, om placering af midlerne som aftaleindskud i forskellige banker, men bankens medarbejder oplyste, at det ville medføre en for stor skattebetaling, hvorfor hun ville være bedre tjent med Kalvebod obligationer og realkreditobligationer. Der blev enighed om, at 3/5 af midlerne skulle investeres i realkreditobligationer og 2/5 i Kalvebod obligationerne. Endvidere skulle hun købe 25 aktier i Djurslands Bank.

Den 9. maj 2008 afregnede Djurslands Bank klagerens køb af nominelt 2.130.000 kr. 2 % Kalvebod PLC 1.S 2013 til kurs 92,25, 3,1 mio. kr. 2 % Realkredit Danmark 10.S 2011 til kurs 95,18 samt 25 aktier i Djurslands Bank til kurs 760.

Ved brev af 27. august 2008 rettede klageren henvendelse til Djurslands Banks direktion vedrørende investeringen i Kalvebod obligationerne. Af brevet fremgår, at klageren dagen forinden var blevet kontaktet af banken med oplysning om, at hun som følge af Roskilde Banks vanskeligheder havde tabt ca. 85.000 kr. på Kalvebod obligationerne. Klageren kritiserede bankens rådgivning i forbindelse med købet af obligationerne og anførte bl.a., at hun var bekendt med, at der var en risiko ved papirerne "men så skal alle 13 banker gå nedenom og hjem".

Ved brev af 11. september 2008 besvarede banken klagerens henvendelse. Banken beklagede, at rådgivningen i det konkrete tilfælde ikke havde været den mest optimale løsning. Banken havde på mødet samt i brevet af 22. februar 2008 påpeget risikoen ved Kalvebod papirerne. Banken kunne derfor ikke anerkende, at klageren havde et krav mod banken.

En yderligere brevveksling mellem klageren, herunder klagerens advokat, og Djurslands Bank førte ikke til en bilæggelse af tvisten.

Under sagens forberedelse for Ankenævnet har klageren indhentet skriftlige erklæringer fra B og S. Af erklæringen fra B fremgår, at bankens to medarbejdere flere gange under mødet den 21. februar 2008 fastslog, at pengeinstitutterne bag Kalvebod ­obligationerne hæftede solidarisk. Det blev ikke oplyst, at der forelå et prospekt.

Af erklæringen indhentet fra S fremgår, at bankens medarbejder på mødet den 8. maj 2008 gjorde det klart, at "skulle en banke krakke, ville de andre banker dække solidarisk for eventuelle tab".

Af prospektet vedrørende Kalvebod obligationerne fremgår:

"Investment in the Notes is only suitable for investor who:

…

Limited recourse

This means that the Issuer will pay interest and principal on the Notes only from amounts it receives from Collateral or Swap Agreement and is not required to use any on its other assets if there is a shortfall in payment on the Collateral or the Swap Agreement.

Payments on the Notes are therefore entirely dependent on the Collateral and the Swap Agreement.

…

Effect of non-payment on Collateral

If there is a default or postponement of payment of interest on any of the Collateral the following will happen:

Af en meddelelse af 11. november 2008 fra Nykredit Bank til ejere af Kalvebod obligationerne fremgår, at hovedstolen på obligationerne som følge af Roskilde Banks betalingsproblemer ville blive nedskrevet pro rata med 11,76 % af den oprindelige nominelle hovedstol.

Parternes påstande.

Klageren har den 12. november 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Djurslands Bank tilpligtes at betale erstatning.

Djurslands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun allerede inden mødet den 21. februar 2008 havde tilkendegivet over for banken, at hun ikke ville risikere noget med investeringen, men tværtimod ville gå med "livrem og seler".

I forbindelse med drøftelserne på mødet om en investering i Kalvebod obligationerne blev det oplyst, at der var en principiel bankrisiko, men så skulle alle 13 banker bag obligationsudstedelsen gå nedenom samtidig, da man hæftede solidarisk. Hun forespurgte, om der var en risiko svarende til den risiko, som kunder i bankTrelleborg havde, men fik igen præciseret, at de deltagende banker hæftede solidarisk.

Hun bestrider, at hun ved mødet den 21. februar gav udtryk for et ønske om en højere rente end den rente, som realkreditobligationer kunne give. Hun blev spurgt om, hvor mange penge hun skulle bruge om tre år, når hun forventede, at S holdt op på arbejdsmarkedet, og svarede, at hun regnede med, at der skulle bruges omkring tre mio. kr. til køb af hus. Dette beløb kunne så placeres i realkreditobligationer.

Hun stiller sig uforstående over for, hvorfor banken ikke i brevet af 22. februar 2008 beskrev, at hvert pengeinstitut hæfter med en bestemt procentandel.

På mødet den 8. maj 2008 blev Kalvebod papirerne igen drøftet. Under mødet foreslog medarbejderen desuden køb af nogle aktier i Djurslands Bank, hvilket hun accepterede. Hun spurgte flere gange, hvorfor der ikke blot kunne foretages aftaleindskud i flere forskellige pengeinstitutter og så få 5 % i rente, men fik at vide, at det ville give en stor skat.

Banken har vildledt og rådgivet hende dårligt. Banken har begået grove ansvarspådragende fejl og givet dårlig rådgivning til en person, der ikke ville løbe en risiko. De fremlagte erklæringer fra henholdsvis B og S viser, at banken oplyste, at de deltagende banker hæftede solidarisk.

Havde hun fået forevist prospektet for Kalvebod papirerne i forbindelse med drøftelserne, ville hun aldrig have vovet sig ud i et så risikabelt foretagende. Det går over hendes forstand, at hun blev foreslået investering i sådanne papirer. Det var ikke en relevant investeringsmulighed for hende i maj 2008, hvor krisen var blevet beskrevet i medierne i måneder. På dette tidspunkt vidste Djurslands Bank, at Roskilde Bank var i økonomiske problemer.

Bankens rådgivning er ansvarspådragende, når henses til de ovenfor citerede oplysninger fra prospektet, der viser, at hun ikke var en del af målgruppen for obligationerne.

Hun er uddannet socialrådgiver og gik på efterløn som 60-årig. Hendes eneste investering har været køb af Vestas aktier for år tilbage for ca. 19.000 kr.

Djurslands Bank har anført, at der på mødet den 21. februar 2008 ikke blev aftalt en konkret investeringssammensætning, men udelukkende en drøftelse af mulighederne.

Klageren gav udtryk for et ønske om mere i rente end den rente, som realkreditobligationer kunne give. Spørgsmålet om solidarisk hæftelse blandt de deltagende pengeinstitutter blev ikke nævnt hverken af klageren eller bankens medarbejder. Medarbejderen orienterede om Kalvebod papirerne og fremkom med yderligere oplysninger i brevet den følgende dag.

Da bankens rådgiver ikke var bekendt med sammensætningen i Kalvebod 2013, blev det lovet at fremskaffe yderligere oplysninger, jf. brevet af 22. februar 2008. I dette præciseres, at der er bankrisiko på Kalvebod obligationen, hvilket ville være overflødigt, hvis der var solidarisk hæftelse.

Det er bankens opfattelse, at investeringsrådgivningen af klageren er forløbet korrekt, herunder at investeringer er aftalt med baggrund i investeringsprofilen.

Banken var på investeringstidspunktet ikke i besiddelse af oplysninger, der gav anledning til at stille spørgsmål ved investeringens sikkerhed.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens forklaring om, at hun forud for købet af nominelt 2.130.000 kr. Kalvebod obligationer den 9. maj 2007 havde fået oplyst af Djurslands Banks medarbejdere, at de 13 pengeinstitutter, der står bag disse obligationer, hæftede solidarisk, støttes af de skriftlige erklæringer, som er afgivet af klagerens bekendt B, som deltog i mødet den 21. februar 2008, og af klagerens samlever S, som deltog i mødet den 8. maj 2008. Ankenævnet finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge klagerens forklaring til grund. Oplysningen i bankens skrivelse af 22. februar 2008 til klageren om, at merafkastet på Kalvebod obligationen hang sammen med, at der var "bankrisiko" på denne obligation, kunne ikke forstås som en korrektion af oplysningen om solidarisk hæftelse.

Ankenævnet finder herefter, at bankens medarbejder har begået en ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren, idet oplysningen om, at de pengeinstitutter, som stod bag Kalvebod obligationerne, hæftede solidarisk, var ukorrekt og af væsentlig betydning for bedømmelsen af den risiko, der var forbundet med investering i disse obligationer. Klagerens påstand tages herefter til følge som nedenfor bestemt.

Som følge heraf