Kaution for stiftelseskapital, ugyldighed.
| Sagsnummer: | 164/1989 |
| Dato: | 16-02-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lis Frisenette, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Kaution for stiftelseskapital, ugyldighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 14. marts 1986 underskrev klageren som selvskyldnerkautionist for et lån på 81.000 kr. ydet af indklagedes St. Heddinge afdeling. Ifølge gældsbrevet var lånet ydet til et anpartsselskab under stiftelse. Provenuet skulle anvendes som indskudskapital. Klagerens kautionsforpligtelse var maksimeret til 40.000 kr. Anpartsselskabets to anpartshavere var påført som kautionister blandt tre øvrige kautionister. Ifølge gældsbrevet var indklagede berettiget til at hæve de på lånet forfaldne ydelser, der udgjorde 2.250 kr. pr. måned, på en kassekredit, der blev oprettet af anpartsselskabet under stiftelse med de to anpartshavere som kautionister. Låneprovenuet blev overført til kassekreditten den 26. marts 1986.
Selskabet blev herefter registreret i Erhvervs- og Selskabssstyrelsen med den ene anpartshaver som tegningsberettiget direktør.
Selskabet kom senere i økonomiske vanskeligheder, og såvel stiftelseslånet som kassekreditten blev overgivet til inkasso den 21. december 1988. Da anpartshaverne afgav insolvenserklæring i fogedretten, gjorde indklagede kautionsforpligtelsen gældende overfor bl.a. klageren. Anpartsselskabet er efter det oplyste under opløsning som insolvent.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at give afkald på kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt endelig påstand om frifindelse.
Den ene anpartshaver har i en "skylderklæring" afgivet overfor indklagedes inkassoadvokat efter sagens indbringelse for Ankenævnet erklæret at hæfte som hovedmand for det optagne lån, dog kun for halvdelen eller 40.500 kr., medens den anden anpartshaver angives at hæfte personligt for den anden halvdel af lånet. Det anføres videre i erklæringen: "Har for eget vedkommende nedbragt lån, og mener derfor udelukkende at rest må tilfalde (den anden anpartshaver). Min kautionist, (klageren), hæfter ligeledes kun for min andel. Han bør derfor holdes skadesfri i det videre forløb. Under disse forudsætninger kan jeg underskrive erklæring."
Til støtte for påstanden har klageren anført, at provenuet af det lån, som han har kautioneret for, med anpartsselskabet under stiftelse som debitor, er anvendt som indskudskapital i selskabet. Ifølge anpartsselskabsloven er det ulovligt og ugyldigt, at et selskab under stiftelse selv indskyder sin egenkapital. Indklagede har ved oprettelse af gældsbrevet medvirket til etablering af denne selskabskonstruktion, som har medført, at klageren ikke har mulighed for at gøre sit regreskrav gældende overfor anpartshaverne, ligesom indklagede har undladt at oplyse klageren om konsekvenserne af selskabskonstruktionen. Den indgåede kautionsforpligtelse relaterer sig endvidere alene til den ene anpartshaver, som har indbetalt en stor del af lånets oprindelige hovedstol.
Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at den afgivne skylderklæring støtter indklagedes synspunkt om, at anpartshaverne hæfter som hovedmænd for det optagne lån, selv om dette ved en fejl er etableret med anpartsselskabet som debitor. Indklagede kan tiltræde, at anpartshaverne alene hæfter proratarisk for lånet, men bestrider, at den pågældende anpartshaver har nedbragt sin del af lånet. Af kassekredittens kontoudtog fremgår, at der i perioden fra 1. maj 1986 frem til 1. juni 1988 er sket overførsel af den månedlige ydelse til stiftelseslånet. Ligeledes fremgår det af stiftelseslånets bogføringsjournaler, at der frem til den 21. december 1988, hvor både lån og kassekredit overgives til inkasso, alene er sket indbetalinger på lånet via de månedlige overførsler fra selskabets kassekredit. Efter at lån og kassekredit er overført til inkasso, er der ingen indbetalinger sket på disse. Der kan derfor fortsat gøres krav gældende mod den pågældende anpartshaver, svarende til halvdelen af stiftelseslånets nuværende restgæld, der udgør 46.518,46 kr. med tillæg af renter, og klageres kautionsforpligtelse består derfor for så vidt angår denne halvdel.
Ankenævnets bemærkninger:
Da ydelserne på det lån, for hvilket klageren har kautioneret, og hvis provenu blev anvendt som indskudskapital i anpartsselskabet, blev debiteret selskabets kassekredit, var selskabet ikke alene formelt, men også reelt, debitor for lånet. Der blev således i strid med reglerne i anpartsselskabsloven i realiteten ikke tilvejebragt nogen indskudskapital, hvilket indklagede var eller burde være klar over. Som følge af den anvendte konstruktion, for hvilken indklagede i det mindste har et væsentligt medansvar, er det endvidere usikkert, hvorvidt klageren i givet fald ville kunne gøre regres mod anpartshaverne eller den ene af disse, hvorved bemærkes, at dette spørgsmål ikke er afklaret ved den under forbehold afgivne "skylderklæring". Under disse omstændigheder findes indklagede at måtte være afskåret fra at gøre kautionen gældende over for klageren, hvis påstand derfor tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klagerens kautionserklæring af 14., marts 1986 for lån oprindelig stort 81.000 kr. ikke kan gøres gældende over for klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.