Opsigelse af eksisterende lån før lånetilbud forelå. Lagt til grund, at indklagede ikke havde gjort klageren bekendt med mulighederne for kurssikring.
| Sagsnummer: | 39/1996 |
| Dato: | 03-10-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Leif Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Opsigelse af eksisterende lån før lånetilbud forelå. Lagt til grund, at indklagede ikke havde gjort klageren bekendt med mulighederne for kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
På et møde den 27. januar 1994 i indklagedes Kgs. Nytorv afdeling, København, drøftede klageren med en afdelingsleder bl.a. spørgsmålet om omlægning af realkreditlån. Klagerens ejerlejlighed var belånt med et mixlån med en obligationsrestgæld på ca. 816.000 kr. Klageren havde i november 1993 anmodet Nykredit om et omlægningstilbud, men havde endnu ikke modtaget et sådant. Drøftelsen på mødet førte til, at klageren samme dag opsagde mixlånet til indfrielse pr. 1. april s.å.
Ved skrivelse af 21. marts 1994 tilbød Nykredit klageren et kontantlån på 833.000 kr. Den 23. s.m. modtog indklagede kopi af lånetilbuddet med henblik på, at indklagede forestod den videre ekspedition af omprioriteringssagen. Lørdag den 26. s.m. afleverede klageren underskrevet pantebrev til Nykredit i afdelingens postkasse. Afdelingen fremsendte herefter den 28. s.m. pantebrevet til tinglysning.
Indklagede indfriede det opsagte Nykreditlån pr. 1. april 1994. Indfrielsen skete ved anvendelse af klagerens egne midler på 500.000 kr. samt ved, at indklagede bevilgede et midlertidig overtræk på 315.000 kr.
Den 14. april 1994 modtog indklagede Nykreditpantebrevet retur fra tinglysning og fremsendte samme dag pantebrevet til Nykredit med anmodning om, at udbetaling skulle afvente nærmere besked.
I perioden frem til kontantlånets hjemtagelse den 28. juni 1994 drøftede klageren med indklagede flere gange lånets eventuelle hjemtagelse.
Ved skrivelse af 4. juli 1994 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion med krav om, at han blev holdt skadesløs som følge af det kursfald, der var sket siden januar 1994 og frem til lånets hjemtagelsestidspunkt. Indklagede afviste i skrivelse af 18. s.m. klagerens krav. Klageren rettede henvendelse til advokat, hvorefter der fandt en korrespondance sted mellem denne og indklagede, herunder klagerens nye advokat.
Klageren har ved klageskema modtaget af Ankenævnet den 29. januar 1996 indbragt sagen for nævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning i medfør af § 7 i Ankenævnets vedtægter.
Klageren har anført, at han på mødet den 27. januar 1994 af afdelingslederen blev anbefalet at omlægge mixlånet og opsige dette inden 1. februar med indfrielse 1. april s.å. Indklagede var bekendt med, at der på dette tidspunkt ikke forelå noget lånetilbud fra Nykredit, eller at et sådant ville foreligge inden 1. februar 1994. På mødet aftaltes, at klageren selv skulle forestå indhentning af lånetilbuddet fra Nykredit. Efter adskillige rykkere blev dette modtaget den 23. marts 1994. Indklagede har handlet ansvarspådragende ved at tilråde ham at opsige det eksisterende lån, inden der forelå et lånetilbud. Da lånetilbud ikke forelå, kunne kurssikring heller ikke ske, og han påtog sig således en ulimiteret risiko, uden at dette overhovedet blev drøftet. Indklagede har yderligere undladt at rådgive om de periodevis kursstigninger, som skete gennem foråret 1994, og som kunne have begrænset hans tab. Dette gælder så meget desto mere, fordi indklagede ikke på noget tidspunkt i forløbet tog initiativ til at drøfte mandat med ham. Indklagede påtog sig helt ensidigt at vurdere, hvornår, på hvilken dag og med hvilken rente det nye lån burde hjemtages. På Ankenævnets forespørgsel har klageren ved skrivelse af 19. september 1996 gjort gældende, at indklagede på intet tidspunkt rådgav ham om mulighederne for kurssikring.
Indklagedes medarbejdere har alene fra tidspunktet for lånetilbuddets fremkomst og til hjemtagelsen af lånet løbende anbefalet udskydelse af hjemtagelsestidspunktet med henvisning til de ugunstige kurser.
Over for indklagedes afvisningspåstand har klageren særlig anført, at indklagede ikke i forbindelse med korrespondancen forud for klagens indgivelse til Ankenævnet har bestridt sagens faktum. Heller ikke under sagens forberedelse for Ankenævnet er dette sket. Afhøring af parter og vidner er overflødig.
Indklagede har anført, at det kun er delvist rigtigt, at medarbejderen på mødet den 27. januar 1994 rådgav om opsigelse af klagerens realkreditlån. Efter at klageren havde meddelt, at han af omkostningsmæssige årsager selv ønskede at forestå omlægningen, blev klageren oplyst om proceduren for hjemtagelse og opsigelse af henholdsvis nyt og eksisterende lån, herunder opsigelsesfristen for det eksisterende lån. Da sagens afgørelse må afhænge af en bevisvurdering med hensyn til, hvad der rent faktisk blev oplyst på mødet, er det nødvendigt, at der afgives parts- og vidneforklaring for at afgøre den foreliggende tvist. Indklagede bemærker i denne forbindelse, at man tager afstand fra klagerens alt for unuancerede opfattelse af faktum. Over for det, der er anført af klageren ved skrivelsen af 19. september 1996, har indklagede anført, at klageren i perioden efter den 23. marts 1994 blev løbende orienteret om udviklingen i kurserne, men besluttede sig for at afvente yderligere. Klageren har således indvilget i at tage en kursrisiko og har derfor ikke lidt et tab, som indklagede bør erstatte.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at sagen kan afgøres på det foreliggende skriftlige grundlag, hvorfor indklagedes afvisningspåstand ikke tages til følge. Som sagen foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at klageren på mødet den 27. januar 1994 drøftede en omprioritering af sin ejerlejlighed med indklagede. På mødet anbefalede indklagede klageren til at opsige det eksisterende mixlån til indfrielse den 1. april s.å., uden at der samtidig forelå et tilbud om et lån til afløsning af det opsagte. Det er Ankenævnets opfattelse, at det i forbindelse med omprioritering normalt er uforsvarligt at tilråde opsigelse af et eksisterende lån, før der foreligger tilbud om et nyt lån. Dette må som udgangspunkt også gælde, selv om et pengeinstitut endnu ikke har fået overdraget ekspeditionen af omprioriteringssagen. Det henstår imidlertid som usikkert, hvilken rådgivning indklagede gav på mødet den 27. januar 1994, og hvad der er baggrunden for, at indklagede ikke på dette tidspunkt fik overdraget omprioriteringssagen. Herefter kan spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er erstatningsansvarlig i anledning af, at klageren opsagde det gamle lån uden at have sikkerhed for at kunne anvende provenuet fra et nyt lån til indfrielsen, kun afgøres på grundlag af en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske ved Ankenævnet. Herefter afviser Ankenævnet denne del af klagen i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnet finder, at det, da indklagede i slutningen af marts 1994 fik overdraget at ekspedere omprioriteringssagen, påhvilede indklagede at sikre sig, at klageren var bekendt med muligheden for at kurssikre. Klageren har anført, at han ikke blev rådgivet herom, hvilket indklagede ikke ses at have bestridt.
Indklagede pålægges derfor at betale klageren en erstatning, der beregnes således, at klageren stilles, som om der var indgået kurssikringsaftale vedrørende det nye lån den 23. marts 1994, da indklagede blev bekendt med lånetilbuddet.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden 4 uger betale klageren en erstatning som ovenfor anført med rente efter renteloven fra den 25. januar 1996. I øvrigt kan Ankenævnet ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.