Studielån, løbetid, garantiperiode.
| Sagsnummer: | 562/1993 |
| Dato: | 16-06-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
Udlån - studielån |
| Ledetekst: | Studielån, løbetid, garantiperiode. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I perioden februar 1977 - 1981 ydede indklagede 1 klageren et studielån på i alt ca. 100.000 kr.
Ved skrivelse af 26. august 1982 til indklagede 1 meddelte Statens Uddannelsesstøtte, at klageren havde afbrudt sin uddannelse den 20. juni 1982; afviklingen af studielånet skulle derfor påbegyndes et år efter dette tidspunkt. Det oplystes samtidig, at statens garantiperiode var 15 år regnet fra uddannelsens ophør. Det fremgik, at kopi af skrivelsen var sendt til klageren.
Statens Uddannelsesstøtte godkendte efterfølgende en udsættelse af tilbagebetalingen. Den 15. januar 1988 underskrev klageren aftale om tilbagebetaling af lånet, hvis saldo med tilskrevne renter var ca. 180.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.150 kr. Det fremgik, at afviklingstiden var 15 år.
Indklagede 1 har oplyst, at man overså, at statsgarantien kun gjaldt i 15 år fra uddannelsens afbrydelse, svarende til, at lånets ydelse burde have været aftalt således, at afvikling kunne ske inden den 1. juli 1997. En korrekt ydelse skulle derfor have været ca. 500 kr. større månedligt.
Den 7. april 1992 blev lånet overført til indklagede 2. Lånets restgæld var da 163.294,15 kr. Efter overførslen nedsattes den månedlige ydelse fra 2.150 kr. til 2.060 kr.
Den 24. september 1993 meddelte indklagede 2 klageren, at lånets ydelse, som da var 2.500 kr., skulle sættes op til 3.050 kr., således at lånet kunne være afviklet senest ved udgangen af juni måned 1997.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede in solidum tilpligtes at nedsætte lånets restgæld til et beløb, således at det med den aktuelle ydelse kan være afviklet pr. 1. juli 1997.
Begge indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han har indbetalt de ydelser, som de indklagede har opkrævet, i den forvisning, at ydelserne var korrekt beregnede. De indklagede bør derfor holdes ansvarlige for, at dette ikke var tilfældet. Han var ligesom indklagede overbevist om, at ydelserne var beregnede således, at garantiperioden blev overholdt.
Indklagede 1 har anført, at det af afviklingsaftalen fremgik, at lånet afvikles over 15 år. Klageren kan derfor ikke have en forventning om en kortere afviklingstid. Klageren har mulighed for at søge Hypotekbanken om en forlængelse af garantiperioden, og efter Hypotekbankens hidtidige praksis må en sådan forlængelse antages at blive bevilget. Lånets nuværende ydelse vil herefter kunne bevares. At garantiperioden eventuelt måtte udløbe, inden lånet er fuldt ud afviklet, kommer ikke klageren, men alene långiver til skade.
Indklagede 2 har anført, at klageren ikke har lidt noget reelt tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Da det fremgår af aftalen om tilbagebetaling af 15. januar 1988, at den aftalte afviklingstid var 15 år, har klageren på intet tidspunkt haft nogen berettiget forventning om, at lånet ville være indfriet i 1997 med den aktuelle ydelse. Herefter kan der ikke gives klageren medhold i påstanden. Imidlertid må indklagede 2 være forpligtet af aftalen til at acceptere, at lånet først udløber 15 år efter tilbagebetalingens påbegyndelse, uanset om der måtte kunne opnås forlængelse af garantien fra Hypotekbanken.
Herefter
Indklagede 2 skal anerkende, at afviklingstiden på lånet er 15 år fra 1. april 1988, såfremt klageren måtte ønske dette. Klagen tages ikke til følge for så vidt angår indklagede 1. Klagegebyret tilbagebetales klageren.