Spørgsmål om tilsidesættelse af formueplejeaftale.
| Sagsnummer: | 148/1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om tilsidesættelse af formueplejeaftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med en mellem parterne indgået formueplejeaftale.
Sagens omstændigheder.
I august 1994 indgik klageren med indklagede aftale om formuepleje vedrørende klagerens kapitalpensionsdepot. Af aftalen fremgår:
"1.
......
[Indklagede] gennemgår en gang om måneden ovennævnte depot. [Indklagede] foretager, efter accept fra kontohaveren i hvert enkelt tilfælde, investering i værdipapirer under henvisning til punkt 2.
.....
2.
Investeringer foretages uden ansvar for [indklagede] indenfor følgende:
[Fordelingen af investeringen på aktier, obligationer m.v., senere ændret efter aftale med klageren].
......
3.
[Indklagede] giver følgende rapportering og information til kontohaver:
* Telefonisk og/eller skriftlig kontakt med forslag til investeringer/omlægninger. [Indklagede] anmodes om at ringe til kontohaver om emner, der vedrører Formueplejeaftalen på telefon nr. ......... - lokal .... og privat på telefon nr.: .........
Denne anmodning gælder i en periode på 5 år, eller indtil ophør af denne aftale.
* Notaer efter udførte handler sendes til kontohaver.
* Årligt møde, hvor den hidtidige udvikling i investeringerne, forventninger til den kommende periode, samt fastlæggelse af investeringsstrategi, bliver drøftet.
[Indklagedes] blad "Investering" med aktuel information om investeringsmarkeder m.v."
Den 6. april 1998 afholdtes hos indklagede det i formueplejeaftalens pkt. 3 nævnte årlige møde. Af en beholdningsoversigt udarbejdet den 3. s.m. fremgår, at værdien af klagerens depot var 1.085.408 kr.; heraf var ca. 728.000 kr. placeret i danske og udenlandske aktier, medens 357.000 kr. var investeringsforeningsbeviser i DK-Invest indeksobligationer.
På mødet den 6. april 1998 aftaltes det at afhænde investeringsforeningsbeviserne og investere provenuet i aktier.
Klageren har anført, at han efter mødet den 6. april 1998 og frem til udgangen af november s.å. ikke blev kontaktet af den rådgiver, der havde kontakten vedrørende depotet. Ultimo november 1998 havde han en telefonisk drøftelse med medarbejderen i anledning af, at indklagede havde fremsendt en skrivelse vedrørende samtykke til opbevaring i et samlet depot. Der blev ikke ved denne telefoniske kontakt drøftet forhold om kapitalpensionsdepotet.
I januar 1999 modtog klageren årsopgørelse for kapitalpensionen. Depotets værdi var ultimo 1998 795.604,48 kr.
Efter modtagelsen af årsopgørelsen rettede klageren henvendelse til indklagedes medarbejder og gjorde gældende, at indklagede havde tilsidesat formueplejeaftalen ved at undlade at rette henvendelse til ham. Den 25. marts 1999 afholdtes møde hos indklagede, hvor der foretoges en drøftelse af forholdene omkring kapitalpensionsdepotet. På mødet blev ikke opnået en afklaring af klagerens indsigelse mod indklagedes håndtering af formueplejeaftalen.
Under sagen er fremlagt årsopgørelser for kapitalpensionsdepotet i perioden 1989 til 1998. Ved udgangen af 1989 var klagerens midler placeret 100% i obligationer. I løbet af årene frem til 1998 faldt denne andel af depotet.
Parternes påstande.
Klageren den 29. marts 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en "passende kompensation på ikke under 25.000 kr., honorering af klagegebyr, honorering af medgået tid, fotokopier samt porto på kr. 350".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at på mødet den 6. april 1998 anbefalede indklagedes medarbejder, hvilket også var sket på de tidligere årlige møder, at der skulle sælges og købes papirer. Medarbejderens anbefaling overbeviste ham. Salget af investeringsforeningsbeviserne og indkøb af aktier i stedet skete således på medarbejderens forslag.
Han bestrider, at han må anses som en langsigtet risikovillig aktieinvestor. Han har ved de årlige møder tilkendegivet, at han ikke var risikovillig. Depotets sammensætning afspejler de råd, han modtog af indklagedes rådgivere.
Indklagede har tilsidesat formueplejeaftalen ved at undlade at rette henvendelse til ham i perioden fra juli måned 1998 og de følgende måneder, hvor udviklingen i aktiemarkedet generelt var faldende. Herved opnåede han ikke mulighed for at få omlagt investeringerne.
Det fremgår ikke af formueplejeaftalen, at kontakt til kunden er betinget af indklagedes anbefaling om salg eller omlægning. Han har opfattet aftalen som en rådgivningsaftale, således at indklagede skulle holde øje med depotet og kontakte ham, hvis der skete noget usædvanligt, således at han efter drøftelse med rågiveren kunne tage stilling til eventuelle ændringer i depotets sammensætning.
Indklagede har anført, at ved mødet den 6. april 1998 blev forskellen mellem investering i aktier og obligationer og risikoen på forskellige aktietyper diskuteret. Konklusionen var, at klageren vedkendte sig risikoen ved aktier, og at depotet skulle udbygges med yderligere placering i aktier. På denne baggrund aftaltes salget af investeringsforeningsbeviserne.
Klageren må betegnes som en langsigtet risikovillig aktieinvestor, der ikke har spekulationshensigt. Opfattelsen er baseret på, at klageren efter eget valg har placeret hele sit depot i aktier. Der er tale om et kapitalpensionsdepot, og der er således ikke behov for at realisere midlerne. Klageren har desuden alene disponeret efter drøftelse med indklagede og fulgt indklagedes forslag.
Aktieindekset nåede sit højeste punkt i månederne april og juli 1998. Der skete herefter en radikal ændring med kursfald til følge startende i 3. kvartal 1998. Baggrunden var en frygt for en global økonomisk afmatning med lav og negativ vækst. Der skete et globalt kursfald, herunder også på det danske aktiemarked. I hele perioden har det været indklagedes holdning for så vidt angår langsigtede investeringer, at man ikke kunne anbefale et salg. På denne baggrund rettede indklagede ikke henvendelse til klageren i perioden frem til januar 1999. Indklagede var alene forpligtet til at kontakte klageren, såfremt man fandt at kunne anbefale investering/omlægninger. På baggrund af klagerens hidtidige erfaringer med investering i aktier og kursudviklingen generelt i den omhandlede periode måtte klageren indse, at større udsving i kurserne ikke er unormale. Klageren har ikke reageret på disse udsving før, og indklagede havde dermed heller ikke nogen grund til at tro, at klagerens risikoprofil skulle være anderledes end senest aftalt på mødet i 1998.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at indklagedes generelle holdning var, at man uanset kursfaldet på aktier i 2. halvår af 1998 ikke anbefalede salg, når der var tale om langsigtede investeringer. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere dette. Formueplejeaftalen må forstås således, at indklagede alene er forpligtet til at rette henvendelse til kunden, såfremt man vil anbefale omlægninger, og indklagede har derfor ikke tilsidesat aftalen ved ikke i perioden fra april 1998 til januar 1999 at have rettet henvendelse til klageren vedrørende dennes aktiebeholdning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.