Indsigelse vedrørende mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneomlægning.
| Sagsnummer: | 499/2022 |
| Dato: | 30-10-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Rådgivning - låneomlægning
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneomlægning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen omhandler indsigelse vedrørende mangelfuld rådgivning i forbindelse med låneomlægning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde konti. Han havde ligeledes et realkreditlån i sin faste ejendom i Realkredit Danmark.
Klageren havde et obligationslån med en løbetid på 30 år med en rentesats på 0,5% og en årlig bidragssats på 0,81520%.
Primo november 2020 henvendte klageren sig til banken, da han ønskede at foretage en delindfrielse af sit realkreditlån i Realkredit Danmark. Baggrunden herfor var, at klageren ønskede at minimere sin betaling af negative renter af indeståendet på hans konti i banken.
Banken har oplyst, at klageren tilkendegav i forbindelse med en telefonsamtale med banken, at han ønskede at bringe belåningen af sin ejendom under 60%, således at han fremover skulle betale en lavere bidragssats, hvorved han kunne spare omkring 3.000 kr. årligt i bidrag.
Klageren har oplyst, at formålet med delindfrielsen var at ramme den laveste bidragssats på 0,275% og derved en maksimal belåning på 30%, og ikke at spare 3.000 kr. årligt.
Banken har anført, at den er enig med klageren i, at den lave bidragssats på 0,2748% forudsætter, at belåningen i ejendommen er under 30%, men fastholder, at klageren indledningsvist sagde, at ”Men min pointe var jo, at jeg betaler, som det er lige nu, de der 80% med 0,8% i bidragssats og kommer jeg ned i en 60% belåning, nå jamen så kommer jeg ned i 0,6%, så sparer jeg trods alt 3.000 kr. om året på det. Kan du følge mig?”.
Banken kontaktede klageren nogle dage senere for at oplyse, at klageren kunne delindfri realkreditlånet i sin faste ejendom uden at skulle lave en opsigelse til en termin til kurs 100 eller ved at skulle betale differencerenter, men at han på dette lån kunne købe obligationerne til markedskursen, der for tiden var omkring 98-99.
Klageren besluttede herefter, at han ville foretage en delindfrielse af realkreditlånet i sit sommerhus ved opkøb af obligationer, idet han ifølge banken lagde vægt på, at han som følge af den aktuelle kurs kunne gennemføre indfrielsen billigere end forventet. Delindfrielsen blev herefter gennemført.
Banken har fremlagt en kopi af indfrielseskvittering og nyt ydelsesforløb.
Bidragssatsen på klagerens realkreditlån blev ikke nedsat som forventet, hvorfor klageren klagede til banken. På denne baggrund blev der den 18. november 2020 afholdt et møde mellem klageren og banken med henblik på en drøftelse af klagen.
Banken erkendte, at det var en fejl, at klageren ikke var blevet rådgivet om, at en nedsættelse af bidragssatsen på hans realkreditlån krævede en låneomlægning, og at det derfor ikke automatisk skete i forbindelse med en delindfrielse. Banken tilbød derfor klageren en låneomlægning uden, at han skulle betale sædvanlige gebyrer til banken eller tingslysningsafgift til staten i forbindelse med låneomlægningen for således at nedsætte bidragssatsen over for klageren.
Banken har oplyst, at banken præsenterede to alternativer for klageren til en låneomlægning. Det ene alternativ var et realkreditlån med samme løbetid som klagerens nuværende lån, det vil sige med en restløbetid på ca. 28 ¾ år, og det andet alternativ var et realkreditlån med 20 års løbetid. Begge lån var obligationslån med en fast rente på 0,5% og med afdragsbetaling i lighed med klagerens eksisterende lån.
Klageren har oplyst, at han ikke blev præsenteret for et lån med en løbetid på 30 år, men kun lånet med en løbetid på 20 år.
Banken har anført, at rådgivere på mødet den 18. november 2020 blandt andet sagde til klageren, at ” …, men se, nu har jeg prøvet at lave to låneomlægninger.”.
Banken har fremlagt et resumé af rådgivning af 18. november 2020, hvoraf blandt andet fremgår følgende:
” Hvilken erfaring har du med at optage lån?
Jeg har et godt kendskab til de forskellige låntyper og det at optage lån
…
Hvor risikovillig er du?
• Jeg ønsker fast rente og dermed en vis sikkerhed for ydelsen
• Jeg vil have mulighed for at omlægge lånet, hvis jeg kan opnå en lavere restgæld eller en lavere ydelse - og er villig til at betale mere i ydelse for at få den mulighed
• Jeg vil afdrage på mit lån
• Jeg ønsker at blive hurtigt gældfri mod at betale en højere ydelse
Hvor længe forventer du, lånet skal løbe?
• Jeg har ingen aktuelle forventninger om at indfri lånet eller sælge ejendommen
…
Lånets væsentlige egenskaber
• Lånet er et obligationslån med fast rente i hele lånets løbetid.
• Ydelsen på lånet er kendt nu, men provenuet af lånet er først endeligt, når lånet bliver udbetalt, eller hvis du indgår en fastkursaftale. Typisk opstår der et kurstab, når lånet bliver udbetalt.
• Lånet egner sig til aktiv gældspleje. Hvis markedsrenten stiger, har du måske mulighed for at nedbringe restgælden - mens fald i renten kan gøre det muligt at nedbringe ydelsen. Det kræver dog, at du omlægger lånet.
• Det er ikke muligt at få afdragsfrihed på lånet på et senere tidspunkt.
…
Begrundelse for valget af lån
Jeg har valgt dette lån, fordi lånet har en fast rente i hele lånets løbetid, og det er vigtigt for mig og min økonomi, at ydelsen ligger så fast som muligt
Væsentlige forudsætninger for valg af lånet
Låneomlægningen sker da banken har givet forkerte oplysninger om bidragssats ifm. ekstraordinært afdrag på lånet her i november.
Banken gennemfører derfor omlægning uden omkostninger for mig. Kurssikring sker efterfølgende så min hovedstol bliver max 631.000 kr. pr. 1.12.
Omkostninger til indfrielse og til tinglysning vil være fjernet ved endelig omlægning uanset, at de står beskrevet i dokumenterne
…
Alternativt lån
Som alternativ til det valgte lån, kunne dette lån, opfylde dine behov:
Obligationslån, 0,50%, 28 år 9 måneder, 636.000 DKK”
Banken har endvidere fremlagt en udskrift fra bankens systemer, hvoraf det fremgår at resumé af rådgivning blev underskrevet elektronisk den 18. november 2020.
Banken har oplyst, at lånet med en løbetid på 20 år indebar en lidt højere månedlig ydelse, og at klageren som følge af den kortere løbetid imidlertid kunne opnå en besparelse på rentebetalingerne.
Klageren accepterede lånetilbuddet og underskrev de relevante dokumenter. Klagerens nye realkreditlån blev udbetalt den 26. november 2020.
Banken har fremlagt en lånafregning af 26. november 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at den 30. november 2020 ville obligationslånet på 631.000 kr. blive udbetalt og afregnet til kurs 98,81 med en kursværdi på 623.522,65 kr. Banken har endvidere fremlagt låneoplysninger af 26. november 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at obligationslånet var et 20-årigt annuitetslån med en rentesats på 0,50% og en årlig bidragssats på 0,2748%. Banken har derudover fremlagt en indfrielseskvittering af 27. november 2020, hvoraf det blandt andet fremgår, at obligationsrestgælden pr. 1. december 2020 udgjorde 636.080,56 kr., og at lånet blev indfriet pr. 30. november 2020 til kurs 97,846 med en kursværdi på 622.379,38 kr.
Klageren klagede efterfølgende til banken over, at han var blevet tilbudt et lån med en løbetid på 20 år i stedet for 30 år, idet han anførte, at lånet var mindre volatilt, og at han dermed led et kurstab ved en førtidig indfrielse.
Klageren har oplyst, at han har indfriet det 20-årige obligationslån.
Parternes påstande
Den 1. december 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale en erstatning for kurstab på 50.000 kr. eller som minimum halvdelen heraf.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken oprettede et 20-årigt obligationslån for at rette op på sin rådgivningsfejl i forbindelse med delindfrielsen, hvorved han endte med et dårligere lån i forhold til, hvis banken havde oprettet et 30-årigt obligationslån.
Han blev ikke rådgivet om et alternativt 30-årigt obligationslån, og banken har ikke dokumenteret, at en sådan rådgivning har fundet sted. Hvis han var blevet præsenteret for et 30-årigt obligationslån, havde han valgt dette fremfor et 20-årigt obligationslån. Det er banken, der skal bevise, at han har valgt et 20-årigt lån, efter at han har fået rådgivning om et 28 ¾-årigt lån.
Det er ikke korrekt, at han ville nedbringe obligationslånet til en belåning på 60%, men til 30%, idet han ville ramme den laveste bidragssats. Delindfrielsen skete ikke, for at han skulle spare 3.000 kr.
Han afviser at have set eller underskrevet dokumentet ”Resumé af rådgivning”.
Banken har en rådgivningsforpligtelse til at rådgive om de lån, som banken formidler, uanset bankens forventninger til renteudviklingen, og i hans tilfælde om betydningen af at oprette et 20-årigt obligationslån fremfor et 30-årigt obligationslån. Banken rådgav ikke om forskellen mellem et 20-årigt og et 30-årigt obligationslån i konteksten markedsmekanismerne vedrørende obligationslån og kursudsving. Banken oplyste ikke, at et 20-årigt obligationslån var mindre volatilt, hvilket var meget relevant, idet ingen kan spå om fremtiden. Banken fik det til at lyde som om, at det var en fordel for ham med en rentebesparelse. Banken ”solgte” ham lånet med begrundelsen om, at han ville opnå en rentebesparelse på 60.000 kr. Han sparede intet, da det er helt naturligt, at da han låner pengene over kortere tid blot ikke har disse omkostninger.
Banken burde have tilbudt ham en kompensation i stedet for at oprette et nyt lån med dertilhørende omkostninger mod hans mindre tab, for at begrænse skaden på en difference i bidragssatsen på maksimalt 3.000 kr. årligt. Han erfarede også senere gennem et andet pengeinstitut, at den gennemsnitlige levetid for et obligationslån er otte år.
Banken valgte fejlagtigt at rette sin fejl ved at tilbyde ham et nyt lån, idet banken som den professionelle part burde vide, at 90 % af alle kunder omlægger deres lån inden for syv til otte år. Banken burde derfor have tilbudt ham kompensation i den forventning, at han sandsynligvis ikke ville have lånet i hele lånets løbetid.
Han accepterede lånet, idet han på daværende tidspunkt ikke klar over mekanismerne i et obligationslån.
Det gik først op for ham i en samtale med et andet pengeinstitut vedrørende et obligationslåns volatilitet, at denne løsning har været en dårlig beslutning, da et 30-årigt obligationslån kunne have sikret ham en langt større kursgevinst, da volatiliteten er større. Med en stigende rente kan han ikke indfri det nye 20-årige obligationslån til samme kurs, som hvis det havde været et 30-årigt obligationslån.
Årsagen til at banken oprettede et 20-årigt obligationslån i stedet for et 30-årigt obligationslån var for egen vindings skyld for at begrænse sit tab og sine omkostninger, da kurstabet på et 20-årigt obligationslån var mindre end på et 30-årigt obligationslån.
Omkostninger, procedure, og proces havde være fuldstændigt ens, hvis banken havde genoprettet et 30-årigt obligationslån, men banken valgte at oprette et 20-årigt obligationslån, og han kan kun se, at årsagen skulle være et mindre kurstab.
Han har efter indfrielsen af det 20-årige obligationslån lidt et tab på ca. 50.000 kr. i difference på det 20-årige obligationslån versus et 30-årigt obligationslån.
Danske Bank har anført, at banken erkendte ikke at have rådgivet klageren om, at en bidragsnedsættelse krævede en låneomlægning.
Klageren havde fokus på at opnå besparelser, både ved så vidt muligt at undgå at betale negative renter og ved at betale så lidt som muligt i ydelse og bidrag på sit realkreditlån.
Banken præsenterede to alternativer for klageren til en omlægning af hans daværende realkreditlån til et nyt realkreditlån. Det ene alternativ var et realkreditlån med samme løbetid, som klagerens daværende lån, det vil sige med en restløbetid på ca. 28 ¾ år, og det andet alternativ var et realkreditlån med 20 års løbetid. Begge lån var obligationslån med en rente på 0,5% og med afdragsbetaling i lighed med klagerens eksisterende lån.
Oplysningen om det alternative lån i resuméet af rådgivning blev givet på baggrund af, at klageren fik vist et finansieringseksempel på såvel et realkreditlån med en løbetid på 28 ¾ år som et realkreditlån med en løbetid på 20 år på computerskærmen på onlinemødet med banken den 18. november 2020.
Klageren ønskede ikke at overveje, hvilket af de to alternativer, han skulle vælge, men traf en endelig beslutning på mødet, om at han ønskede en låneomlægning til et lån med 20 års løbetid. Banken sendte derfor ikke et finansieringseksempel på lånet med en løbetid på 28 ¾ år til klageren.
Finansieringseksemplet på lånet med 28 ¾ års løbetid er på nuværende tidspunkt ikke længere tilgængeligt i bankens systemer, og det er ikke muligt at genskabe det skærmbillede, som kunden fik vist på billedet.
Det var klagerens egen beslutning at omlægge sit eksisterende realkreditlån til et realkreditlån med kortere løbetid, og klageren efterspurgte ikke yderligere rådgivning om omlægningen til realkreditlånet med 20 års løbetid i forhold til en eventuel fremtidig indfrielse af dette.
Banken præsenterede ikke løsningsforslaget med et 20-årigt realkreditlån for egen vindings skyld, og klageren har ikke dokumenteret, at banken har opnået en fortjeneste på låneomlægningen.
Banken havde i november 2020 ikke kendskab til eller forventning om, at renten efterfølgende ville stige, som den gjorde.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med låneomlægningen til det 20-årige realkreditlån.
Klagerens påstand og opgjorte tab er baseret på den viden, som klageren efterfølgende fik om, hvordan renten og dermed kurserne udviklede sig.
Klagerens synspunkter og påstande synes båret af efterrationaliseringer, og klagerens krav mod banken er således udtryk for en skuffet forventning, der ikke udgør et erstatningsberettiget tab.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde konti. Han havde ligeledes et realkreditlån i sin faste ejendom i Realkredit Danmark.
Klageren ønskede at foretage en delindfrielse af sit realkreditlån. Om baggrunden herfor har parterne oplyst, at klageren ønskede at minimere betaling af negative renter af indeståendet på sine konti og opnå en besparelse på realkreditlånets årlige bidragssats. Efter gennemførelsen af delindfrielsen blev den årlige bidragssats ikke nedsat, idet det viste sig, at dette krævede en låneomlægning.
Banken erkendte, at den ikke havde rådgivet klageren om, at en bidragsnedsættelse krævede en låneomlægning. Den 18. november 2020 blev der på den baggrund afholdt et møde mellem klageren og banken, hvor banken tilbød klageren en låneomlægning, uden at klageren skulle betale sædvanlige gebyrer til banken og tinglysningsafgift til staten for at nedsætte bidragssatsen. Klageren accepterede bankens tilbud og foretog en låneomlægning til et realkreditlån med en løbetid på 20 år og en årlig bidragssats på 0,2748%.
Ankenævnet finder, at der herved blev indgået en bindende aftale mellem parterne om en løsning af sagen.
Der er uenighed mellem klageren og banken om forløbet af mødet den 18. november 2020 med hensyn til, hvad der blev drøftet, herunder om banken præsenterede klageren for to alternativer til en låneomlægning i form af henholdsvis et 20-årigt og 28 ¾-årigt obligationslån samt indholdet af bankens rådgivning om forskellen på disse to lån vedrørende lånenes volatilitet.
Ankenævnet lægger til grund, i overensstemmelse med den af banken fremlagte udskrift fra bankens system, at dokumentet ”Resumé af rådgivning” blev underskrevet af klageren den 18. november 2020.
Ankenævnet finder det på det foreliggende grundlag ikke godtgjort, at bankens rådgivning af klageren har været mangelfuld i forbindelse med låneomlægningen. Ankenævnet har herved lagt vægt på indholdet af dokumentet med resumé af rådgivningen af mødet den 18. november 2020, hvoraf fremgik, at klageren ingen aktuelle forventninger havde om at indfri lånet eller sælge ejendommen, at klageren havde godt kendskab til forskellige låntyper og optagelse af lån, og at der som alternativ til lånet er angivet et obligationslån med en løbetid på 28 ¾ år.
Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at banken i øvrigt i forbindelse med låneomlægningen begik ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.