Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse for sin tidligere samlevers lån i BG Bank (nu Danske Bank).

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1980, og hendes daværende samlever, S, var kunder i BG Bank (nu Danske Bank).

I 2004 ydede banken klageren og S lån bl.a. i forbindelse med parrets køb af en ejendom. På dette tidspunkt hæftede klageren som meddebitor for parrets fælles lån.

I 2005 ophævede klageren og S samlivet. Banken accepterede at frigøre klageren som debitor på lånene mod, at klageren kautionerede for lånene. Klagerens kautionsforpligtelse vedrørte et "FFU" boliglån på 144.500 kr., et boliglån på 102.000 kr. og et privatlån på 72.000 kr., i alt 318.500 kr.

Banken har oplyst, at man ikke længere er i besiddelse af de oprindelige lånedokumenter eller kautionsdokumenter. Banken har som dokumentation for den fælles hæftelse vedlagt kopi af udskrift af årsoversigter for 2001 - 2004 for bl.a. klageren og S’ fælles konti.

Ved brev af 14. marts 2006 meddelte banken klageren følgende:

"…

Kautionsforpligtelse

…

Som du sikkert ved har [S] solgt jeres tidligere fælles ejendom. Dette betyder at dine kautionsforpligtelser falder væsentligt. Lige nu kautionerer du for:

102.000 kr. boliglån

144.500 kr. boliglån med fast rente

72.000 kr. privatlån

318.500 kr. totalt.

Efter salget af huset, ser din kaution ud på følgende måde:

163.338,21 kr. privatlån

Med andre ord er din forpligtelse halveret. Jeg vil derfor bede dig underskrive vedlagte kautionserklæring, så jeg kan få opdateret din kautionsforpligtelse.

…"

Den 15. marts 2006 underskrev klageren en erklæring "Selvskyldnerkaution Forbruger", hvorefter hun påtog sig at kautionere for S’ forpligtelse over for banken i henhold til et privatlån (-427) på 163.338,21 kr. og et boliglån (-849) på 144.478,01 kr. Af erklæringen fremgår:

"…

Selvskyldnerkaution

Min kaution er en selvskyldnerkaution. Det betyder, at banken kan kræve, at kautionsforpligtelsen bliver opfyldt, så snart debitor misligholder en eller flere af de faciliteter, kautionen dækker.

Krav dækket af kautionen

Jeg hæfter for ethvert beløb, banken kan kræve af debitor ifølge de kautionssikrede faciliteter. Det omfatter

· debitors forpligtelser til at betale det skyldige beløb, renter og øvrige omkostninger, herunder overtræksrente, restancerente, gebyrer m.v.

…

For udlån hæfter jeg maksimalt med et beløb op til lånets hovedstol. For kreditter hæfter jeg maksimalt med et beløb op til kredittens maksimum.

…

Dokumenter til kautionisten

Følgende er udleveret

· en kopi af kautionsdokumentet

· en kopi af gældsbrevet/kreditkontrakten eller andet dokument, som kautionen er stillet til sikkerhed for.

Hvis kautionen omfatter lån og/eller kreditter, er samtidig udleveret

· en pjece udarbejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet om kautionen, som banken har gennemgået med mig

· økonomiske oplysninger om debitor, jf. separat erklæring

…"

Den 6. september 2009 sendte banken brev til debitor og klageren som kautionist om, at lånet var misligholdt og blev opsagt. Samtidig blev sagen overdraget til bankens inkassoafdeling.

Den 6. november 2006 gjorde inkassoafdelingen en kautionsforpligtelse på 167.499,48 kr. gældende over for klageren. Samtidig opfordrede banken klageren til at underskrive et frivilligt forlig på ligelydende beløb.

Den 24. november 2006 meddelte banken klageren, at sagen var sat i bero i seks måneder.

Den 23. januar 2009 sendte banken en årsopgørelse til klageren, hvoraf fremgik en kautionsforpligtelse på 168.799,71 kr. pr. 31. december 2008.

Den 15. januar 2010 sendte banken en årsopgørelse til klageren på samme beløb.

Ved brev af 18. januar 2010 anmodede banken klageren om at indbetale i alt 287.961,53 kr. (hovedstol på 166.993,83 kr. og 120.967.70 kr. vedrørende renter fra 31. oktober 2006 til 18. januar 2010). Banken opfordrede samtidig klageren til at underskrive et frivilligt forlig på samme beløb.

Den 13. februar 2010 anmodede klagerens advokat banken om at frafalde ethvert krav mod klageren.

Ved brev af 18. februar 2010 afviste banken kravet. Samtidig meddelte banken bl.a.:

"…

Det er korrekt, at vi kun kan gøre vores krav gældende overfor kautionisten jf. oprindelig hovedstol på kr. 163.338,21.

…"

Efterfølgende indbragte banken sagen for Retten i Kolding, der henviste sagen til Pengeinstitutankenævnet, jf. retsplejeloven § 361.

Parternes påstande

Klageren har den 24. juni 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde kautionen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kautionsbeløbet stod i klart misforhold til hendes økonomi. Hun påtog sig kautionen, da hun var 25 år, under uddannelse og modtog SU.

Kautionserklæringen af 14. marts 2006 blev fremsendt til underskrift på hendes bopæl uden overværelse af det påtegnede vitterlighedsvidne og uden nogen oplysninger fra banken.

Hun modtog ingen økonomiske oplysninger om debitor. Hun modtog heller ikke en pjece, der er udarbejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet om kaution. Det anførte på side 3 i kautionserklæringen er standardoplysninger, der ikke er særligt fremhævet. Det kan derfor ikke anses som dokumentation for, at hun modtog pjecen og separat erklæring om debitors økonomi.

Banken opfyldte ikke sin oplysningspligt over for klageren, der er forbruger, således at klageren kunne vurdere risikoen ved at påtage sig kautionen. Klageren modtog ingen oplysninger om ændringer i debitors gældsforhold over for banken. Banken sammenlagde debitors gæld til banken uden at informere klageren herom, således at det ikke var muligt at individualisere den eventuelle forpligtelse for klageren, der må betragtes som bortfaldet.

Der var tale om sikring af gammel gæld. Banken har ikke dokumenteret, at hun hæftede for de oprindelige lån.

Banken handlede i strid med etiske regler, god bankskik og Aftalelovens §§ 31, 33 og 36.

Banken skal frafalde kautionsforpligtelsen helt.

Danske Bank har anført, at klagerens kautionsforpligtelse fremgår klart af erklæringen om selvskyldnerkaution af 15. marts 2006 som klageren underskrev.

Klageren tilkendegav ved sin underskrift på kautionserklæringen at have modtaget information om S’ økonomiske forhold. Klageren kunne i øvrigt ikke være uvidende herom på grund af deres tidligere samlivsforhold og det fælles lån. Kautionserklæringen var ikke uden videre uforbindende for klageren, selv om oplysningerne ikke måtte være givet.

Banken sendte årligt en opgørelse til klageren over den gæld, hun kautionerede for.

Det var ikke urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, at banken indgik aftalen om kaution med klageren, da hun oprindeligt hæftede som meddebitor på det lån, der blev indfriet med lånet omfattet af kautionen. Kautionserklæringen kan derfor ikke ændres eller tilsidesættes, jf. Aftalelovens §§ 31, 33 og 36.

Klageren kunne ikke være i tvivl om, hvilken gæld kautionsforpligtelsen vedrørte. Det forhold, at gælden ved frivilligt forlig med S er slået sammen med hans yderligere gæld, kan ikke bevirke, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende.

Bankens fremsendelse af frivilligt forlig af 18. januar 2010 på et større beløb, end kautionsforpligtelsen på 163.338,21 kr. var en fejl, som banken har erkendt og beklaget over for klageren.

Der var ikke tale om kaution for gammel gæld.

Klageren hæfter som kautionist, og kautionsforpligtelsen skal ikke bortfalde.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Efter de fremlagte kontooversigter fra 2001 og de følgende år må det lægges til grund, at klageren oprindeligt hæftede for bl.a. hendes og S’ fælles lån.

I forbindelse med samlivsophævelsen i 2005 blev klageren frigjort som debitor for deres fælles lån. I stedet påtog klageren sig at kautionere herfor.

Klageren underskrev en ny erklæring den 15. marts 2006 som selvskyldnerkautionist, hvorefter hun påtog sig at kautionere for henholdsvis 144.478,01 kr. (boliglån) og 163.338,21 kr. (privatlån). Efterfølgende blev kautionsforpligtelsen nedsat til 163.338,21 kr., da boliglånet blev indfriet.

Efter kautionserklæringen, der er fremlagt under sagen, må det lægges til grund, at klageren blev tilstrækkeligt oplyst om kautionsforpligtelsen og eventuelle konsekvenser.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort forhold, der kan føre til, at kautionsforpligtelsen for så vidt angår et beløb på 163.338,21 kr. for privatlånet i henhold til selvskyldnerkautionserklæringen af 15. marts 2006 helt eller delvist er bortfaldet.

For så vidt angår vitterlighedspåtegningen bemærkes, at klageren ikke har gjort gældende, at underskriften på dokumenterne er falsk.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.