Afvikling.
| Sagsnummer: | 14/1991 |
| Dato: | 23-05-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Afvikling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 23. juni 1987 indgik klageren aftale om afvikling af sit studielån på 48.160 kr. i indklagedes Solrød Center afdeling. Ifølge tilbagebetalingsaftalen skulle lånet afvikles med en månedlig ydelse på 560 kr., der skulle hæves på klagerens indlånskonto i afdelingen første gang 30. juni 1987. Afviklingsperioden var anslået til ca. 15 år. Ved en fejl blev den automatiske overførsel fra klagerens indlånskonto til klagerens studielån ikke gennemført og studielånet ikke indkodet som værende under afvikling. Afdelingen blev først opmærksom på den skete fejl i sommeren 1990, hvorefter afviklingen af studielånet påbegyndtes. Ved udgangen af 1989 udgjorde studielånets restgæld 65.467,64 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for renter påløbet den 30. juni 1987 - 31. august 1990.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hendes månedsløn varierer fra måned til måned, og at der fra hendes lønkonto, hvorfra også ydelsen til studielånet skulle overføres, blev overført flere andre ydelser i samme størrelsesorden som ydelsen på studielånet. Da hendes løn indberettes direkte fra hendes arbejdsgiver til skattemyndighederne, og da indklagede tillige foretog indberetninger til skattemyndighederne vedrørende hendes udlån og indlån, var det meget få felter, hun selv skulle udfylde på sin selvangivelse, hvorfor hun ikke nøjere gennemgik årsopgørelserne fra indklagede og således ikke blev opmærksom på, at der ikke blev betalt ydelse på studielånet.
Indklagede har anført, at klageren løbende har fået tilsendt kontoudtog over bevægelserne på sin lønkonto og derfor har kunnet konstatere, at overførsel af ydelsen til studielånet ikke fandt sted. Derudover har klageren i årene 1987-1989 fået tilsendt en årsopgørelse med oplysning om lånets restgæld ved årets udgang, tilskrevne renter i årets løb samt den årlige ydelse. Det fremgår heraf, at studielånets restgæld er steget år for år, og av lånet ikke er afviklet. Det er i afviklingsaftalen anført, at årets ydelser på studielånet primært skal anvendes til nedbringelse af de renter, der er tilskrevet, inden afvikling er påbegyndt. Indklagedes indberetninger til skattemyndighederne kan derfor ikke lægges til grund ved klagerens selvangivelse, og klageren har således haft en selvstændig interesse i at søge oplysning om ydelsernes størrelse i de fremsendte årsopgørelser. Indklagede finder derfor, at klageren selv har haft gode muligheder for at blive opmærksom på den manglende afvikling af studielånet, og at hun ved en hurtigere reaktion overfor indklagede kunne have fået fejlen rettet. Klageren har endvidere ikke lidt noget tab i forbindelse med den manglende afvikling af studielånet, idet hun i den samme periode har haft en likviditetsforbedring.
Ankenævnets bemærkninger:
Som erkendt af indklagede er det en fejl, at afviklingen af klagerens studielån ikke som aftalt blev påbegyndt i 1987.
Klageren har imidlertid i de følgende år modtaget årsopgørelser vedrørende studielånet, hvoraf fremgår, at lånets restgæld i perioden har været stigende, og at der ikke. har været betalt ydelser på lånet. Da indklagede endvidere ikke har overført ydelser fra klagerens lønkonto til klagerens studielån som aftalt, kunne klageren på et væsentligt tidligere tidspunkt have været opmærksom på den skete fejl. Under disse omstændigheder, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at klageren har lidt et formueretligt tab, kan der ikke gives klageren medhold.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.