Krav om tilbageførsel af aktiesalg.
| Sagsnummer: | 249/2003 |
| Dato: | 06-04-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Anne Dehn Jeppesen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af aktiesalg. |
| Indklagede: | Forstædernes Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod gennemførte salg af aktier i et kapitalpensionsdepot i april 2003.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1949, har bl.a. en kapitalpensionskonto med et tilknyttet værdipapirdepot hos indklagede.
I sommeren 2000 blev der indkøbt følgende svenske aktier til kapitalpensionsdepotet:
Kursværdi | |
450 stk. Proact IT Group | 47.954 DKK |
2.000 stk. HIQ International | 152.158 DKK |
1.900 stk. L.M. Ericsson | 306.847 DKK |
I alt kursværdi | 506.959 DKK |
Købet af Ericsson aktierne indebar en overskridelse af grænsen på 20% for placering af pensionsmidler i aktier udstedt af samme emittent, jf. bekendtgørelse nr. 657 af 4. september 1998 § 10, stk. 5, nu bekendtgørelse nr. 1100 af 12. december 2000 § 10, stk. 5.
I december 2000 blev klageren separeret fra sin ægtefælle, som indtil da havde forestået investeringerne i kapitalpensionsdepotet.
Den 9. april 2003 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede.
Ifølge indklagede kom mødet i stand på baggrund af en skriftlig invitation til klageren. Indklagede har under sagen fremlagt et eksempel på den invitationsskrivelse, der blev fremsendt til afdelingens kunder. Af skrivelsen fremgår:
"Tilbud om uforpligtende møde
Indklagede i Lyngby har ansat investeringsspecialist […] til at rådgive afdelingens investeringskunder.
I den forbindelse vil vi gerne invitere dig til en gennemgang af dine investeringer, for at sikre at du får den optimale pleje af dine investeringer såvel nu som i fremtiden.
Kontakt os på tlf. […] for at aftale et møde."
Klageren har bestridt, at hun modtog en skriftlig invitation, og har anført, at hun henholdsvis den 17. og 19. marts blev kontaktet telefonisk af to forskellige medarbejdere hos indklagede, som anbefalede en omlægning af hendes papirer. Indklagede foreslog i forbindelse hermed, at der blev aftalt et møde med henblik på en gennemgang af hendes papirer, hvilket hun mente, at der ikke kunne ske noget ved.
Den 9. april 2003 havde værdipapirerne i kapitalpensionsdepotet en kursværdi på i alt 665.087 kr. Heraf udgjorde værdien af de i sommeren 2000 indkøbte tre svenske aktieposter i alt 22.827 kr. Klageren havde således et urealiseret kurstab på de disse på i alt 484.132 kr. (506.959 - 22.827 kr.).
Ved fondsafregninger af 9. april 2003 gennemførte indklagede følgende salg fra klagerens kapitalpensionsdepot:
Kursværdi | |
480 stk. FLS Industries aktier | 23.280 kr. |
340 stk. Forstædernes Bank aktier | 66.980 kr. |
3.712 stk. Sparinvest Danske Obligationer | 413.145 kr. |
450 stk. Proact IT Group aktier | 5.284 kr. |
2.000 stk. HIQ International aktier | 7.623 kr. |
1.900 stk. L.M. Ericsson aktier | 9.399 kr. |
Under sagen er der fremlagt kopi af en investerings- og pensionsplejeaftale vedrørende klagerens kapitalpensionsordning, der er udarbejdet og underskrevet af indklagede den 9. april 2003. Af aftalen fremgår, at klagerens tidshorisont var forventet pension om syv år ved det fyldte 60. år, og at klageren ønskede "høj grad af likviditet og kurssikkerhed". Ifølge aftaleteksten skulle klageren beholde 200 stk. aktier og nom. 50.000 kr. jubilæumsobligationer i Forstædernes Bank samt nom. 50.000 kr. Artesia Nekkei. I øvrigt skulle midlerne placeres i obligationer. Aftalen er ikke underskrevet af klageren.
Den 24. april 2003 gjorde klageren via sin revisor indsigelse imod handlerne.
Ved skrivelse af 8. maj 2003 rejste revisoren på vegne klageren krav om tilbageførsel af handlerne, således at depotet blev genoprettet, som det var før mødet den 9. april 2003. Ifølge skrivelsen havde indklagede under et møde den 5. maj 2003 meddelt, at depotet kunne genoprettes mod klagerens betaling af 13.018 kr. Der blev gjort særlig indsigelse imod realisationen af kurstabet på de svenske aktier.
Ved skrivelse af 28. maj 2003 afviste indklagede kravet.
Parternes påstande.
Den 7. juli 2003 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle tilbageføre købet af L.M. Ericsson aktierne i sommeren 2000, subsidiært tilbageføre handlerne, der blev gennemført den 9. april 2003.
Indklagede har under sagen betalt 12.221 kr. til klageren, hvorved denne stilles som om indklagede tre måneder efter købet af L.M. Ericsson aktierne havde opdaget overskridelsen af 20%-grænsen og på dette tidspunkt havde afhændet den overskydende del af aktierne.
Ankenævnet har forstået klageren således, at denne herefter alene påstår indklagede tilpligtet at tilbageføre handlerne, der blev gennemført den 9. april 2003.
Indklagede har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at mødet den 9. april 2003 foregik i et særskilt lokale og med deltagelse af en ny investeringsrådgiver, hvilket hun var uforberedt på. Der var allerede udarbejdet dokumenter til en investerings- og pensionsplejeaftale, selvom hun flere gange tidligere havde afslået pensionsplejeaftaler. Indklagede oplyste, at hun var nødt til at gøre noget for at undgå en forringelse af pensionen. Dette gjorde hende nervøs, idet pensionen i forvejen var blevet forringet. Det bestrides, at hun under mødet accepterede et salg af aktierne. Samme dags aften kontaktede hun revisoren netop med henblik på at drøfte indklagedes forslag om salg af aktierne.
Salget af de svenske aktier var en dårlig disposition, hvilket indklagede burde have indset. Værdien af aktierne var faldet så meget, at de kun udgjorde en ubetydelig del af pensionsordningens samlede værdi. Der var mindst seks år til ordningen skulle ophæves, og der var derfor god mulighed for, at aktierne i denne periode ville stige i værdi, mens et eventuelt tab ved at beholde aktierne var begrænset til kursværdien på i alt ca. 22.000 kr.
Indklagede har varetaget egne interesser frem for hendes.
Indklagede har anført, at klageren som led i en generel informationskampagne skriftligt blev inviteret til et investeringsmøde med privatkunderådgiveren og investeringsrådgiveren. Klageren rettede selv telefonisk henvendelse til afdelingen og aftalte mødet. Det blev oplyst, at der ville blive foretaget en gennemgang af depotet, og at der ville blive stillet forslag til alternativ investering. Klageren blev såvel skriftligt som mundtligt orienteret om investeringsrådgiverens deltagelse i mødet.
Under mødet, der varede to timer, blev der foretaget en grundig afdækning af klagerens behov og investeringsprofil. Rådgivningen var kompetent og fuld forsvarlig. En række investeringsmuligheder, som indklagede fandt ville passe til klagerens behov, blev gennemgået. Klageren blev anbefalet en fordeling med ca. 80% i obligationer og 20% i aktier. Klageren tilkendegav imidlertid, at hun ønskede en investering med minimal tabsrisiko. Som konsekvens heraf blev der foreslået en plejeaftale bestående af 100% obligationer med bibeholdelse af en mindre del aktier bl.a. med henblik på at opretholde visse kundefordele. Dette indebar salg af den eksisterende aktieportefølje. Klageren blev direkte forespurgt, om hun var indstillet på, at salget blev gennemført med det samme, hvortil hun svarende ja. Handlerne blev derfor gennemført umiddelbart efter mødet. Endvidere blev der på grundlag af aftalerne på mødet udarbejdet en investerings- og pensionsplejeaftale, som blev fremsendt til klageren til underskrift. Der var således ikke forud for mødet udarbejdet dokumenter, der var klar til underskrift. Det erindres ikke, at klageren tidligere er blevet foreslået en pensionsplejeaftale.
Værdipapirerne i depotet forud for mødet den 9. april 2003 passede ikke til klagerens aktuelle investeringsprofil, herunder særligt klagerens ønske om en minimal risiko og en relativ kort investeringshorisont.
En eventuel senere afhændelse af aktierne ville være kritisabel, idet afhændelseskursen kunne have ændret sig i forhold til den kurs, som klageren regnede med, at aktierne ville være blevet solgt til.
Ved købet af L.M. Ericsson aktierne i 2000 blev 20%-grænsen for aktier i et pensionsdepot udstedt af samme emittent overskredet med 41.170,40 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klageren på mødet den 9. april 2003 tilkendegav, at den aftalte omlægning af værdipapirbeholdningen, herunder salget af de svenske aktier, som var købt i 2000, skulle gennemføres med det samme. Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at klageren, som umiddelbart efter mødet modtog handelsnotaer vedrørende salgene, først gjorde indsigelse mod disse den 24. april 2003.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejdere begik ansvarspådragende fejl ved deres rådgivning af klageren på mødet den 9. april 2003.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.