Opgørelse af gæld overgået til inkasso. Rentens størrelse.
| Sagsnummer: | 284/2004 |
| Dato: | 22-03-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Ole Jørgensen, Lotte Aakjær Jensen |
| Klageemne: |
Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Inkasso - forældelse Inkasso - rentens størrelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld overgået til inkasso. Rentens størrelse. |
| Indklagede: | GE Money Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes opgørelse af hans gæld, der i 1996 overgik til inkasso.
Sagens omstændigheder.
I juli 1994 ansøgte klageren og dennes daværende ægtefælle, H, via en butik om en kredit på 10.000 kr. i et finansieringsselskab, nu indklagede. Klageren og H underskrev herefter en kontoaftale med indklagede om en kredit med et maksimum på 12.000 kr.
Ved kontoaftale af 16. august 1995 og 10. januar 1996 blev kreditmaksimum forhøjet til henholdsvis 25.000 kr. og 30.000 kr.
Af kontobestemmelserne, der var en del af aftalerne, fremgår, at den årlige nominelle rente var 23,0 %. Indklagede har oplyst, at dette svarer til en pålydende rente på 20,88 % p.a.
Kreditten blev misligholdt og overgik den 19. august 1996 til inkasso med en saldo på 32.039,39 kr.
Den 13. januar 1997 underskrev klageren og H en erklæring om at skylde indklagede 36.974,99 kr. svarende til de 32.039,39 kr. med tillæg af renter 20,88 % p.a. fra den 19. august 1996 til den 9. januar 1997 (2.601,60 kr.), månedsgebyr (i alt 100 kr.) og inkassoomkostninger (2.234 kr.). Det blev samtidig aftalt, at gælden skulle afdrages med 400 kr. om måneden. Afviklingsaftalen blev misligholdt.
I juni 1998 underskrev klageren og H et frivilligt forlig med indklagede om gælden, som nu blev opgjort til 42.947,97 kr., svarende til de 32.039,39 kr. med tillæg af renter 20,88 % p.a. fra den 19. august 1996 til den 12. juni 1998 (12.134,58 kr.) og inkassoomkostninger (2.234 kr.) og med fradrag af indbetalinger på i alt 3.600 kr. Gælden skulle forrentes med en pålydende rente på 20,88 % p.a. De årlige omkostninger i procent fremgår ikke af forliget.
Der blev herefter med nogen uregelmæssighed indbetalt 400 kr. pr. måned på gælden frem til midten af 2000 og herefter 1.000 kr. pr. måned.
I juli 2002, hvor indklagede opgjorde restgælden til 41.632,43 kr., gjorde klageren indsigelse mod restgælden, som efter klagerens opfattelse var betalt. Klageren tilbød betaling af 14.000 kr. mod udstedelse af saldokvittering. Indklagede afslog tilbudet og tilbød en akkord på 25.000 kr.
I forbindelse med en telefonisk henvendelse fra klageren i marts 2003 vedstod indklagede tilbuddet om, at sagen kunne afgøres med betaling af 25.000 kr.
Den 18. marts 2003 blev der indbetalt 25.000 kr. på gælden.
Med betalingen på 25.000 kr. var der siden marts 1997 indbetalt i alt 65.600 kr. på gælden fordelt med 2.946 kr. på omkostninger, 44.022,82 kr. på renter og 18.631,18 kr. på hovedstolen.
Ved skrivelse til klageren af 20. marts 2003 meddelte indklagede, at mellemværendet nu var færdigbetalt.
Den 21. oktober 2004 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.
Med baggrund i, at forliget af juni 1998 ikke indeholder oplysninger om procentsatsen for årlige omkostninger, har indklagede under sagen foretaget en omberegning af gælden, således at denne fra indgåelsen af forliget i juni 1998 forrentes med en rentesats svarende til diskontoen plus 5 % i stedet for rentesatsen på 20,88 %.
I beregningen opgøres gælden pr. den 19. marts 2003 til 63.864,76 kr., svarende til hovedstolen på 32.039,39 kr. med tillæg af omkostninger på henholdsvis 2.234 kr. og 52 kr. og renter på 29.539,37 kr. De samlede indbetalinger på gælden er opgjort til 65.600 kr. På baggrund af beregningen tilbød indklagede ved skrivelse af 24. november 2004 at udbetale differencen på 1.735,24 kr. (65.600 kr. - 63.864,76 kr.) til klageren og H. Den 25. november 2004 indsatte indklagede halvdelen af beløbet, eller 867,62 kr. på klagerens konto. Indklagede har anført, at de resterende 867,62 kr. vil blive udbetalt til klageren, såfremt H giver samtykke hertil. Indklagede har i den forbindelse bemærket, at indbetalingen på 25.000 kr. i marts 2003 skete ved en giroindbetaling med H som indbetaler.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal tilpligtes at refundere for meget betalte renter og gebyrer med i alt 21.000 kr. samt en erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. For så vidt angår erstatningskravet har indklagede nedlagt principal påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har beregnet sig urimeligt høje renter og omkostninger på gælden.
Renterne og omkostningerne overstiger det normale.
Indklagede bør refundere et væsentligt større beløb end de tilbudte 1.735,24 kr.
Han modtager dagpenge og har tre børn. Indklagedes fortjeneste på gælden har ødelagt hans familieliv.
Han har pådraget sig en psykisk lidelse, som indklagede er erstatningsansvarlig for.
Indklagede har anført, at der ved indgåelsen af kreditaftalerne blev aftalt en årlig nominel rente på 23 % svarende til en pålydende rente på 20,88 % p.a. Rentesatsen, der ikke er urimelig, er blev anvendt under hele forløbet.
Ved en fejl indeholdt forliget af juni 1998 ikke oplysninger om de årlige omkostninger i procent, jf. kreditaftalelovens bestemmelser herom. I konsekvens heraf er rentesatsen fra tidspunktet for forligets indgåelse blevet nedsat til procesrenten. Sagen er i øvrigt blevet behandlet korrekt.
Det er uoplyst, hvorledes det af klageren krævede beløb på 21.000 kr. fremkommer.
Kravet om erstatning for psykisk lidelse vedrører ikke en formueretlig tvist, som kan behandles af Ankenævnet. Kravet er uegnet til bedømmelse i Ankenævnet på grund af den bevisførelse en realitetsbehandling af kravet ville medføre, og kravet er åbenbart grundløst. Kravet er ikke konkret og savner enhver form for dokumentation, påregnelighed og årsagssammenhæng.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at nogen del af klagen bør afvises.
Renten på 20,88 % p.a. i de frivillige forlig af henholdsvis januar 1997 og juni 1998 er en videreførelse af den rentesats, der blev aftalt i forbindelse med kreditaftalerne. Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at rentesatsen overstiger det rimelige i en sådan grad, at der er grundlag for nedsættelse i medfør af aftalelovens § 36, jf. § 38 c.
Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes krav på dækning af inkassoomkostningerne på 2.234 kr. som urimeligt
Der er ikke indtrådt forældelse for nogen del af gælden. Den gæld, der er erkendt ved de frivillige forlig, er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4, og de efterfølgende opgørelser indeholder ikke ubetalte renter, der har været forfaldne i mere end 5 år, jf. den 5-årige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908.
Som konsekvens af, at de årlige omkostninger i procent ikke blev oplyst i forliget af juni 1998, har indklagede under sagen nedsat rentesatsen til diskontoen plus 5 %. Omberegningen af gælden i overensstemmelse hermed viser en saldo i klagerens og H's favør på 1.735,24 kr. Under hensyn til det oplyste om, at den seneste indbetaling på 25.000 kr. kan stamme fra H, finder Ankenævnet ikke, at det kan kritiseres, at indklagede ikke ønsker at udbetale det fulde beløb til klageren uden H's samtykke.
Der er ikke grundlag for at antage, at indklagede skulle være erstatningsansvarlig for den psykiske lidelse, som klageren anfører, at han har pådraget sig.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.