Placering af kapitalpensionsmidler. Passivitet.
| Sagsnummer: | 505/1991 |
| Dato: | 12-02-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Passivitet - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Placering af kapitalpensionsmidler. Passivitet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 3. marts 1989 rettede indklagedes Brønderslev afdeling henvendelse til klageren, der er født i 1923, vedrørende hans kapitalpensionskonto i afdelingen. Afdelingen oplyste, at indeståendet på hans konto udgjorde 3.890.549 kr., og da kontoen var placeret som puljeopsparing, betalte klageren et årligt gebyr på 0,75% af den gennemsnitlige saldo, dvs. 29.100 kr. Med henblik på at spare dette gebyr rådede afdelingen klageren til at omlægge kontoen til en kontantkonto med et tilhørende depot, hvor der eksempelvis investeredes i danske indeksobligationer og danske aktier.
I april 1989 omlagdes klagerens kapitalpension, der hidtil havde været placeret i en afgiftspligtig pulje, således at der investeredes i indeksobligationer til en kursværdi af i alt 3.367.960,47 kr. og et garantibevis i indklagede på 500.000 kr. Ifølge indklagedes oplæg kunne klageren herved opnå en væsentligt højere nettoforrentning. I februar 1990 rettede klageren henvendelse til afdelingen, idet han var blev opmærksom på, at en realisation af depotet ville medføre et tab på ca. 250.000 kr., hvorfor klageren fandt, at indklagedes rådgivning havde været ansvarspådragende, således at indklagede var erstatningspligtig overfor ham. Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede og afholdelse af møder i afdelingen valgte klageren at udsætte salget af obligationerne længst muligt. Klageren oprettede derpå en kassekredit i Jyske Bank. Da denne kassekredits saldo i begyndelsen af 1991 udgjorde over 1 mio. kr., solgte klageren den 13. februar 1991 obligationerne og realiserede ifølge Jyske Banks opgørelse et tab på 241.834,50 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede principalt tilpligtes at godtgøre ham 241.834,50 kr., subsidiært et beløb fastsat af Ankenævnet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede forud for klagerens køb af indeksobligationer blev gjort opmærksom på, at han planlagde at gå på pension den 1. juli 1990, hvor han fyldte 67 år. Indklagede var således opmærksom på, at en omplacering af midlerne ville være kortvarig og derfor ikke måtte indebære nogen form for risiko for direkte tab, da pensionsmidlerne skulle være til rådighed på pensionstidspunktet. Det af Jyske Bank opgjorte tab indeholder ikke rente og indekstillæg, som forøger tabet betragteligt.
Indklagede har anført, at investering i indeksobligationer i april 1989 blev betragtet som en investering med minimal risiko, idet det politiske røre, der opstod omkring realrenteafgiftens afskaffelse, og førte til faldende kurser på indeksobligationer, først opstod i slutningen af 1989. På tidspunktet for omlægningen var det ikke endeligt afklaret, om klagerens pension skulle hæves den 1. juli 1990 eller den 1. februar 1991. I forbindelse med omlægningen af kontoen havde klageren givet udtryk for, at han ikke ønskede at forøge sin risiko, og ikke, som anført af klageren, ønskede en risikofri investering. Indklagede anbefalede herefter investering i indeksobligationer, hvilket klageren tiltrådte, vel også ud fra ønsket om et højere afkast. Da klageren fortsat var indstillet på at løbe en risiko tilsvarende den risiko, der var forbundet med deltagelse i en almindelig afgiftspligtig pulje, og da man anbefalede at købe indeksobligationer med kortest mulig løbetid på grund af den forholdsvis korte restperiode, var rådet om køb af indeksobligationerne ikke kritisabelt og ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger:
Når bl.a. henses til, at klagerens kapitalpensionsmidler i forvejen var placeret i en pulje, som var forbundet med kursrisiko, og til baggrunden for det efterfølgende særlige kursfald på indeksobligationer, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning om omplacering af midlerne har begået ansvarspådragende fejl.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.