Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Pantebrev, afregning. Bodeling.

Sagsnummer: 456/1991
Dato: 14-04-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen
Klageemne: Pantebreve - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Pantebrev, afregning. Bodeling.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren og hendes daværende ægtefælle, der er ansat hos indklagede, købte en ejendom, bevilligede indklagedes medarbejderbank i 1986 ægtefællen en kredit på 156.616,00 kr..

Til sikkerhed herfor håndpantsatte klageren og ægtefællen et ejerpantebrev på 160.000,00 kr i den købte ejendom. I forbindelse med klagerens og ægtefællens skilsmisse blev ejendommen solgt i april 1991, og der udstedtes et sælgerpantebrev på 145.500,00 kr., som indklagede ved skrivelse af 1. maj 1991 tilbød at købe.

Den 24. maj 1991 fremsendte klageren en anbefalet skrivelse til indklagede, som ifølge postvæsnet er modtaget af indklagede den 27. maj. I skrivelsen anmodede klageren - under henvisning til sin skilsmisse - indklagede om at afregne halvdelen af provenuet af sælgerpantebrevet direkte til hende.

På indklagedes foranledning blev sælgerpantebrevet udstedt direkte til den endelige kreditor den 15. juni 1991 og lyst den 20. juni 1991.

Under en efterfølgende brevveksling mellem klageren og indklagede meddelte indklagede klageren, at man ikke havde modtaget hendes skrivelse af 24. maj 1991. Den 31. maj 1991 havde man derimod modtaget en anmodning fra ægtefællen om at aflyse ejerpantebrevet med henvisning til det stedfundne salg. Den 4. juli 1991 blev ejerpantebrevet sendt til aflysning. Da der var tale om en personalesag, og da ægtefællen havde oplyst, at kreditten ville blive indfriet, accepterede medarbejderbanken at aflyse ejerpantebrevet uden at kæde dette sammen med sædvanlig indeståelse for levering af handelsprovenuet, herunder sælgerpantebrevet. Indklagede opfattede således ægtefællens henvendelse om aflysning af ejerpantebrevet og tilsagnet om indfrielse af lånet som afgivet både på egne og klagerens vegne. I skrivelse af 20. august 1991 til klageren afregnedes halvdelen af restprovenuet af sælgerpantebrevet efter indfrielse af boliglånet til klageren med ialt 1.597,51 kr.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende 55.328,99 kr. samt renter fra 16. august 1991. Beløbet udgør halvdelen af provenuet af sælgerpantebrevet på 113.853,75 kr. med fradrag af 1.597,51 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.

Klageren har anført, at indklagede på intet tidspunkt har betinget sig, at sælgerpantebrevet skulle sælges gennem indklagede, eller at provenuet heraf skulle anvendes til indfrielse af lånet. Klageren har således været frigjort for sine forpligtelse i henhold til kreditten, så snart pantebrevet blev aflyst. Uanset at indklagede har modtaget klagerens anmodning om notering af fordeling af provenuet inden debitors anmodning om aflysning af ejerpantebrevet, har indklagede ikke rettet henvendelse til hende. Da klageren ejer halvdelen af ejendommen, har hun således krav på halvdelen af provenuet ved salget af sælgerpantebrevet. Indklagede kunne alene have anvendt det hende tilkomne provenu til indfrielse af lånet, såfremt lånet var misligholdt og opsagt overfor debitor. Klageren har ikke bestridt indholdet af ægtefællens erklæring af 15. november 1991.

Indklagede har anført, at den stedfundne disponering af pantebrevsprovenuet er i overensstemmelse med ægtefællernes bodelingsaftale og har fremlagt en erklæring fra ægtefællen af 15. november 1991, hvoraf dette fremgår. Klageren har således ikke noget økonomisk krav på indklagede, og henvendelsen er udelukkende af teoretisk og principiel karakter.

Ankenævnets bemærkninger:

Det fremgår af sagen, at klageren som medejer af den nu solgte ejendom sammen med sin daværende ægtefælle havde håndpantsat et ejerpantebrev til sikkerhed for en kredit optaget af ægtefællen hos indklagede. Efter indklagedes frigivelse af ejerpantebrevet må indklagede anses for uberettiget til - uanset ægtefællens anmodning herom - at anvende det fulde provenu fra det i forbindelse med salget af ejendommen udstedte sælgerpantebrev, hvilket indklagede endvidere forinden var orienteret om af klageren.

Når imidlertid henses til, at ægtefællen har oplyst, at det som et led i bodelingen var aftalt, at provenuet fra sælgerpantebrevet skulle anvendes til indfrielse af den ægtefællen ydede kredit - hvilket ikke er bestridt af klageren - findes klageren ikke at have lidt et økonomisk tab ved indklagedes handlemåde.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.