Afgørelse

Indsigelse om forældelse af gæld stiftet i 1980’erne

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om forældelse af gæld stiftet i 1980’erne

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Haderslev Creditbank, nu Danske Bank.

Den 8. februar 1982 underskrev klageren og en meddebitor et gældsbrev på 40.000 kr. til banken (lån 1). Lånet skulle afvikles med en fast ydelse på 735 kr. om måneden første gang den 1. april 1982.

Den 24. juni 1983 underskrev klageren et gældsbrev på 25.000 kr. til banken (lån 2). Lånet skulle afvikles med en fast ydelse på 1.000 kr. om måneden første gang den 1. august 1983.

Ifølge de almindelige betingelser for gældsbrevene blev gælden forrentet med ”den af kreditor til enhver tid fastsatte rente”. Der fremgår ingen rentesatser af gældsbrevene.

Pr. den 6. oktober 1983 blev lån 2 forhøjet til 85.000 kr. og ydelsen på lånet forhøjet til 2.000 kr. pr. måned.

Pr. den 1. september 1984 overtog klageren lån 1 som enedebitor. Restgælden udgjorde 28.246,53 kr. Ydelsen blev nedsat til 320 kr. om måneden. Af gældsovertagelseserklæringen fremgik endvidere, at lånet var rentefrit indtil den 1. september 1990.

Der blev samtidig indgået en tillægsaftale vedgørende lån 2, hvor restgælden pr. den 1. september 1984 udgjorde 94.531,74 kr. Ydelsen blev nedsat til 1.080 kr. om måneden, og lånet var rentefrit til den 1. september 1990.

Engagementet blev misligholdt og overgik til inkasso.

I 1987 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten, hvor gælden i henhold til lån 2 med udgangspunkt i en hovedstol på 83.321,74 kr. blev opgjort til 91.764,56 kr. inklusiv renter til 27. april 1987 og omkostninger på i alt 6.456,99 kr.

Ved udeblivelsesdom af 10. december 1987 i en af banken anlagt retssag blev klageren vedrørende en kredit i banken dømt til at betale 40.636,48 kr. med tillæg af procesrenter fra den 1. januar 1987 og omkostninger på 2.900 kr.

I 2002 indledte banken to fogedsager mod klageren vedrørende gældsposter på henholdsvis 40.636,48 kr. og 93.264,56 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Fordringerne blev den 21. januar 2003 opgjort i fogedretten til henholdsvis 62.720,79 kr. og 148.801,65 kr. Banken har oplyst, at den har udlæg for beløbene i tre ejendomme, der tilhører klageren, og at klageren bor i den ene af ejendommene.

Banken har fremlagt årsoversigter, der blev sendt til klageren, herunder årsoversigter for 2003 - 2006, der viser en ”Misligholdt fordring” på 160.094,75 kr. Endvidere fremgår blandt andet:

”…
Saldoen skal eventuelt reguleres for skyldige påløbne, men ikke betalte renter samt for eventuelle omkostninger.
…”

Banken har om sin procedure for afsendelse af årsoversigter og registrering af returnerede breve oplyst, at årsoversigterne dannes automatisk i bankens IT-system og udsendes fra en central enhed i banken. Når banken modtager et brev retur, søger bankens postafdeling oplysning om adressen i CPR-registret og sender brevene til en eventuel ny adresse. Hvis det ikke er muligt at finde en ny adresse, eller hvis brevet til den nye adresse kommer retur, markeres brevet med et ”R” i bankens it-system, hvilket betyder, at brevet ikke er modtaget af adressaten.

Den 15. februar 2016 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.

Pr. den 24. maj 2016 opgjorde banken sit krav mod klageren til 243.572,10 kr. således:

Banken har efterfølgende frafaldet samtlige omkostninger.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal frafalde eller nedsætte gælden.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at der siden dommen i 1987 ikke er blevet indgået frivilligt forlig vedrørende gælden eller afdraget på denne. Banken har derfor ikke lovligt krav på gælden.

Hun har en beskeden økonomi og har ikke mulighed for at betale gælden. Hendes mand har ikke gjort økonomien bedre, og hun flyttede fra ham for fire år siden.

Deres ejendomme er intet værd og kan ikke sælges på grund af bankens udlæg. En ejendom er klar til nedbrydning og en anden er lejet ud for 4.500 kr. pr. måned, hvilket kun lige dækker udgifterne.

Haderslev Creditbank overførte hendes indbetalinger på lånene til kreditten. En medarbejder i banken hentede alle maskiner og solgte dem til en for en meget lav pris.

Gælden er vokset uoverskueligt, der er pålagt høje renter, og banken har sendt mangelfulde og fejlagtige opgørelser.

Hun har til stadighed været nødsaget til at vende og dreje hver en krone.

På grund af gælden har hun været afskåret fra at oprette en budgetkonto eller lignende i sit nuværende pengeinstitut.

Danske Bank har anført, at gælden ikke er forældet.

Banken har sendt årsoversigter til klageren og årsoversigterne er ikke modtaget retur.

Årsoversigterne pr. 31. december 2005 og 31. december 2006 afbrød forældelsen, jf. forældelseslovens § 30, stk. 3.

Gælden har været samlet på én konto.

Banken har gennem årene haft løbende dialog med klageren om gælden, hvor klageren flere gange har søgt akkord uden at gøre gældende, at gælden ikke skulle bestå.

Banken har ikke udvist passivitet i sine forsøg på at inddrive gælden.

Banken er åben for at finde en løsning med klageren og opfordrer klageren til at tage kontakt til banken med henblik herpå.

Ankenævnets afgørelse

I begyndelsen af 1980’erne optog klageren to lån (lån 1 og lån 2) i den daværende Haderslev Creditbank, nu Danske Bank. Ved udeblivelsesdom afsagt i 1987 blev klageren dømt til at betale gælden i henhold til lån 2 og en kredit.

Hovedstolene og omkostningerne var omfattet af den dagældende 20-årige forældelsesfrist i medfør af Danske Lovs 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse. Renter var omfattet af den 5-årige forældelse i den dagældende forældelseslov af 1908. Hovedstolene er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Renter og omkostninger er nu som udgangspunkt omfattet af den 3-årige forældelse i forældelseslovens § 3, stk. 1. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Banken sendte løbende årsoversigter til klageren. Banken har fremlagt årsoversigter, der blev sendt til klageren, herunder årsoversigter for 2003 - 2006, der viser en misligholdt fordring på i alt 160.094,75 kr.

Ankenævnet finder, at årsoversigten for 2006, som klageren må antages at have modtaget i januar 2007, var en påmindelse, der medførte, at forældelsesfristen for hovedstole og omkostninger på op til i alt 160.094,75 kr. blev afbrudt efter de dagældende regler i Danske Lov 5-14-4. Forældelsen af hovedstolene på i alt 152.204,75 kr. kunne derfor tidligst ske efter 10 år, svarende til januar 2017, og var derfor ikke forældede den 15. februar 2016, hvor klageren indgav klagen til Ankenævnet.

Banken har under sagen frafaldet samtlige omkostninger. Ankenævnet har derfor ikke taget stilling til i hvilket omfang, der måtte være sket forældelse af omkostninger.

Banken har begrænset sit krav på renter i overensstemmelse med den nugældende 3-årige forældelsesfrist.

Ankenævnet finder ikke, at størrelsen af de anvendte rentesatser kan tilsidesættes.

Der er ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken i øvrigt skal frafalde eller nedsætte sit krav mod klageren.

Banken har oplyst, at den er åben for at finde en løsning med klageren.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.