Afgørelse

Krav om opdeling og afvikling af fælles gæld m.v.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om opdeling af fælles gæld efter samlivsophævelse.

Sagens omstændigheder

Den 8. maj 2007 optog klageren sammen med sin daværende ægtefælle, K, en boligkredit på 450.000 kr. med solidarisk hæftelse. Banken har oplyst, at klageren og K gav hinanden krydsende fuldmagter til hver for sig at hæve på boligkreditkontoen.

Den 8. februar 2008 underskrev parret en pantsætningserklæring, hvorefter banken fik sikkerhed for boligkreditten i et ejerpantebrev på 250.000 kr. i parrets ejendom.

Den 6. marts 2009 flyttede klageren fra ejendommen i forbindelse med parrets skilsmisse. Klageren har anført, at han samme dag henvendte sig i banken og oplyste, at han og K var gået fra hinanden og skulle skilles. Banken har anført, at banken først blev orienteret om samlivsophævelsen den 26. marts 2009.

Den 23. marts 2009 hævede K 40.000 kr. på boligkreditten, der herefter havde en negativ saldo på 431.999,87 kr.

Ved købsaftale underskrevet den 31. marts 2009 blev ejendommen solgt til K’s forældre. K blev efter det oplyste boende på ejendommen og betalte husleje til sin far. Banken modtog som panthaver et provenu på 119.727 kr. i forbindelse med ejendomshandlen. Provenuet blev anvendt til nedbringelse af gælden på boligkreditten, der herefter havde en negativ saldo på 314.230,21 kr. den 1. maj 2009.

Bankens krav overgik efter det oplyste til bankens inkassoafdeling. Klageren fremsatte forslag om at betale halvdelen af gælden til fuld og endelig afgørelse. Klageren rejste endvidere indsigelse mod at hæfte for K’s hævning på 40.000 kr. Ved brev af 18. maj 2011 accepterede banken, at klageren mod betaling af halvdelen af gælden, svarende til 183.500 kr. og indlevering af sine personlige skatteoplysninger senest den 17. juni 2011, ville få saldokvittering fra banken. Banken gjorde samtidig opmærksom på, at en eventuel aftale mellem banken og klageren ikke regulerede retsforholdet mellem klageren og K, og at K derfor fortsat havde mulighed for at rette et krav mod klageren.

Ved brev af 22. januar 2012 fremsatte klagerens repræsentant tilbud til banken om indbetaling af 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af klagerens mellemværende med banken. Banken afslog tilbuddet ved brev af 26. januar 2012 og tilbød, at mellemværendet kunne afvikles ved indbetaling af 193.603,60 kr., hvilket efter det oplyste svarede til halvdelen af gælden, hvoraf 150.000 kr. skulle betales senest den 15. februar 2012, og det resterende beløb skulle afvikles over maksimalt fire år. Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet.

Parternes påstande

Den 15. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frigøre ham for halvdelen af gælden i henhold til boligkreditten.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken bør nedsætte hans gæld til halvdelen af trækket på boligkreditten.

Han henvendte sig mange gange efter skilsmissen og anmodede om en opdeling af gælden.

Han henvendte sig i banken den 6. marts 2009 og oplyste, at han og K var gået fra hinanden og skulle skilles. Bankens udbetaling af 40.000 kr. til K den 23. marts 2009 var uberettiget. Banken var bekendt med samlivsophævelsen. Den 1. marts 2009 fik K en ny konto til løn og børnepenge. Banken burde have oplyst ham om, at K fik ny lønkonto, og at hun ikke ville indbetale til faste udgifter. Han ringede til banken og oplyste sin nye adresse, og at der kun måtte hæves udgifter angående huset. Han var i banken og fik lavet en flyttemappe vedrørende flytning til en midlertidig adresse hos sin far fra den 1. marts 2009 til den 1. maj 2009. Flytningen blev meldt til CPR-registret, og banken fik meddelelse herom. Han var i banken den 12. marts 2009 for at hæve en del af sin løn. Han og hans mor var i banken den 23. marts 2009 for at hæve en del af hans løn. Han opdagede da, at der var hævet 40.000 kr. fra boligkreditkontoen. Han kunne i første omgang ikke få lukket kontoen. Banken gik først med til at lukke kontoen, da han krævede at få udbetalt hele kontoens indestående.

Hans rådgiver aflyste møder med ham for i stedet at holde møder med K og K’s far, der var storkunde i banken. Banken har intet gjort for at hjælpe ham, men alt for at hjælpe K.

Hans tilbud om betaling af 150.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af gælden til banken er fortsat gældende.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken har et berettiget krav mod klageren om betaling af den samlede gæld i henhold til den underskrevne kreditkontrakt.

Der er tale om fælles gæld optaget af klageren og K. Parterne hæfter solidarisk for den samlede gæld.

Banken er ikke forpligtet til at opdele den fælles gæld mellem klageren og K.

Banken kan ved en eventuel opdeling af gælden ikke forhindre en indbyrdes regres.

Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til et akkordforslag.

Banken har ikke kendskab til, hvornår klageren fraflyttede ejendommen. Banken har ikke registreret nogen oplysning om, at klageren skulle være fraflyttet ejendommen den 6. marts 2009. Banken blev først orienteret om samlivsophævelsen den 26. marts 2009. I den forbindelse rådgav banken om ophævelse af de krydsende fuldmagter. K’s hævning foregik således inden, at banken blev bekendt med samlivsophævelsen.

Banken har ingen erindring eller notater om det af klageren anførte vedrørende klagerens oplysning om flytning, klagerens fremmøde i banken eller om aflysning af møder med klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Ifølge kreditkontrakt underskrevet af klageren og K den 8. maj 2007 hæftede klageren og K solidarisk for boligkreditten. Som følge af den solidariske hæftelse kan det ikke pålægges banken at opdele gælden.

Klageren og K havde efter det oplyste begge fuldmagt til at hæve på boligkreditkontoen. Ankenævnet finder, at banken på det tidspunkt, hvor banken blev bekendt med samlivsophøret, var forpligtet til at rådgive både klageren og K med henblik på at sikre, at hverken klageren eller K kunne anvende den fælles kredit uden samtykke fra den anden part.

Banken har anført, at man først blev bekendt med samlivsophøret den 26. marts 2009, mens klageren har anført, at han oplyste banken om samlivsophøret ved telefoniske og personlige henvendelser i banken forud for K’s hævning den 23. marts 2009. Klageren har endvidere anført, at K fik oprettet en ny konto til løn og børnepenge i banken den 1. marts 2009.

På baggrund af parternes modstridende opfattelser af hændelsesforløbet finder Ankenævnet, at en afgørelse af hvorvidt banken har pådraget sig et ansvar overfor klageren i forbindelse med K’s hævning af 40.000 kr. den 23. marts 2009, vil forudsætte en yderligere bevisførelse bland andet i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i kravet om opdeling af gælden.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om klagerens gæld skal nedsættes som følge af K’s hævning den 23. marts 2009.