Afgørelse

Spørgsmål om sparekasse handlede ansvarspådragende i forbindelse med konvertering af valutalån fra CHF til EUR ultimo 2008 samt spørgsmål om, hvorvidt sparekasse er forpligtet til at indgå akkordordning med klageren.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland handlede ansvarspådragende i forbindelse med konvertering af klagerens valutalån fra CHF til EUR i november 2008, samt om sparekassen er forpligtet til at indgå en akkordordning med klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde i Sparekassen Østjylland.

Klageren ønskede i november 2006 at deltage i investeringsprojektet BerlinIIIvia selskabet Griffin A/S. Sparekassen skulle stå for finansieringen af klagerens investering.

Den 21. november 2006 fik klageren udarbejdet en kundeprofil i sparekassen, hvoraf det blandt andet fremgår:

"…

Investeringsformål:

[…] x Frie midler […]

Investeringshorisont:

Der investeres med en investeringshorisont på ? år

Risikovillighed:

…

x Risikovillig – Porteføljen kan indeholde en høj aktieandel, herunder enkeltaktier. Den høje aktierisiko bør dog spredes på forskellige virksomheder, sektorer, lande og regioner. Investor skal være indstillet på meget store kursudsving og mulighed for tab.

Tidligere erfaring med investeringer:

…

x Ingen – ingen tidligere erfaring med investeringer.

Ingen rådgivning:

Med min underskrift bekræfter jeg at være blevet informeret om mulighederne for at modtage rådgivning om investeringer i Sparekassen Østjylland. Jeg ønsker på baggrund af egne ideer og forventninger selv at træffe beslutninger om mine investeringer, og fraskriver Sparekassen Østjylland for rådgivningsmæssigt ansvar i forbindelse hermed.

Kommentar:

Der investeres i Griffin III Berlin. Depotet er pantsat.

Vi har ikke kendskab til kundens erfaringer med investeringer.

Sparekassens samlede vurdering:

På baggrund af ovenstående samt sparekassens indblik i kundens finansielle situation, vurderes kunden egnet til at foretage investeringerne i henhold til investeringsprofilen.

…"

Ved brev af 21. november 2006 fremsendte banken ovennævnte kundeprofil til klageren sammen med blandt andet en garantirekvisition, hvoraf det fremgår, at sparekassen på klagerens vegne hos anden långiver ville hjemtage et valutalån på 318.545 CHF med forfaldsdato den 28. november 2008. Vedrørende rentebetaling fremgik følgende:

"…

Rentebetaling/rentefastsættelse:

hver 12. måned med variabel rentesats fastsat for hver renteperiode efter den rentesats, som tilbydes garantistillende p.i. i henhold til LIBOR-renten for den valuta, hvori lånet optages med et tillæg af 1,7500% p.a.

Tillægget er variabelt og fastsættes for samme periode som renten.

…"

Den 23. november 2006 købte klageren 750.000 stk. aktier i GriffinIIIBerlin A/S til kurs 2,00 for 1.500.000 kr.

Sparekassen har under sagen oplyst, at sparekassens samarbejdspartner som følge af finanskrisen ikke kunne tilbyde refinansiering af CHF-lånet ved lånets forfald i november 2008. På den baggrund fremsendte sparekassen den 25. november 2008 en kassekreditkontrakt til klageren med en kreditramme på 209.000 EUR til indfrielse CHF-lånet samt det kurstab, der var opstået i forbindelse hermed. Af bankens følgebrev fremgik i øvrigt:

"…

Rentebeløbet kr. 73.792,68 er det aftalt at du selv indbetaler senest d. 28.11.2008.

Finansieringen accepteres under forudsætning af at vi modtager håndpant i ejerpantebrev kr. 2.096.000 der i øjeblikket er pantsat til Danske Bank.

Du skal være opmærksom på, at der fremover pr. kvartal skal overføres kr. 27.000 til kto. [-985] til betaling af renter på Eurolånet. Første gang d. 31.12.2008 skal der overføres kr. 9.000.

…"

Ved e-mail samme dag meddelte klageren sparekassen, at han tidligst kunne betale rentebeløbet i slutningen af december 2008.

Ifølge det oplyste kunne det selskab, som klageren havde investeret i, ikke længere betale udbytte svarende til 5 % af det oprindelige investerede beløb, hvilket betød, at klageren selv skulle finansiere renterne på den bagvedliggende finansiering.

Klageren underskrev aldrig EUR-lånet.

Ved e-mail af 26. november 2008 skrev sparekassen til klageren, at rentebeløbet skulle betales ved lånets forfald den 28. november 2008, men at sparekassen kunne etablere et midlertidigt overtræk med 17,75 % i rente og et ekspeditionsgebyr på 600 kr.

Ved e-mail af 30. november 2008 meddelte klageren sparekassen, at han ikke kunne betale renterne kvartalsvis, og at de var nødt til at finde en anden løsning.

Parterne forsøgte i foråret 2009 at komme til enighed om en løsning, men uden resultat.

Den 11. juni 2009 var klageren til møde i sparekassen. Af mødereferatet fremgår blandt andet, at Griffin-engagementet blev diskuteret, og at klageren gjorde det klart, at han ikke var i stand til at indbetale på engagementet.

Sagen blev herefter overgivet til sparekassens kreditkontor i forsøg på at finde frem til en akkordordning, parterne kunne dog fortsat ikke nå til enighed om en løsning.

Ved brev af 7. november 2010 skrev klageren til sparekassen, hvor han blandt andet anførte, at han aldrig havde accepteret at CHF-lånet blev konverteret til EUR.

Den 29. december 2010 indgav klageren en klage over sparekassen til Ankenævnet.

Klageren og sparekassen var fortsat i forligsforhandlinger frem til april 2011, uden at der kunne opnås enighed mellem parterne.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Østjylland skal indgå en for ham realistisk akkordordning.

Sparekassen Østjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han i forbindelse med dialog med selskabet Griffin om investering i BerlinIIImodtog et finansieringstilbud fra sparekassen, der var selskabets bankforbindelse.

Sammen med finansieringstilbuddet modtog han sparekassens generelle regler for fondshandler samt diverse andre bilag, men han modtog ingen rådgivning om konsekvenserne ved lånoptagelsen.

Han forstod finansieringen således, at der blev optaget lån i CHF. Ifølge prospektet skulle det årlige udbytte på 5 % være nok til at dække renterne på lånet.

I slutningen af november 2008 blev han kontaktet af sparekassen, der meddelte, at CHF-lånet ikke kunne forlænges, hvorfor man var nødsaget til at omlægge det til EUR.

Han meddelte sparekassen, at han ikke kunne overskue konsekvensen heraf, da han intet skriftligt havde modtaget, og at han forbeholdt sig ret til at overveje situationen nærmere.

Efterfølgende blev han bedt om at underskrive en kassekreditkontrakt, der tilsyneladende skulle dække kurstabet ved omlægningen. Herudover ville sparekassen have pant i et ejerpantebrev, der allerede var pantsat til Danske Bank.

I stedet for et lån "der kørte af sig selv", havde han nu, uden nogen form for supplerende forklaring, et krav fra sparekassen om etablering af en kassekredit samt krav om indbetaling af 27.000 kr. i renter pr. kvartal.

Han modtog ingen redegørelse eller rådgivning om alternative muligheder i øvrigt. Han har aldrig underskrevet dokumenterne, og der blev således optaget nyt lån uden hans accept. Han bør derfor ikke hæfte for EUR-lånet.

Han har efterfølgende forsøgt at løse situationen ved at søge omlægning af sit realkreditlån fra fastforrentet til flexlån. Dette ville nedbringe hans månedlige ydelse fra ca. 78.000 kr. til 30.000 kr., så han kunne indgå en afdragsordning med sparekassen.

Sparekassen, der havde håndpant i et ejerpantebrev på 100.000 kr., ville imidlertid ikke rykke for det nye lån i forbindelse med omprioriteringen.

På tidspunktet for rykningsanmodningen havde han et 6 % fastforrentet lån med afdragsfrihed. Dette ønskede han at omlægge til et rentetilpasningslån, der på det tidspunkt var 1,2 % og ligeledes med afdragsfrihed. Der er således ikke tale om, at han i perioden, hvor sparekassen har blokeret for en omlægning af hans lån har afdraget på gælden. Tværtimod har han haft øgede renteomkostninger på ca. 250.000 kr., svarende til renteforskellen på 6 % og 1,2 %, som han kunne have sparet ved en omlægning. Sparekassen bør være erstatningsansvarlig herfor.

Han har løbende været i dialog med sparekassen i forsøget på at finde en løsning, men sparekassen har konsekvent fremsat mere eller mindre urimelige krav, som han ikke har kunnet honorere hans økonomiske situation taget i betragtning.

Sparekassen Østjylland har blandt andet anført, at sparekassen udelukkende har tilbudt finansiering og ikke har ydet rådgivning om hverken investeringen i BerlinIIIaktier eller klagerens ønske om finansiering i CHF.

Det fremgår således af klagerens kundeprofil, at klageren er risikovillig og på baggrund af egne idéer og forventninger ønskede selv at træffe beslutninger om investeringer, ligesom klageren fraskrev sparekassen et rådgivningsmæssigt ansvar i forbindelse hermed.

Klageren underskrev alle de fornødne dokumenter i forbindelse med lånoptagelsen.

CHF-lånet forfaldt den 28. november 2008. Sparekassens samarbejdspartner kunne imidlertid ikke refinansiere lånet på grund af finanskrisen. Dette meddelte sparekassen klageren telefonisk og tilbød samtidig klageren at omlægge CHF-lånet til en EUR-baseret kredit, hvilket klageren accepterede.

Det bemærkes i den forbindelse, at sparekassen tilbød klageren et lån i DKK eller EUR. Med baggrund i den væsentligt billigere rente i EUR på daværende tidspunkt og en begrænset kursrisiko mellem EUR og DKK på grund af fastkurspolitikken, anbefalede sparekassen klageren et lån i EUR som alternativ til lån i DKK.

Det bestrides, at klageren skulle have ytret, at han ikke kunne overskue konsekvensen heraf og skulle have taget forbehold for at overveje situationen nærmere.

Klageren har ikke redegjort for, hvilket tab han skulle have lidt ved oprettelsen af EUR-kreditten på standardvilkår frem for betaling af overtræksrente på kredit i DKK på standardvilkår.

Klageren har ligeledes ikke redegjort for hvilken risiko, der var ved optagelsen af EUR-kreditten i forhold til den tidligere finansiering i CHF, og som klageren ikke kendte til.

Sparekassen afviser således, at der skulle være etableret en EUR-kredit uden klagerens accept, og sparekassen skulle have ydet mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelsen af kreditten, samt at klageren i øvrigt har lidt et tab i forbindelse hermed.

Sparekassen har været i løbende dialog og forhandlinger med klageren, uden at man har kunnet nå til enighed om et acceptabelt resultat.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet lægger til grund, at den oprindelige låneoptagelse i CHF skete gennem den virksomhed, som klageren i november 2006 investerede i. Det fremgår ligeledes af klagerens kundeprofil, der blev udarbejdet forud for lånoptagelsen, at klageren fraskrev sparekassen for rådgivningsmæssigt ansvar i forbindelse med den lånefinansierede investering.

Betingelserne for rentebetalingen samt forfaldsdatoen for CHF-lånet fremgik af garantirekvisitionen. Det kan ikke lægges sparekassen til last, at virksomheden, som klageren havde investeret i holdt op med at betale udbytte, således at klageren var nødsaget til selv at stå for finansieringen af rentebetalinger, eller at sparekassens samarbejdspartner ikke kunne refinansiere lånet i CHF, da det udløb i november 2008.

Ankenævnet finder herefter ikke, at sparekassen er forpligtet til at indgå en akkordordning med klageren.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø re l s e :

Klagen tages ikke til følge.