Hjemtagelse af ejerskiftelån. Spørgsmål om ansvar for kurstab.

Sagsnummer:242/1995
Dato:22-02-1996
Ankenævn:Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne:Realkreditbelåning - ejerskifte
Ledetekst:Hjemtagelse af ejerskiftelån. Spørgsmål om ansvar for kurstab.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved købsaftale af 1. december 1993 solgte klagerne deres faste ejendom. Købesummen skulle berigtiges bl.a. ved hjemtagelse af et obligationslån på 518.000 kr. Ejerskiftelånet skulle søges af den medvirkende ejendomsmægler og hjemtages af sælgers advokat. I øvrigt fremgår bl.a., at sælger var gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet.

Ejendomsmægleren indhentede lånetilbud af 23. februar 1994 på et obligationslån på 518.000 kr. i Nykredit. Kursen på obligationerne var på dette tidspunkt 98,05. Ifølge tilbudet var udbetaling af lånet bl.a. betinget af modtagelse af kopi af bygningsbrandpolice i købers navn.

Ved skrivelse af 30. marts 1994 modtaget af indklagedes Thurø afdeling den 5. april 1994 (tirsdag efter påske) fremsendte klagernes advokat handlens dokumenter og tinglyst pantebrev til indklagede med anmodning om hjemtagelse af ejerskiftelånet og indfrielse af de eksisterende lån i ejendommen. Af skrivelsen fremgår, at købers advokat var anmodet om at fremsende brandpolice.

Ved skrivelse af 15. april 1994 fremsendte klagernes advokat kopi af købernes brandpolice og underskrevet gældsovertagelseserklæring til indklagede.

På foranledning af en henvendelse fra en køber til sælgerpantebrevet forespurgte advokaten ved skrivelse af 13. maj 1994 indklagede om, hvornår dokumenterne kunne fremsendes til annullation af retsanmærkninger.

Ved skrivelse af 22. juni 1994 rettede klagerne henvendelse til indklagede, idet de var uforstående over for, at lånet ikke var hjemtaget primo april 1994. Klagerne bebrejdede indklagede, at de ikke var blevet vejledt vedrørende hjemtagelse af lånet, og anførte, at lånet kunne have været hjemtaget den 8. april 1994, hvor kursen var 95,75, og at deres kurstab var blevet forøget med ca. 50.000 kr. i perioden 8. april - 22. juni 1994. Klagerne krævede en erstatning svarende til dette yderligere kurstab, subsidiært et omkostnings- og afdragsfrit lån på 465.000 kr., rente 7% p.a., løbende indtil kursen igen var på samme niveau som primo april 1994. Lånet skulle i givet fald ydes mod sikkerhed i obligationerne fra Nykredit-lånet.

Ved skrivelse af 29. juni 1994 til klagernes advokat bekræftede indklagede en aftale af samme dato, hvorefter der uden oprettelsesgebyr etableredes en kassekredit på 320.000 kr. til en fast rente på 8% p.a. gældende til den 30. juni 1995 mod sikkerhed i obligationerne vedrørende Nykredit-lånet, som skulle indlægges i depot hos indklagede. Klagerne skulle herefter "meddele [indklagede], hvornår de ønsker obligationerne solgt til indfrielse af kassekreditten, dog skal dette ske senest den 30. juni 1995."

Nykredit-lånet blev hjemtaget i obligationer den 11. juli 1994.

Ved klageskema af 1. maj 1995 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for deres kurstab.

Indklagede har påstået frifindelse.

Klagerne har anført, at ejendommen blev solgt hurtigt, og at indklagede blev orienteret om salget i forbindelse med opsigelse af de eksisterende kreditforeningslån. De havde ikke kendskab til, hvilke ekspeditioner der skulle foretages i forbindelse med salget, og var således ikke bekendt med, at der primo april 1994 skulle træffes beslutning om hjemtagelse af lånet på baggrund af den gældende kurs. Indklagede burde ved modtagelsen af dokumenterne den 5. april 1994 have rettet henvendelse til dem og ydet rådgivning vedrørende hjemtagelse af lånet. De kom jævnligt i afdelingen. Indklagede bør påtage sig det fulde ansvar for ikke at have rådgivet dem som påkrævet.

Indklagede har anført, at afdelingen ikke blev kontaktet vedrørende salget af ejendom. Først den 5. april 1994 modtog afdelingen advokatens anmodning om hjemtagelse af lånet. Brandpolicen, der var nødvendig for effektuering af lånet, blev modtaget den 18. april 1994. Da kurserne på dette tidspunkt var faldet siden tilbudsdatoen den 23. februar 1994, kontaktedes advokaten. Med advokaten blev der truffet aftale om at stille sagen i bero for at afvente en eventuel bedring i kurserne. Ved modtagelsen af advokatens skrivelse af 13. maj 1994 kontaktedes advokaten på ny. Det blev aftalt fortsat at afvente effektuering af kreditforeningslånet. På baggrund af klagernes skrivelse af 22. juni 1994 blev der den 29. s.m. afholdt møde med klagerne og advokaten i afdelingen, hvor aftalen, som fremgår af afdelingens skrivelse af samme dato, blev indgået. Aftalen var ikke udtryk for, at indklagede påtog sig et ansvar for manglende rådgivning. Det var indklagedes opfattelse, at klagerne var tilfreds med aftalen. Indklagede er uden ansvar for, at obligationskurserne efterfølgende ikke udviklede sig på en for klagerne positiv måde.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må efter det oplyste lægges til grund, at indklagede efter modtagelsen af brandforsikringspolicen den 18. april 1994 drøftede spørgsmålet om hjemtagelse af lånet med klagernes advokat, og at hjemtagelsen blev udsat efter aftale med denne. Det må endvidere lægges til grund, at indklagede efter af have modtaget skrivelsen af 13. maj 1994 fra klagernes advokat igen rettede henvendelse til advokaten, og at det også ved denne lejlighed blev aftalt at udsætte hjemtagelsen. Indklagede findes under disse omstændigheder ikke at være ansvarlig for, at obligationerne ikke blev solgt i april 1994 eller i øvrigt forud for klagernes henvendelse den 22. juni 1994. Hertil kommer, at den aftale, som blev indgået den 29. juni 1994, må forstås således, at indklagede stillede en kredit til rådighed for klagerne på fordelagtige vilkår, og at klagerne på deres side frafaldt deres erstatningskrav mod indklagede og påtog sig selv at bære risikoen for, at en tilfredsstillende kurs ikke kunne opnås inden udløbet af fristen for kredittens indfrielse den 30. juni 1995.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.