Afgørelse

Spørgsmål vedrørende et pengeinstituts oplysning om forrentning af et investeret beløb.

Indledning.

Denne sag vedrører, om klageren ved investering i obligationer i ca. et halvt år har krav på en forrentning svarende til et år som følge af Sparbanks oplysninger vedrørende forrentningen forud for klagerens investering.

Sagens omstændigheder.

Klageren havde den 17. juli 2008 et kontant indestående på 1.721.750,40 kr. på en aktionærkonto i Sparbank. Banken har oplyst, at rentesatsen på dette tidspunkt for indestående under og over 100.000 kr. var henholdsvis 4,35 % og 4,85 % før skat. Klageren ønskede at investere 1.650.000 kr. af indeståendet i værdipapirer med lavest mulige risiko. Klageren fik på et møde i banken forelagt et skema, hvoraf fremgår:

"…

Obligations muligheder

…"

[*) Med en pil fra tallet "5,21" har bankens rådgiver R over skemaet med håndskrift skrevet "86.000"]

[**) Med en pil fra tallet "4,42" har R til højre for skemaet med håndskrift skrevet:

"1.650.000

+ 73.000 Efter skat

Omk. 2500
70.500"]

Klageren købte samme dag med valør den 22. juli 2008 nominelt 1.650.000,00 2,00% INK Nykredit 90D st.1. 2009 obligationer til kurs 98,70 for 1.628.550 kr. Af dette beløb betalte hun kurtage på 0,15 % svarende til 2.442,83 kr. samt en handelsrente på 18.303,28 kr. svarende til 2 % af det nominelle beløb i 203 dage (ud af et år på 366 dage). Med rentedato den 22. juli 2008 debiterede banken i alt 1.649.296,11 kr. på klagerens aktionærkonto.

Obligationerne udløb den 31. december 2008.

Med rentedato den 2. januar 2009 blev klagerens aktionærkonto krediteret 1.650.000 kr., da obligationerne var blevet udtrukket til kurs 100. Obligationsrenten på 2 % af den nominelle beholdning på 1.650.000 kr. svarede til 33.000 kr. Efter fradrag af depotgebyrer blev klagerens aktionærkonto krediteret et beløb på 32.947,17 kr.

Banken har under sagens forberedelse for Ankenævnet fremlagt beregninger vedrørende renteangivelserne "5,21" og "4,42" på skemaet, som blev anvendt på mødet den 17. juli 2008.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal betale hende et afkast efter skat på i alt 70.500 kr. af obligationsbeholdningen.

Sparbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at banken vidste, at investeringen i obligationerne kun ville vare ½ år.

Banken lovede hende et afkast på 70.500 kr.

Hun har ikke modtaget det lovede afkast.

Hun har rettet henvendelse til banken med anmodning om at modtage det lovede afkast. Banken har sagt, at hun har sparet i skat.

Hun vil hellere modtage det lovede afkast fuldt ud og betale skat heraf.

Sparbank har bl.a. anført, at banken ikke har lovet, garanteret eller på anden måde stillet klageren et bestemt afkast i udsigt ved, at R med håndskrift har påført skemaet de pågældende tal.

Banken har ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Det har været åbenbart for klageren, at de påførte tilføjelser forudsatte et helt års ejerskab af obligationerne ligesom renteprocenterne i oversigten i sagens natur også er opgjort som rente pr. år.

Da rente og afkast sædvanligvis opgøres på årsbasis med mindre andet udtrykkeligt fremgår, har klagerens opfattelse ganske enkelt formodningen imod sig. Hvis klagerens forståelse af de påførte tal skulle anses for korrekt, ville dette reelt betyde, at klageren ligeså godt kunne have ejet obligationerne i blot én dag og så alligevel få samme afkast, hvilket naturligvis ikke kan have sin rigtighed.

Banken opgjorde den effektive rente, hvilket ligger højere end obligationernes pålydende rente, da der i den effektive rente indgår kursgevinst ved indfrielse.

Klageren har ikke lidt noget tab.

Da klageren ikke har foretaget sig noget i sagen i over et år, må et evt. krav være bortfaldet grundet passivitet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker, at indklagede ikke burde have præsenteret klageren for en obligationstype, 2,00 % INK 90D st. 1 2009 NYK, der udløb efter mindre end et år, når indklagede samtidig angav det fulde rentebeløb for et helt år.

Ankenævnet finder det dog ikke godtgjort, at klageren berettiget kunne forvente et afkast på 70.500 kr. svarende til det af R på skemaet påførte tal ved at købe obligationerne den 17. juli 2008 til kurs 98,7 og eje dem til den 31. december 2008.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.