Inddækning af overtræk.
| Sagsnummer: | 241 /1992 |
| Dato: | 08-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Budgetkonto - overtræk
|
| Ledetekst: | Inddækning af overtræk. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 8. oktober 1990 rettede indklagedes Vestergade afdeling Odense henvendelse til klagerne og meddelte, at klagernes lønkonto var i overtræk med 6.171,70 kr. Afdelingen meddelte, at man kunne acceptere overtrækket, såfremt det var inddækket senest den 1. december 1990. I modsat fald ville afdelingen overveje standsning af betaling fra klagernes budgetkonto. I november 1990 anmodede klagerne afdelingen om at yde dem et lån til sanering af forbrugsgældsposter, hvilket afdelingen afslog. Den 3. december 1990 inddækkedes overtrækket på lønkontoen.
Ved skrivelse af 13. december 1991 meddelte afdelingen klagerne, at børnetilskud, som automatisk indgik på budgetkontoen, faldt bort, hvorfor klagerne opfordredes til at henvende sig i afdelingen med henblik på udfærdigelse af nyt budget. I forbindelse med udarbejdelse af nyt budget viste det sig, at der enten skulle indbetales 13.000 kr. ekstraordinært eller ske en forhøjelse af kreditmaksimum på budgetkontoen fra 18.500 kr. til 31.000 kr. Efter at klagernes løn på ialt 19.467,01 kr. var indsat på klagernes lønkonto i slutningen af februar måned 1992, overførtes den 27. februar 1992 automatisk 18.300 kr. til klagernes budgetkonto. Ved skrivelse af samme dag meddelte indklagede klagerne, at man som følge af, at man var blevet opmærksom på, at klagerne var registreret i Ribers Kreditinformation, ikke ønskede at yde klagerne den omhandlede kredit. Afdelingen havde derfor set sig nødsaget til at opgøre klagernes budgetkonto over lønkontoen, hvorefter denne havde en negativ saldo på 6.595,50 kr., hvilket beløb klagerne anmodedes om at indbetale senest den 10. marts 1992. Samtidig meddelte afdelingen klagerne, at samtlige betalingsaftaler var slettet.
På kontoudskrift vedrørende budgetkontoen pr. 31. decmber 1991 er anført: "Maksimum 18.500". Indklagede har anført, at dette alene var en teknisk indkodning af beregningsgrundlaget, og at der ikke var indgået nogen kreditkontrakt.
Forud for overførselen den 27. februar 1992 var budgetkontoen negativ med 20.288,51 kr. Efter debitering af rente m.v. blev kontoen opgjort med en negativ saldo på 2.630,16 kr., der blev overført til lønkontoen. Af de fremlagte kontoudskrifter omfattende perioden fra 1. oktober 1991 fremgår, at kontoen regelmæssigt har udvist en negativ saldo på over 20.000 kr.
Af en betalingsoversigt pr. 1. marts 1992 fremgår, at der i marts 1992 skulle have været betalt regninger til et samlet beløb af 26.406,21 kr. over budgetkontoen.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke har været berettiget til at anvende det overførte beløb på 18.300 kr. til dækning af gælden på klagernes budgetkonto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at deres budgetkonto siden 1979, hvor de blev kunder hos indklagede, konstant har været i underskud med 15.-21.000 kr. Klagerne har på et tidligere tidspunkt foreslået, at underskuddet skulle omlægges til et fast lån, hvilket indklagede meddelte ikke var nødvendigt. På grund af sygdom og deraf følgende nedgang i indkomst steg overtrækket i 1991, men de overtræk, klagerne har haft på deres lønkonto og budgetkonto, har altid været godkendt af afdelingen. Til trods for at indklagede i februar 1992 har overført 18.300 kr. til klagernes budgetkonto, er der ikke betalt regninger i marts måned. Klagerne finder ikke, at indklagede har været berettiget til at handle på denne måde, da klagerne alene har givet indklagede tilladelse til at overføre beløbet fra lønkontoen til budgetkontoen med henblik på at betale klagernes løbende udgifter.
Indklagede har anført, at der løbende har været overtræk på klagernes konti, der er opstået ved, at klagerne har hævet til forbrug forud for den automatiske overførsel til budgetkontoen. Afdelingen har efterfølgende været nødsaget til at acceptere en afvikling af overtrækket, idet klagerne ikke har kunnet inddække dette straks. Det automatiske træk til budgetkontoen på 18.300 kr. den 27. februar 1992 medgik til inddækning af allerede betalte udgifter. Ved opgørelsen af budgetservicekontoen den 27. februar 1992 var der fortsat et underskud på 2.630,16 kr. for allerede afholdte faste udgifter. Beløbet er således anvendt til aftalt formål. Indklagede har udelukkende ved kontoens opgørelse afstået fra - som tidligere varslet - at finansiere fremtidige udgifter. I forbindelse med lønindgangen i slutningen af februar hævede klagerne ad tre gange ialt 4.500 kr., som antoges at være tilstrækkelige midler til privat forbrug indtil næste lønudbetaling, hvorfor indklagede har kunnet opgøre budgetkontoen som sket.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Jørn Rytter Andersen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Det må efter det oplyste lægges til grund, at indklagede gennem en længere periode havde accepteret overtræk på klagernes budgetkonto i størrelsesordenen 20.000 kr., hvilket også stemmer med, at der på kontoudskriften af 31. december 1991 er angivet et kreditmaksimum på 18.500 kr. Vi finder, at indklagede under disse omstændigheder må anses at have indrømmet klagerne en trækningsret i den nævnte størrelsesorden, som ikke kunne bringes til ophør uden varsel. Indklagedes fremgangsmåde, som indebar, at det overførte beløb på 18.300 kr. blev anvendt til nedbringelse af kreditten og ikke som forudsat til betaling af den kommende periodes regninger, var derfor ikke berettiget.
Vi finder imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for nu at pålægge indklagede at udbetale beløbet til klagerne, som må henvises til at gøre et eventuelt tab gældende som erstatningskrav.
Medlemmet Jørn Ravn udtaler:
Jeg er enig i, at indklagede var uberettiget til at bringe forholdet til ophør uden varsel. På grund af ophævelsen har klageren ikke haft reel mulighed for at råde over kontoen eller i øvrigt forberede engagementets afvikling. For at klagerne kan få denne mulighed, finder jeg, at de kan kræve en frist på 3 måneder regnet fra meddelelsen af Ankenævnets afgørelse til afvikling af deres engagement med indklagede. Jeg finder ikke, at klagernes adgang til at afkræve indklagede erstatning af eventuelt beviseligt tab forårsaget af den uberettigede opsigelse kan føre til andet resultat.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf