Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kontooverførsel i henhold til tredjemands anmodning, passivitet.

Sagsnummer: 212/1993
Dato: 29-09-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Kirsten Nielsen, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Passivitet - overførsel til tredjemands konto
Ledetekst: Kontooverførsel i henhold til tredjemands anmodning, passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 30. juli 1990 overførtes fra klager A's konto 11.200 kr. til et anpartsselskabs konto. Klager B, der er moder til klager A, var indehaver af selskabet. Samme dag overførtes fra klager B's konto 13.800 kr. til selskabets konto. Den følgende dag overførtes yderligere 6.000 kr. til selskabets konto fra klager B's konto. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret af 28. oktober 1991.

Indklagede har oplyst, at man i forbindelse med overførslerne fremsendte notaer for disse. Under klagesagen er fremlagt kopier, hvorpå er anført, at overførslerne er sket ifølge aftale med klager B's ægtefælle. Denne bestrider at have givet tilladelse til overførslerne og at have modtaget notaerne.

Ved skrivelse af 26. december 1992 fra klager B's ægtefælle til indklagede rejstes indsigelse mod overførslerne. Af skrivelsen fremgik, at ægtefællen var blevet opmærksom på overførslerne i forbindelse med gennemgang af bilag som følge af en straffesag rejst af Told- og Skattestyrelsen mod ægtefællen. Indklagede afviste ved skrivelse af 15. januar 1993 at tilbageføre beløbene under henvisning til, at overførslerne var sket ifølge aftale med ægtefællen.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre henholdsvis 11.200 kr. og 19.800 kr. med rente fra overførselstidspunktet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at de og klager B's ægtefælle på overførselstidspunktet var på ferie i Frankrig. De blev først på et langt senere tidspunkt bekendt hermed og protesterede straks over for den daværende bestyrer i den pågældende afdeling.

Indklagede har anført, at man i forbindelse med overførslerne fremsendte notaer herfor. Det ville derfor have været naturligt, om klagerne allerede på overførselstidspunktet havde protesteret. Såfremt klagerne havde rejst spørgsmålet over for den tidligere bestyrer, ville det have været naturligt at følge sagen op, efter at denne var fratrådt den 31. marts 1991.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne eller klager B's ægtefælle har rejst indsigelse mod de omhandlede overførsler overfor indklagedes tidligere bestyrer. Det bemærkes herved, at det herom anførte ikke stemmer med indholdet af skrivelsen af 26. december 1992 fra klager B's ægtefælle. Det lægges således til grund, at der først ved denne skrivelse er rejst indsigelse mod overførslerne. Det lægges endvidere til grund, at klagerne - selv om de ikke måtte have modtaget notaerne vedrørende overførslerne - på et langt tidligere tidspunkt må være blevet bekendt med disse gennem modtagelse af kontoudskrifter eller på anden måde. Ankenævnet finder på denne baggrund, at klagerne må være afskåret fra nu at rejse indsigelse mod overførslerne.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.